Psykisk sygdom og uddannelse
Mennesker med psykisk sygdom har sværere ved at gennemføre en uddannelse, og på længere sigt indhenter de ikke det uddannelsesmæssige efterslæb, de har i forhold til den øvrige befolkning.
Indhold
Introduktion
Introduktion
Uddannelse er afgørende for den enkeltes udvikling, men i særdeleshed også for fremtidige livsmuligheder som beskæftigelse og levestandard. Sammenfattende viser dette kapitel, at mennesker med psykisk sygdom har sværere ved at gennemføre en uddannelse og heller ikke på længere sigt indhenter det uddannelsesmæssige efterslæb, de har i forhold til den øvrige befolkning.
En del studier viser, at psykisk sygdom forekommer oftere blandt personer med kortere uddannelser end blandt personer med længere uddannelser.1,3,15,138 I et komplekst samspil med andre faktorer er det sandsynligt, at psykisk sygdom er en bidragende årsag til udfordrende uddannelsesforløb.
Hver tredje borger med en psykiatrisk diagnose har grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Dette gælder hver femte i den generelle befolkning.138 Tabel 13.1. viser, at personer uden psykiatriske diagnoser gennemsnitligt har længere uddannelser end personer med psykiatriske diagnoser.
Figur 13.1. viser, at det gælder på tværs af alle aldersgrupper, at der er flere borgere med en psykiatrisk diagnose, som har grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Forskellene bliver mindre i de ældre aldersgrupper. Det skyldes, at borgere med en psykiatrisk diagnose generelt er længere om at færdiggøre en ungdomsuddannelse.15 Det skyldes også, at det for de ældre generationer simpelthen er mere almindeligt ikke at have en uddannelse udover grundskole, da langt færre i deres generation havde mulighed for at tage længerevarende uddannelser.
En analyse af psykiatriområdet fra regionerne43 viser, at 61 procent af de mænd i alderen 19-29, der debuterede i psykiatrien i 2008, havde grundskolen som højest gennemførte uddannelse. For kvinder i samme aldersgruppe var dette 48 procent. For den generelle befolkning i samme aldersgruppe er det henholdsvis 31 procent for mænd og 23 procent for kvinder. En opfølgningsmåling efter ti år (2018) viser, at andelen med grundskolen som højest gennemførte uddannelse er faldet både blandt debutanter i psykiatrien og befolkningen generelt.
Alligevel gælder det blandt mænd, at 39 procent af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, har grundskolen som højest gennemførte uddannelse, og for den mandlige befolkning i samme alder er det 14 procent efter ti års opfølgning. For kvinder gælder det 26 procent af debutanterne i psykiatrien, og 9 procent af den generelle befolkning.
For begge køn er forskellen mindre, men ikke udlignet med alderen. Det vidner om, at den tidlige debut i psykiatrien, det vil sige i uddannelsesalderen, har indflydelse på uddannelsesniveauet i forhold til den generelle befolkning.43 Mange – både mænd og kvinder – der udvikler psykisk sygdom i ungdommen, kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse og kommer heller ikke på længere sigt tilbage i uddannelsessystemet.
Tabel 13.2. viser, at blandt unge i alderen 18-29 var omkring 60 procent med psykisk sygdom i uddannelse eller i beskæftigelse i 2017. Blandt alle danske unge i den aldersgruppe er cirka 80 procent i uddannelse eller i beskæftigelse. På tværs af forskellige diagnoser ses stor forskel på tilknytningen til arbejdsmarked eller uddannelse.139
Andelen af personer med spiseforstyrrelse, der har tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, er næsten den samme som andelen blandt danske unge generelt. Anderledes ser det ud for personer med diagnosen skizofreni, hvor blot 33 procent har en tilknytning til beskæftigelse eller uddannelse. I lighed med internationale studier140 viser det, at skizofreni i høj grad påvirker tilknytningen til beskæftigelse eller uddannelse.
Som det fremgår af Tabel 13.3., er forekomsten af dårligt selvvurderet mentalt helbred (målt ved Short Form Health Survey (SF-12), højest blandt personer, der har grundskole som højest gennemførte uddannelse. Den gruppe, hvor vi ser den laveste andel med dårligt mentalt helbred, er personer med en videregående uddannelse.
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening141 viste, at andelen af elever i 9. klasse med en psykiatrisk diagnose er steget fra 8,3 procent i skoleåret 2010/11 til 11,7 procent i 2017/18. Både KL’s og andre undersøgelser viser derudover, at kun omkring 50 procent af eleverne med en psykiatrisk diagnose gennemfører folkeskolens afgangseksamen til sammenligning med omkring 88 procent af eleverne uden psykiatriske diagnoser.3,141
Ligeledes er karaktergennemsnittet signifikant lavere blandt dem, der havde en psykiatrisk diagnose.3 Elever med en psykiatrisk diagnose havde et gennemsnit på 6,8, og elever uden havde et gennemsnit på 7,5 i 2017/18. Undersøgelsen fra KL finder, at elever med autisme har et karaktergennemsnit på 7,2, hvilket er højere end blandt elever med andre psykiatriske diagnoser. Til gengæld er det kun en tredjedel af elever med autisme, der tager afgangseksamen.141 Enkelte andre psykiatriske diagnoser viser sig også at være undtagelser for dette, da elever med anoreksi og drenge med OCD havde signifikant højere karaktergennemsnit.3
Af en undersøgelse fra VIVE142 fremgår det, at kommunerne oplever, at psykiske udfordringer blandt de unge gør det vanskeligere at få unge i job eller uddannelse. Desuden viser undersøgelsen, at samtidig misbrug og psykisk sygdom yderligere vanskeliggør processerne, fordi det øger behandlings- og udredningstiden, og det hindrer jobcentrene i at gennemføre en indsats.
En anden undersøgelse fra VIVE143 viser, at personer med selvrapporteret psykisk sygdom oftere end deres jævnaldrende dropper ud af en uddannelse. Samtidig peger undersøgelsen på, at det for en dels vedkommende skyldes deres psykiske sygdom, og at de ikke havde de nødvendige hjælpemidler, eller at uddannelsen tog for lidt hensyn til deres sygdom.
Unge med udvalgte psykiske lidelser har markant lavere sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre unge.
Kilder
Kilder
Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.
Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'.
Læs mere
Læs mere
Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.
Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:
1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder
Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at samle og udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.