Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper

Indhold

• Introduktion
• Kønsidentitetsminoriteter
• Seksuelle minoriteter
• Etniske minoritetsgrupper
• Kilder
• Læs mere

Introduktion

Introduktion

Undersøgelser viser, at minoritetsgrupper i samfundet i højere grad er udsat for social marginalisering og har højere risiko for at udvikle dårligere psykisk sundhed sammenlignet med resten af befolkningen.^10,87–94 Undersøgelser peger på, at det kan skyldes stigmatisering eller diskrimination på baggrund af deres seksualitet, kønsidentitet eller etnicitet.⁹⁰

Mange undersøgelser af køns- eller seksuelle minoriteter er spørgeskemaundersøgelser og baserer sig på selvoplyste data, mens der i højere grad også findes registerdataundersøgelser af etniske minoriteter.

Tilbage til oversigten

Kønsidentitetsminoriteter

Kønsidentitetsminoriteter

Cismænd og -kvinder dækker over personer, hvis identitet stemmer overens med det biologiske køn, de blev født med. Transkvinder er født som mænd, og transmænd er født som kvinder. Nonbinære mænd er født som mænd, og nonbinære kvinder er født som kvinder, men betragter sig hverken som mand eller kvinde.

En undersøgelse har vist, at der hvert år er omkring 800 nye henvendelser til kønsidentitetsklinikkerne i Danmark, og tallet er stigende.⁹⁴ Fra en anden undersøgelse⁹⁵ er der tal for andelen af selvoplyste ciskønnede, transkønnede og nonbinære, der viser tegn på angst eller depression ved besvarelse af spørgeskema.

Undersøgelsesdeltagerne har også oplyst, om de har modtaget behandling for et psykisk problem, eller om de har forsøgt selvmord. Figur 7.1. viser fordelingen af disse besvarelser.

Som det fremgår af Figur 7.1. ligger transkønnede og nonbinære personer i alle kategorier højere end ciskønnede. Tallene peger således på, at kønsminoriteter har en overforekomst af depression og angst, hvilket tallene for selvmordsforsøg også skal ses i sammenhæng med.

Tilbage til oversigten

Seksuelle minoriteter

Seksuelle minoriteter

Seksuelle minoriteter har ifølge flere spørgeskemaundersøgelser generelt dårligere mental sundhed, hyppigere forekomst af angst, selvskade og flere selvmordsforsøg.^88,95 Der er også en ekstra udsathed blandt LGBT+-personer med etnisk minoritetsbaggrund. ⁸⁸

Figur 7.2. viser andelen af selvidentificerede heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle, der viser tegn på angst eller depression ved besvarelse af spørgsmål, der bruges i forbindelse med screening for diagnoserne. Derudover spørges de, om de har modtaget behandling for et psykisk problem eller har forsøgt selvmord.

Homoseksuelle – og i særdeleshed homoseksuelle mænd – har mindre hyppigt haft tegn på depression end heteroseksuelle af samme køn. Ved tegn på angst, behandling af psykiske problemer og selvmordsforsøg ligger bi- og homoseksuelle højere end heteroseksuelle. Biseksuelle mænd og kvinder ligger generelt højest på alle fire parametre, og biseksuelle kvinder ligger højest af alle.⁹⁵

Tilbage til oversigten

Etniske minoritetsgrupper

Etniske minoritetsgrupper

Forskning viser, at etniske minoritetsgrupper som indvandrere og efterkommere, flygtninge og internationalt adopterede har dårligere psykisk helbred i form af en øget risiko for psykiske sygdomme, mistrivsel og traumer sammenlignet med den øvrige befolkning.^96–99 Et dansk studie viser, at det har stor betydning for minoritetsetniske personer, der opsøger sundhedsvæsnet, at de bliver mødt med forståelse og respekt for deres kulturelle baggrund. Desuden viser studiet, at alle patienter har gavn af at blive inddraget i beslutninger uanset deres kulturelle baggrund.⁹⁶

En dansk forskningsrapport – Fællesskabsmålingen¹⁰ – undersøger grader af social udsathed og konsekvenserne heraf i det danske samfund. På baggrund af besvarelser af en række spørgsmål om livstilfredshed, følelser af social eksklusion, subjektivt velvære, selvhjulpenhed, depressive symptomer, ensomhed og materielle afsavn, udledes tre gruppeinddelinger i samfundet: majoritetsgruppen, risikogruppen og eksklusionsgruppen.

