Om rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'

Indhold

• Introduktion
• Psykisk sygdom, mental sundhed og mistrivsel
• Datakilder
• Læsevejledning
• Kilder
• Læs mere

Introduktion

Introduktion

Psykiatrifonden arbejder for, at færre får en psykisk sygdom, og at de, som rammes eller er i risiko for at blive ramt af psykisk sygdom, får den rigtige behandling og tilstrækkelig støtte i tide. Psykiatrifondens arbejde med at forbedre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom skal hvile på et solidt vidensfundament.

Psykisk sygdom er fortsat forbundet med fordomme, tabu og stigmatisering. Det er helt centralt for Psykiatrifonden at ændre det. Udbredelse af viden og uddannelsesmuligheder skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende.

Rapporten henvender sig til alle, der ønsker mere viden om psykisk sygdom.

Vi oplever alle sammen med jævne mellemrum, at livet er så svært, at det påvirker vores psykiske velbefindende. Det betyder ikke, at vi har en psykisk sygdom, men det er vigtigt at søge viden og hjælp – i tide.

I løbet af et livsforløb vil en stor del af befolkningen – omkring 82 procent – på et eller andet tidspunkt enten få udskrevet medicin for psykisk sygdom og/eller blive behandlet i psykiatrien.¹

Godt 113.000 patienter blev i 2022 behandlet i voksenpsykiatrien, mens godt 40.000 patienter blev behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien (eSundhed.dk. Eget datatræk, oktober 2023).

Det er afgørende at have opmærksomhed på børn og unges psykiske sygdom og fortsatte stigning i psykiatriske diagnoser blandt dem, da sygdommen for nogle trækker negative spor gennem hele livet.^1–3 Derfor er det også vigtigt, at det bliver nemmere for børn, unge og deres forældre at få den rette hjælp tidligt.

Psykisk og somatisk sygdom bør ligestilles

En central ændring, som Psykiatrifonden arbejder for, er en ligestilling mellem psykisk sygdom og somatisk sygdom. Der er mange eksempler på, at psykiatriske patienter ikke får den samme standard i behandling, som somatiske patienter kan forvente.⁴

Der findes desværre ikke gode opgørelser af det relative ressourceforbrug i sundhedsvæsenet fordelt på psykiatri og somatik. Sammenholder vi de lægelige psykiatriske specialer (børne- og ungepsykiatrien og psykiatrien) med de somatiske specialer, fremkommer der nogle tydelige forskelle i forhold til, om der findes landsdækkende kvalitetsstandarder og behandlingspakker.

Der er fx mange landsdækkende kvalitetsstandarder inden for cancerspecialet og hjerte-kar-specialet, mens der ingen er i børne- og ungdomspsykiatrien og kun få i voksenpsykiatrien.

Når vi i denne rapport belyser tilstanden i psykiatrien i en lang række af henseender, bliver det tydeligt, at psykiatrien bredt set i den grad har brug for at blive prioriteret, hvilket rapportens nøglebudskaber i boksene nedenfor understreger.

Rapportens nøglebudskaber

Om forekomst af psykisk sygdom

• Omkring 82 procent af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i livet enten få udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller blive behandlet i psykiatrien.
• Halvdelen af de mennesker, som i løbet af livet får kontakt med psykiatrien, har den første kontakt, inden de fylder 18 år.
• I perioden fra 2013 til 2022 er der samlet en stigning på cirka 18 procent (knap 31.000) i antal mennesker i psykiatrisk behandling (indlæggelse og ambulant behandling).
• For voksne er nervøse lidelser (angst) og affektive sygdomme (depression og bipolar lidelse) de hyppigst forekommende diagnosegrupper. Mænd har en livstidsrisiko for nervøse lidelser på 13 procent, og kvinder har en livstidsrisiko på 19 procent. For depressive sygdomme er livstidsrisikoen for mænd 10 procent og for kvinder 16 procent.
• Blandt børn og unge er ADHD (2,4 procent) og autismespektrumforstyrrelser (2,1 procent) de hyppigst forekommende registrerede diagnoser (0-17 år).
• Flere kvinder end mænd er diagnosticeret med psykisk sygdom. cirka 63.600 kvinder og knap 50.000 mænd blev i 2022 behandlet i psykiatrien.

