Psykiske sygdomme

Indhold

• Introduktion
• Skizofreni og beslægtede sygdomme
• Affektive sygdomme
• Angst- og belastningssygdomme
• Spiseforstyrrelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Misbrug
• Psykiske sygdomme hos børn og unge
• Kilder
• Læs mere

Introduktion

Introduktion

I dette kapitel beskriver vi kort de væsentligste psykiske sygdomme. Kapitlet baserer sig på ICD-10 sygdomsklassifikationen⁷ og nogle af de væsentligste danske grundbøger i psykiatri.^13,14 Har man lyst til at læse mere detaljeret om psykiske sygdomme, kan man således finde viden i disse kilder eller læse på Psykiatrifondens hjemmeside, hvor vi mere omfattende beskriver de væsentligste psykiske sygdomme.

Uanset hvordan vi definerer et psykisk eller fysisk problem og uanset årsag til problemet, så er det et samfundsmæssigt valg at rubricere problemet som en sygdom. Vi bliver i fællesskab enige om, hvilke problemer vi vil betragte som sygdom, og det besluttes politisk, at problemet som følge deraf har ret til behandling i sundhedsvæsenet. Nogle problemer har en lang tradition for at være sygdomme, andre er fortsat til diskussion. Der sker løbende inddragelse af nogle problemer og udelukkelse af andre fra sygdomsspektret.

Udover retten til at få hjælp i sundhedsvæsenet har sygdomsbetegnelsen sociale, moralske og følelsesmæssige følgevirkninger. Nogle mennesker kan føle sig ramt af fordomme og stigmatiserede af betegnelsen.

Psykiatrifonden kæmper for, at psykisk sygdom behandles på lige fod med fysisk sygdom og anvender derfor betegnelsen sygdom med de rettigheder, det giver. Samtidig bekæmper vi de fordomme, som findes om psykisk sygdom.

En diagnose er navnet på en sygdom. Psykiske sygdomme viser sig som et antal psykiske symptomer. For at stille en diagnose er det en forudsætning, at der udover symptomerne er en alvorlig og længerevarende påvirkning af arbejds- og/eller privatlivet eller en mærkbar forringelse af livskvaliteten.

Selv når symptomerne er så hæmmende, at der er tale om sygdom, er det vigtigt at huske, at der er meget stor variation i graden af hæmning inden for den enkelte sygdom. Den reducerede funktionsevne inden for samme diagnose kan variere ganske betydeligt. Diagnosen alene kan ikke afgøre graden af nedsat funktion eller betydningen for livskvalitet. Det er fuldstændig som for fysiske sygdomme.

Vi har begrænset viden om de mekanismer, som ligger bag de psykiske sygdomme. Det er århundredlang erfaring og videnskabelige undersøgelser, som har givet os den nuværende viden om, hvilke sygdomme der forekommer, og hvilke symptomer der karakteriserer dem. For at få mere viden om årsagerne er forskning vigtig.

Der arbejdes løbende på at afklare, hvilke processer i hjernen der ligger bag de enkelte symptomer, men endnu må vi nøjes med at afgrænse sygdommene alene ud fra de karakteristiske symptomer. Med hensyn til årsager er der almen enighed om, at sygdommene fremkommer ved et samspil mellem nogle medfødte genetiske forudsætninger og de påvirkninger, vi udsættes for under opvæksten og i voksenlivet (se mere om risikofaktorer og årsager i kapitel 15).

Når man har en psykisk sygdom afgrænset af en bestemt diagnose, så ved man erfaringsmæssigt, hvordan sygdommen sandsynligvis vil forløbe fremover, og hvilke behandlinger der kan bedre forløbet. Vores viden er baseret på undersøgelser af, hvordan det gennemsnitligt går store grupper af patienter med en specifik diagnose. For det enkelte menneske er der derfor stor mulighed for variation i både sygdommens forløb og i resultaterne af behandling.

Tilbage til oversigten

Skizofreni

Skizofreni og beslægtede sygdomme

Definitionen på en psykotisk tilstand er, at den pågældende ikke kan skelne sikkert mellem, hvad der er og ikke er virkelighed. Man kan populært sige, at personen ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Det er ikke en tilstand, man selv kan styre, for man har mistet kontrollen over sin egen hjernevirksomhed. Tabet af kontrol kan være totalt, så al realitetssans er væk, men der kan også være tale om et delvist tab af kontrol. Man kan således leve med et ”dobbelt bogholderi” og fx tro, at man er en anden person (vrangforestilling), og samtidig opretholde en nogenlunde normal daglig livsførelse.