Der er en høj andel i både risikogruppen (21 procent) og eksklusionsgruppen (29 procent), der er indvandrere eller efterkommere i 2021. Kendetegnende for disse grupper er langt flere med registrerede psykiske lidelser, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, misbrugsproblemer og lav uddannelse og indkomst. Eksklusionsgruppen består af borgere, der er endnu mere socialt udsatte end risikogruppen.¹⁰

Flere andre undersøgelser peger på, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund generelt har dårligere mental sundhed end den generelle befolkning.^91,99 Blandt etniske minoritetsgrupper er der en høj forekomst af angst og depression og øget risiko for at udvikle skizofreni og dø ved selvmord.^91,94 Kommuner, der arbejder med at øge beskæftigelsen, oplever, at det største problem med dette blandt de borgere, der hører under integrationsloven, er psykiske problemer.¹⁰⁰

En undersøgelse af unge med etnisk minoritetsbaggrund indikerer en underdiagnosticering blandt etniske minoriteter. 13-14 procent af majoritetsdanske unge har en diagnose sammenlignet med 6-8 procent af minoritetsetniske unge. blandt andet har flere end dobbelt så mange majoritetsdanske unge diagnosen ADHD sammenlignet med minoritetsetniske unge, hvilket igen indikerer en underdiagnosticering blandt etniske minoritetsunge.¹⁰¹Minoritetsetniske mænd i aldersgruppen 25-39 år får derimod i højere grad end majoritetsdanske mænd i samme alder en psykiatrisk diagnose.⁸⁷

En spørgeskemaundersøgelse fra 2014 måler på majoritetsdanske og minoritetsetniske unges mentale helbred. Af Figur 7.3. fremgår den procentvise andel, der har svaret, at de har modtaget hjælp af en psykolog, at de har tegn på depression, har haft en spiseforstyrrelse, forsøgt selvmord eller har en ADHD-diagnose.¹⁰¹

Særligt flygtninge har dårligt mentalt helbred.^91,97,100 En analyse kortlagde, at en ud af tre voksne flygtninge led af PTSD eller depression, og at tallene for selvrapporterede psykiske sygdomme var langt højere.¹⁰² Med dette følger også en stor risiko for børn af flygtningefamilier, der er i øget risiko ved at være pårørende, særligt børn, der er pårørende til forældre med PTSD.⁹³ Tal viser, at 3,5 procent af alle flygtningebørn havde kontakt med psykiatrien sammenlignet med 7,7 procent af danskfødte børn i perioden 1996-2012. Dette indikerer, at flygtningebørn kan opleve barrierer for adgang til psykiatrien.¹⁰³

Et studie, der sammenligner sundhed blandt flygtninge i nordiske lande, viser, at risikoen for indlæggelse på et psykiatrisk hospital er 1,7 gange højere for mænd med flygtningebaggrund i Danmark end for jævnaldrende mænd i befolkningen. Kvinder med flygtningebaggrund havde ikke den samme generelle overrisiko. Både mænd og kvinder med flygtningebaggrund har dog øget risiko for at udvikle psykotiske lidelser.⁹⁷

Mange studier har endvidere vist,^98,104,105 at der blandt internationale adoptivbørn er en højere sandsynlighed for psykiske problemer end blandt ikke-adopterede børn. Omkring 8 procent af ikke-adopterede børn har været i kontakt med psykiatrien sammenlignet med knap 17 procent af internationalt adopterede børn. ⁹⁸

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'. 

Tilbage til oversigten

Læs mere

Læs mere

Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder

Tilbage til oversigten