Om behandling

• Knap 457.000 kvinder og knap 290.000 mænd blev behandlet med psykofarmaka i 2022.
• For både mænd og kvinder er brugen af ADHD-medicin steget markant i perioden 2012-2022. Der har været en stigning på 59 procent for mænd og 69 procent for kvinder. ADHD-medicin er den eneste medicintype med flere mandlige brugere end kvindelige.
• De sidste ti år har selvmordsraten stabiliseret sig omkring 600 selvmord om året. Mænd dør næsten tre gange så ofte ved selvmord som kvinder, mens ældre har de højeste selvmordsrater af alle aldersgrupper.
• Mennesker med en psykiatrisk diagnose har gennemsnitligt en kortere forventet levetid end resten af befolkningen. Især personer med diagnoser som stof- og alkoholafhængighed, skizofreni og personlighedsforstyrrelser har færre forventede leveår end resten af befolkningen (8 til 18 færre leveår).
• På trods af stabilitet i antallet af personer, der tvangsindlægges hvert år (mellem 3000-3300), er der sket en stigning i det samlede antal af indlæggelser fra 3.413 i 2012/2013 til 5.168 i 2022/2023. Det må betyde en stigning i, hvor mange gange den enkelte person bliver tvangsindlagt.
• Der har været et fald i brugen af bæltefiksering i perioden 2014-2022. 4,5 procent af alle indlagte i psykiatrien blev bæltefikseret i 2022. 7,2 procent af alle indlagte i psykiatrien blev bæltefikseret i 2014.
• 2022 er det år, hvor flest både absolut og relativt set har fået beroligende medicin med tvang i perioden 2014-2022, og der har været en støt mindre stigning over årene fra 2.130 personer (8 procent) i 2014 til 2.361 (9,1 procent) i 2022. Der har også været en stigning i antallet af gange, der gives akut beroligende medicin med tvang, på 10.385 gange i 2022 mod omkring de 8000 i årene 2014-2016. Stigningen i anvendelsen af beroligende medicin givet med tvang kan være et udtryk for, at man ønsker at undgå nogle af de andre tvangsforanstaltninger.
• Sagsbehandlingsfristerne i klagesager om tvang overholdes ikke i en bekymrende stor del af sagerne. I 2020 er det tilfældet i 22 procent af sagerne om tvangsbehandling, i 65 procent af sagerne om frihedsberøvelse og i 93 procent af sagerne om andre former for tvang.

Om livet med psykisk sygdom

• Personer med psykisk sygdom har sværere ved at gennemføre en uddannelse, og heller ikke på længere sigt indhentes det uddannelsesmæssige efterslæb, de har i forhold til den øvrige befolkning.
• Personer med psykisk sygdom har gennemsnitligt markant sværere ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Indledningsvist definerer vi her kort nogle af de nøglebegreber, som vi bruger i rapporten. Vi bruger endvidere lidt plads på at beskrive datakilder. Det gør vi, fordi kombinationer af forskellige begreber og datakilder resulterer i forskellige tal for psykisk sygdom, mental sundhed, mistrivsel eller andre vigtige udfaldsmål relateret til psykiatrien. Og det skaber ofte forvirring i debatten om psykiatrien. Det medfører en risiko for, at vidensgrundlaget for prioriteringen af, hvordan og for hvem, der skal sættes ind, bliver uklart.

