Psykisk sygdom blandt ældre

Indhold

• Introduktion
• Ældre og medicin for psykisk sygdom
• Demens
• Selvmord blandt ældre
• Kilder
• Læs mere

Introduktion

Introduktion

Der er særlige udfordringer knyttet til det at blive ældre, hvor der indtræffer fundamentale livsændringer som fx tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, tab af venner og ægtefælle; og ikke mindst er der en højere forekomst af fysiske sygdomme.

Ældre har oftere psykiske og fysiske sygdomme på samme tid. Som følge heraf får ældre oftere flere forskellige former for medicin.⁷⁴ Der er således særlige udfordringer forbundet med psykisk sygdom hos ældre, idet symptomer og årsager ofte adskiller sig fra yngres.

Depression er den hyppigst forekommende psykiatriske diagnose for både mænd og kvinder i aldersgrupperne 65+, men hvor kvinderne har en højere forekomst (Figur 6.1.). På trods af dette er der studier, der peger på, at depression hos ældre ofte er underdiagnosticeret og underbehandlet.⁷⁵

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 viser ligeledes kønsforskelle i ældres selvrapporterede mentale sundhed. I aldersgruppen 65-74 er andelen af mænd med lav score på den mentale helbredsskala (SF-12) på omkring 9 procent, og når de når alderen 75+, stiger andelen til cirka 12 procent. For kvinder er andelen blandt 65-74-årige cirka 12 procent. Dette stiger til cirka 16 procent blandt kvinder på 75+.³⁷

En anden undersøgelse viser også, at dårlig mental sundhed stiger med alderen blandt de ældste. Blandt 75-84-årige mænd er andelen med dårlig mental sundhed cirka 23 procent, og for mænd på 85+ er andelen 47 procent. For 75-84-årige kvinder er andelen 31 procent, og for kvinder på 85+ er andelen godt 57 procent. Der ses ingen stigning i andelen med dårlig mental sundhed fra 2010 til 2017.⁷⁶

Antallet, der angiver, at de ofte er uønsket alene, stiger også med alderen. Blandt 65-74-årige er der 4 procent mænd og lidt over 4 procent kvinder, der føler sig uønsket alene. Blandt 75-84-årige gælder det 5 procent mænd og 6 procent kvinder. Andelen er størst i alderen 85+, hvor 10 procent blandt mænd og 14 procent blandt kvinder ofte er uønsket alene.⁷⁶

Tilbage til oversigten

Medicin

Ældre og medicin for psykisk sygdom

Antidepressiv- og angstmedicin er de medicintyper, der hyppigst indløses recept på blandt ældre (Tabel 6.1.), hvilket stemmer overens med tallene for forekomst i Figur 6.1. ovenfor. Men relativt mange ældre kvinder får også antipsykotika, hvilket kan være et udtryk for, at flere kvinder end mænd bliver ramt af demens, og at demens nogle gange også behandles med antipsykotika.

Personer på 80+ år er generelt den aldersgruppe i befolkningen, der hyppigst indløser recepter på antidepressiva.²

Selvom de ældste aldersgrupper, særligt de 80+-årige, har langt det højeste forbrug af antipsykotika i befolkningen, har der været et markant fald siden 1999 og til 2018 på 35 procent for mænd og 39 procent for kvinder i alderen 80+. Faldet kan nok forklares med, at man har ønsket at reducere forbruget, blandt andet for personer med demens.²

Andelen, der indløser ADHD-medicin, har haft en lille stigning, men det er meget få ældre, der bruger ADHD-medicin sammenlignet med andre aldersgrupper. Når det gælder angstmedicin, er det de ældre aldersgrupper (65+), der indløser flest recepter. Brugen af angstmedicin er dog også faldet markant siden 1999, nok fordi der har været et stort fokus på at nedbringe forbruget af angstmedicin.²

Der har været en stigning i brugen af melatonin som sovemedicin siden 2007 og et fald i andre typer af sovemedicin som benzodiazepin og lignende præparater. Inden for begge typer er de ældre aldersgrupper dem, der oftest indløser recepter på sovemedicin af begge typer.^2,77

Tilbage til oversigten

Demens

Demens

Nationalt Videncenter for Demens anslår, at godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. I 2021 blev cirka 9.300 nyhenviste patienter udredt i en demensudredningsenhed i hospitalssektoren. Omkring 71 procent (6.577 patienter) fik en demensdiagnose. Yderligere cirka 2.000 patienter fik en demensdiagnose ved andre typer af hospitalsafdelinger. Blandt personer på 65+ er der 7.200 til 8.000 nye registrerede tilfælde af demens om året.⁷⁸

Globalt har andelen af personer med demens været stigende, hvilket man forventer, den vil blive ved med, i takt med at gruppen af ældre udgør en større andel af den samlede befolkning.⁷⁹ Der er lavet en beregning, der peger på, at cirka to tredjedele af personer i Danmark med demens bliver diagnosticeret, men at diagnosticeringsraterne er lavere blandt de ældste aldersgrupper (61 procent blandt de 80-89-årige og 43 procent blandt ældre over 90 år).⁸⁰

En anden undersøgelse, der også peger på, at demens hos ældre ofte er underdiagnosticeret, viser samtidig, at det særligt gør sig gældende blandt ældre med få socioøkonomiske ressourcer.⁸¹

Ser vi på udviklingen i medicinforbruget i midler mod demens (Figur 6.2.), viser der sig dog en stigning i forbruget fra 2014 og frem til 2023 blandt de 65-79-årige. I 2014 fik knap ti ud af 1000 personer blandt de 65-79-årige demensmedicin, mens det i 2022 var steget til knap 13 ud af 1000.