Hos mennesker med psykosesygdom som fx skizofreni kan tænkning, følelser og handlinger periodisk eller mere permanent være præget af, at den pågældende er i en psykotisk tilstand. Der kan være vrangforestillinger, fx om at være forfulgt, eller hallucinationer i form af stemmer, syner eller andre sanseforestillinger, som ikke er reelle. Der kan være nedsat energi, manglende evne til at opleve sine følelser, vanskeligheder med tænkning og koncentration, forestillinger om at ens tanker bliver påvirket udefra, eller om at man påvirker andres tanker og tendens til at isolere sig og forsømme sig selv og sine omgivelser.

De sygdomme, som man kalder psykosesygdomme, indebærer, at det pågældende menneske i kortere eller længere perioder kan være i en psykotisk tilstand. Det vil sige være psykotiske, mens de på andre tidspunkter i deres sygdomsforløb har en upåvirket opfattelse af virkeligheden. Det gælder fx skizofreni og bipolar lidelse.

Beslægtede tilstande kan være skizoaffektiv sygdom med symptomer fra både bipolar sygdom og skizofreni, paranoide tilstande med kun vrangforestillinger, korterevarende skizofrenilignende stof- eller belastningsudløste psykoser og skizotypi, som kun rummer ganske kortvarige psykoseoplevelser.

Tilbage til oversigten

Affektive sygdomme

Affektive sygdomme

Mennesker med affektive sygdomme har ændringer i stemningslejet. Det vil sige løftet eller nedsat stemningsleje.

Langt det almindeligste er nedsat stemningsleje i form af depression. Vi kender alle til nedtrykthed, men depression er der først tale om, når tilstanden har vedvaret konstant i uger og alvorligt påvirker livskvaliteten og evnen til at fungere.

Depressionen kan have mange grader af alvorlighed med manglende energi, sortsyn og livslede, der kan udvikle sig til selvmordstanker. I de sværeste tilfælde er der tale om, at det pågældende menneske er psykotisk og har vrangforestillinger om fx at have forårsaget helt urealistiske skader mod familien, samfundet eller være skyld i ikkeeksisterende forbrydelser og lignende.

Mere sjældent har personen svingninger i begge retninger, så der udover depression forekommer perioder, hvor stemningslejet er løftet, energien stor og humøret højt. Denne tilstand kan også udvikle sig til psykose, så personen har helt urealistiske tanker om egne evner og foretager sig svært skadelige handlinger af personlig og økonomisk art. Personen kan blive meget vred, eventuelt voldsom, hvis nogen forsøger at korrigere forestillingerne. Det er den sygdom, som nu kaldes bipolar lidelse og tidligere hed manio-depressiv psykose.

Tilbage til oversigten

Angst- og belastningssygdomme

Angst- og belastningssygdomme

Alle mennesker kender følelsen angst. Det bliver først en angstsygdom, når følelsen optræder uden nogen rimelig årsag og med en styrke, som nedsætter funktionsevnen eller livskvaliteten væsentligt.

Angsten er som regel ledsaget af fysiske symptomer som rysten, sveden, hjertebanken og åndedrætsbesvær. Angst optræder ved de fleste psykiske sygdomme. Man giver en angstdiagnose, når angsten er det eneste eller dominerende symptom. Angsten kan optræde i anfald som panik, kan være jævnt til stede eller som forløber for og ved sociale møder. Man henregner også tvangstanker og -handlinger til angstlidelser.

Akutte voldsomme katastrofeagtige hændelser kan medføre en akut belastningsreaktion med fremtrædende forvirring, desorientering og korterevarende adfærdsændringer. På et senere tidspunkt kan der i nogle tilfælde udvikle sig en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Den viser sig som undgåelsesadfærd for lignende situationer, påtrængende erindringer, mareridt (flashbacks) og alarmberedskab. Mindre belastende begivenheder og livsændringer kan medføre tilpasningsreaktioner med forskellige emotionelle symptomer og adfærdsforstyrrelser.

Tilbage til oversigten

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse viser sig ved en fødeindtagelse, som giver den pågældende psykiske og fysiske problemer.

Ved anorexia nervosa reducerer personen sin fødeindtagelse og øger eventuelt sin fysiske aktivitet, så der fremkaldes et vægttab. Bulimi er en tilstand, hvor personen har overspisningsepisoder og indtager voldsomme mængder af føde for derefter at kaste op.

Der er ved begge tilstande overoptagethed af mad, sund kost, legemsvægt og kropsform. Mennesker med anoreksi kan blive ekstremt og livstruende afmagrede. Drejer det sig om bulimi, er de som regel vægtmæssigt i normalområdet.

Et spiseproblem, som er defineret i den amerikanske diagnoseliste, men endnu ikke i den danske, er anfaldsvis overspisning uden opkastning. Det kaldes i USA Binge Eating Disorder.