Tilbage til oversigten

Psykisk sygdom

Psykisk sygdom, mental sundhed og mistrivsel

’Psykisk sygdom’, ’mental sundhed’ og ’mistrivsel’ er begreber, der anvendes både i den offentlige debat og i forskningsverdenen. Vi anvender i denne rapport primært begreberne mental sundhed og psykisk sygdom, der i modsætning til mistrivsel er veldefinerede fagtermer.

Mental sundhed er altså mere end fraværet af psykisk sygdom. Det er et bredt og komplekst begreb, som kan forstås i to dimensioner:

1. oplevelsesdimensionen – at man oplever velbefindende, at man overvejende har det godt, er i godt humør og tilfreds med livet
2. funktionsdimensionen – at man kan klare dagligdagens gøremål og almindelige udfordringer og gerne bidrager til de fællesskaber, man er en del af, og løbende udvikler sit potentiale.^5,6

Mental sundhed og psykisk sygdom er forbundne tilstande, men har man en psykisk sygdom, er man ikke nødvendigvis mentalt usund. En velbehandlet person med en psykisk lidelse uden symptomer kan sagtens være velfungerende, velbefindende og dermed mentalt sund. Omvendt behøver en person, som i en længere periode er i dårligt humør og utilfreds med livet, ikke ud fra diagnostiske kriterier være psykisk syg.

Samtidig ved vi dog, at fraværet af mental sundhed ofte optræder sammen med eller kan udvikle sig til psykisk sygdom, ^2,8–10 og at mange af de samme risikofaktorer ligger bag dårlig mental sundhed og udviklingen af psykisk sygdom.^2,11 Den præcise sammenhæng mellem de to tilstande er dog ikke fyldestgørende belyst.²

Der har de senere år været fokus på særligt børn og unges mistrivsel, og det er et begreb, der er blevet allemandseje. På trods af dette er der ikke en fælles klar definition af begrebet på tværs af forskellige fagmiljøer,⁶ og forskellige undersøgelser måler mistrivsel på flere forskellige og ikke altid sammenlignelige måder.²

Mistrivsel kan derfor ikke opfattes som en fagterm, men derimod i højere grad som en lægmandsterm. Nogle gange bruges (mis-)trivsel som synonym for mental sundhed, andre gange måler mistrivsel efter vores vurdering primært oplevelsesdimensionen. Da der, som nævnt, ikke er en standardiseret fagligt funderet definition af (mis-)trivselsbegrebet, vil vi i denne rapport anvende mental sundhed som det primære begreb.

Tilbage til oversigten

Datakilder

Datakilder

Denne rapport bygger på mange datakilder. Udover de tal, vi selv kan trække via offentligt tilgængelige statistikker, er en stor del af rapporten baseret på resultater fra enkeltstående videnskabelige studier, analyserapporter og analysenotater.

I forhold til en række af de helt grundlæggende tal som fx forekomsten af psykisk sygdom og specifikke diagnoser blandt den voksne befolkning i Danmark udarbejder sundhedsmyndighederne ikke regelmæssige offentlige opgørelser. Derfor er en del af de tal, som anvendes af både medier og politikere, fremkommet som følge af aktindsigtsbegæringer eller enkeltstående analyser lavet på baggrund af udvalgsspørgsmål og §20-spørgsmål stillet af folketingsmedlemmer til en minister. Det betyder, at mange relevante aspekter af psykiatrien ikke belyses kontinuert, og at udviklingen i flere henseender er vanskelig at følge systematisk.

Det psykiatriske felt har som nævnt færre landsdækkende standarder, men også færre databaser end andre lægelige specialer. Derfor er der også relativt færre tilgængelige data, både for myndigheder og forskere. Der kan findes ganske mange vigtige tal og fakta om fx livstidsrisiko, risikofaktorer og komorbiditet (det vil sige flere diagnoser hos den samme person) i videnskabelige artikler baseret på danske data.