I perioden 2014-2022 er kønsforskellen i anvendelse af demensmedicin blandt 65-79-årige reduceret, så andelen, der får demensmedicin stort set er den samme blandt mænd og kvinder i 2022. Figur 6.3. viser udviklingen i demensmedicin blandt de 80+-årige i perioden 2014-2022. Blandt denne aldersgruppe er det samlet set 56 ud af 1000 personer, der får demensmedicin i 2022.

Samlet set er andelen, der får demensmedicin blandt de 80+-årige, nogenlunde stabil over årene, og kønsforskellen reduceres også noget i de seneste år.

Et dansk studie⁸² peger på, at mange demenstilfælde i Danmark kan forebygges. Tidligere undersøgelser indikerer, at demens kan udløses af forskellige risikofaktorer som fysisk inaktivitet, høretab, forhøjet blodtryk og overvægt.

Det forventes, at forekomsten af demens vil stige i fremtiden, og eftersom der fortsat ikke findes nogen behandling mod demens, mener forskerne, at forebyggelse indtil videre er den bedste mulighed. I studiet beregnes sammenhængen mellem andelen af demenstilfælde og 12 risikofaktorer. Det belyser, hvilken reduktion der vil være i demensforekomster, hvis risikofaktorerne minimeres.

Resultaterne peger på, at et ud af tre tilfælde af demens i Danmark kunne undgås, hvis alle risikofaktorer fjernes. Og særligt fire risikofaktorer er udslagsgivende: at være midaldrende med enten forhøjet blodtryk, ukorrigeret høretab, og/eller overvægt eller at være ældre og fysisk inaktiv.

Tilbage til oversigten

Selvmord

Selvmord blandt ældre

Selvmordsraterne i Danmark er mere end halveret fra 1980’erne og frem til i dag, men ældre har fortsat de højeste selvmordsrater af alle aldersgrupper. Depression er en væsentlig risikofaktor for selvmord hos ældre, men også fysiske sygdomme, tab af ægtefælle eller anden nærtstående familie samt ensomhed og isolation er vigtige baggrundsfaktorer.⁸³

Figur 6.4. viser, at aldersgrupperne 80-84 og 85+ skiller sig ud ved at have de højeste selvmordsrater i 2021. Blandt de 80-84-årige mænd er der 36 ud af 100.000, som dør af selvmord, og blandt mænd på 85+ er det omkring 47 ud af 100.000. Der er langt flere mænd end kvinder, der dør ved selvmord blandt den ældre befolkning, og for mænd er der også en mere entydig stigning i selvmordsraten med stigningen i alder.

Der vil ofte være tale om en række sammenfaldende årsager til, at en person ender med at dø ved selvmord. Danske forskningsresultater viser, at ældre mænd og kvinder (65-79 år), som har været indlagt på psykiatrisk hospital, har en langt højere selvmordsrisiko end jævnaldrende, som ikke har været indlagt.

Forekomsten af depressioner øger i særdeleshed selvmordsrisikoen; mænd (65-79 år), som har været indlagt med depression, har en 78 gange højere selvmordsrisiko end den generelle befolkning, mens selvmordsrisikoen er 147 gange højere end den generelle befolkning for kvinder.⁸⁴

Blandt ældre øger demens og skizofreni risikoen for selvmord. Tiden omkring første diagnose er særligt kritisk i forbindelse med demens.^85,86 Generelt er risikoen for selvmord højest i tiden kort efter 1) psykiatrisk indlæggelse, hvor patienten er mest syg, og 2) udskrivning, hvor patienten ikke får tilstrækkelig behandling/støtte eller udskrives for tidligt.⁸⁴

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

Indholdet på denne side er fra rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', som Psykiatrifonden publicerede 1. marts 2024.

Alle rapportens kilder er samlet på siden Kilder til rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023'. 

Tilbage til oversigten

Læs mere

Læs mere

Indholdet på denne side er fra Psykiatrifondens rapport 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023 (PDF)', publiceret 1. marts 2024.

Rapporten kan både hentes som PDF og læses her på hjemmesiden, hvor den er delt op i 16 websider:

1. Om rapporten
2. Psykiske sygdomme
3. Forekomst af psykisk sygdom
4. Psykisk sygdom og køn
5. Børn og unge
6. Psykisk sygdom blandt ældre
7. Psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper
8. Behandling ved psykisk sygdom
9. Recovery
10. Tvang i psykiatrien
11. Omkostninger ved psykisk sygdom
12. Overdødelighed
13. Psykisk sygdom og uddannelse
14. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedstilknytning
15. Risikofaktorer og årsager til psykisk sygdom
16. Kilder

Tilbage til oversigten