Tilbage til oversigten

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser

Vi har alle en personlighed, som viser sig som en mosaik af karaktertræk, der er særegen for hver af os, og som gør, at vi alle er forskellige. Man taler om en personlighedsforstyrrelse, når et menneske er præget af

nogle dominerende fastlåste træk, som er skadelige for mennesket selv og eventuelt også for andre. Det er træk, som kan findes hos alle i mindre udtalt grad som fx stædighed, humørsvingninger, ængstelighed og overfladiskhed.

Man beskriver i dag forskellige typer af forstyrret personlighed. I den nye diagnoseliste, som er på vej, har man besluttet blot at give diagnosen personlighedsforstyrrelse og så nævne de fremtrædende træk. Det skyldes, at erfaringen har vist, at trækkene ofte optræder i andre kombinationer end de typer, man hidtil har beskrevet.

Mennesker kan have nogle vane- og impulshandlinger, som de har meget vanskeligt ved at kontrollere. Det kan være ludomani, på dansk (penge)spillelidenskab, eller gaming disorder, overdrevent computerspil. Sidstnævnte findes i den amerikanske diagnoseliste, men ikke i den nuværende danske. Diagnosen er med i den nye ICD-11.

Tilbage til oversigten

Misbrug

Misbrug

Mennesker diagnosticeres med misbrug, når de anvender et euforiserende stof på en måde, som er skadelig for det psykiske eller fysiske helbred. I århundreder var alkohol dominerende, men det er i dag suppleret med talrige andre stoffer.

Misbrug findes i diagnoselisten på lige fod med andre psykiske sygdomme. I Danmark blev det først i 1955 vedtaget af Folketinget, at alkoholisme skulle betragtes som en sygdom, og der blev oprettet behandlingstilbud.

I dag er hovedparten af misbrugsbehandlingen overladt til kommunerne, men det diskuteres til stadighed, i hvor høj grad den skal overgå til psykiatrien. Man skelner mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Der er hyppig forekomst af anden psykisk sygdom sammen med misbrug. Der er ofte en tæt sammenhæng mellem misbrug og anden psykisk sygdom, og det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvornår den ene er årsag til den anden eller omvendt.

Tilbage til oversigten

Børn og unge

Psykiske sygdomme hos børn og unge

Nogle psykiske lidelser tilhører kun barndommen, mens andre begynder i barndommen og fortsætter i voksenlivet, og endelig kan de sygdomme, som ses hos voksne, begynde allerede i ungdommen.

Børn kan have emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser og reaktioner på belastende livsomstændigheder, som kun forekommer i barndommen. Specifikke udviklingsforstyrrelser som fx stammen og gennemgribende udviklingsforstyrrelser som autisme fortsætter i voksenlivet.

ADHD viser sig i barndommen og fortsætter også i varierende grad i voksenlivet. Mental retardering diagnosticeres i barndommen, men det er ikke en lidelse, som behandles i psykiatrien, men i socialvæsenet. I ungdommen begynder de samme lidelser, som findes hos voksne, at vise sig.

I det hele taget er psykiske lidelser i modsætning til de fleste fysiske lidelser karakteriseret ved at begynde tidligt i livet. Halvdelen af de mennesker, som i løbet af livet får kontakt med psykiatrien, har den første kontakt, inden de fylder 18 år.

De to hyppigste sygdomme i barndommen, autisme og ADHD, har begge en overvejende genetisk komponent og viser sig i de første leveår. I nogle tilfælde er symptomerne så svage eller ofres ikke tilstrækkelig opmærksomhed, så diagnosen først stilles i voksenlivet. Man vil altid i voksenlivet indhente oplysninger om barndommen og symptomernes tilstedeværelse der, før man stiller diagnosen.

Autisme viser sig ved vanskeligheder med social kontakt og samvær, forsinket sproglig udvikling og afvigende adfærd. De pågældende børn oplever verden på en anden måde end andre børn.

Sygdommen er ofte ledsaget af andre psykiske lidelser. Ved Aspergers syndrom er den sproglige udvikling og de kognitive funktioner normalt udviklede. I andre tilfælde er de kognitive evner reducerede, så der samtidig er mental retardering.

Autismespektrumforstyrrelser er en overordnet betegnelse, som ofte anvendes. Herunder specificerer man forskellige undergrupper som fx Asperger.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) viser sig som opmærksomhedsproblemer, hyperaktivitet og impulsivitet. En variant er ADD, hvor det især er opmærksomhedsfunktionen, som er påvirket. ADHD viser sig især hos drenge.

I en vis udstrækning kan den bedres med alderen, men mange har stadig problemerne som voksne. I nogle tilfælde bliver sygdommen først opdaget i voksenalderen. Man er i de senere år blevet mere opmærksom på lidelsen, og antallet af børn og voksne med diagnosen er stigende.

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'. 

Tilbage til oversigten

Læs mere

Læs mere

Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder

Tilbage til oversigten