Men mange af de simple, beskrivende tal om udviklingen i forekomst af psykisk sygdom i den danske befolkning findes kun sporadisk i den videnskabelige litteratur. Forskningslitteraturen i psykiatri (men også helt generelt) har som sit hovedformål at bibringe helt ny viden til feltet internationalt, og specifikke danske forhold eller udviklinger er ikke altid i fokus – også selvom der anvendes danske data. Derfor er det heller ikke altid muligt at finde de tal i de videnskabelige artikler, der kan beskrive udviklingen i psykiatrien i Danmark.

De mange forskellige datakilder, men til dels også mangel på data, medfører for det første, at vi i nogle henseender må basere os på relativt gamle tal. Og for det andet, at der ikke gennem rapporten er konsistens i, blandt andet hvordan aldersgrupper er afgrænset eller psykiatriske diagnoser er grupperet og opgjort på, fordi tallene kommer fra forskellige kilder.

Der anvendes to typer af datakilder i de kvantitative undersøgelser af mental sundhed.

Registerdata

Den ene datakilde er registerdata fra registre, som indeholder administrationsdata af danskernes kontakt til offentlige myndigheder, sundhedsvæsenet med videre.

Registerdata kan stilles til rådighed af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen og indeholder informationer om den danske befolknings brug af sundhedsydelser, lægemidler og en række andre sundhedsindikatorer knyttet til den enkelte patient eller sundhedsvæsenet.

Nogle af de hyppigst brugte registre, som tallene i denne rapport er baseret på, er Landspatientregisteret, som blandt andet indeholder oplysninger om diagnoser, indlæggelser, skadestue- og ambulante kontakter; og Lægemiddelstatistikregisteret, som indeholder oplysninger om medicinforbrug, herunder psykofarmaka. Andre relevante registre er blandt andet Dødsårsagsregisteret, Register over Tvang i psykiatrien, Register over Stofmisbrugere i Behandling og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister.

Nogle registerdata stilles til rådighed direkte af den myndighed, som forestår den pågældende registrering. Det gør sig fx gældende for klagesager afsluttet i det Psykiatriske Patientklagenævn, som blandt andet registrerer data om klagesager over tvangsindgreb i psykiatrien, og hvorvidt frister for sagsbehandlingstiden er overholdt.

En del statistikker om sundhedssystemet og psykiatrien er offentligt tilgængelige, så man kan trække fx antallet af patienter i psykiatrien i et givet år og opdele på nogle få vigtige forhold som fx køn eller region.

Mulighederne er imidlertid begrænset af, at disse offentligt tilgængelige statistikker er såkaldt aggregerede statistikker, så man ikke kan koble forskellige datakilder for enkeltindivider. Fx hvis man ønskede at se på beskæftigelsen blandt personer med skizofreni.

Det er heller ikke muligt i de nuværende offentligt tilgængelige statistikker at trække tal for andelen af befolkningen, som er blevet behandlet i psykiatrien mindst en gang inden for de seneste ti år. Der kan dog trækkes ganske mange relevante statistikker, og dem præsenterer vi i denne rapport.

Rapporten benytter i høj grad eSundhed.dk., som Sundhedsdatastyrelsen stiller til rådighed, men også statistikbanken.dk., som stilles til rådighed af Danmarks Statistik.

Spørgeskemadata

Den anden datakilde er spørgeskemadata. Her anvender man nogle gange enkelte spørgsmål (om fx mobning, ensomhed, søvnproblemer, mave- eller hovedpine) til at måle en psykisk tilstand.

Andre gange anvendes der måleinstrumenter, hvormed man forsøger at måle en tilstand, fx ensomhed, gennem en række spørgsmål, hvor svarene tilsammen kan ses som et udtryk for tilstanden.

Der findes mange såkaldte måleinstrumenter, hvoraf nogle er udviklet til enkeltstående surveys og således kun anvendt i den sammenhæng. Mens andre måleinstrumenter er validerede (fx the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) og WHO-5) og anvendt i mange undersøgelser og på tværs af lande.

At et måleinstrument er valideret betyder, at det er efterprøvet via forskellige statistiske tests, som for det første sikrer, at man måler den tilstand, man gerne vil måle, men for det andet også at internationalt udviklede måleinstrumenter er justeret til en dansk kontekst.

Anvendelse af validerede måleinstrumenter sikrer således alt andet lige en højere kvalitet og gyldighed for undersøgelsesresultaterne.

En anden potentiel spørgeskemadatakilde er diagnostiske spørgeskemaer som fx det internationalt anerkendte værktøj Composite International Diagnostic Interview (CIDI),¹² som dog endnu ikke anvendes i Danmark (læs mere om CIDI i kapitel 3).

En udfordring ved brugen af både registerdata og spørgeskemadata, når man ønsker at undersøge forekomsten af psykisk sygdom, er, at der er et mørketal forbundet med begge datakilder.

Ikke alle personer med psykiske sygdomme bliver behandlet for deres psykiske sygdom af sundhedssystemet og vil derfor ikke fremgå af registrene. Desuden vil en del af dem, der faktisk får behandling, få den hos en praktiserende læge, en speciallæge eller en privatpraktiserende psykolog, hvorfor man ikke kender det præcise tal for patienter med psykisk sygdom og deres diagnoser.

Der er således to mørketal, hvilket gør det vanskeligt at estimere den nøjagtige forekomst via registerdata, og vi må antage, at vi grundet mørketallene generelt underestimerer forekomsten. I et livsforløbsperspektiv er det dog rimeligt at antage, at langt de fleste med relativt alvorlige sygdomme enten vil blive behandlet i psykiatrien eller få udskrevet medicin, som kan bruges til behandling af psykiske symptomer, af egen læge og således optræde i opgørelser baseret på registerdata.

Spørgeskemadata har et potentiale til at indfange en større bredde af psykiske tilstande fra svage tegn på dårlig mental sundhed til alvorlig sygdom, hvis der spørges til disse tilstande. I spørgeskemaundersøgelser er problemet med mørketal relateret til, at ikke alle, der får tilsendt en invitation, vælger at besvare et spørgeskema, og at det ikke er tilfældigt, hvem der er mere/mindre tilbøjelige til at besvare et spørgeskema.

Fx vil personer med dårlig mental sundhed potentielt kunne være mindre tilbøjelige til at besvare spørgeskemaundersøgelser. Og i så fald bliver det billede, undersøgelserne tegner, potentielt ikke retvisende og repræsentativt for den gruppe af borgere, man ønsker at undersøge. Det er væsentligt at være opmærksom på, om der oplyses om og tages højde for denne problematik i analyserne og i fortolkningen af resultaterne.

Tilbage til oversigten

Læsevejledning

Læsevejledning

Denne rapport indeholder 15 kapitler (og en litteraturliste) om forskellige emner relateret til psykisk sygdom. Rapporten kan læses i sin helhed, men kapitlerne kan også læses selvstændigt, så rapporten kan bruges som et opslagsværk.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider. Du kan finde en liste med links til alle websiderne nederst på siden.

Efter dette introducerende kapitel 1 følger kapitel 2, som kortfattet beskriver de væsentligste psykiske sygdomme. De efterfølgende 13 kapitler omhandler psykisk sygdom for forskellige befolkningsgrupper (fx blandt minoriteter eller børn og unge) og forskellige emner inden for psykisk sygdom (fx tvang i psykiatrien og overdødelighed).

'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' er en opdatering og udvidelse af Psykiatrifondens rapport "Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark" fra 2021. Kilderne i denne rapport er indsat som numre i teksten det sted, hvor de er anvendt. En oversigt over de anvendte kilder kan ses her: Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'

Det er tilladt at citere fra dette dokument med kildehenvisning. Henvis også gerne til den oprindelige kilde.

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'. 

Tilbage til oversigten

Læs mere

Læs mere

Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder

Tilbage til oversigten