Flere børn og unge får en psykisk lidelse

Et godt mentalt helbred har betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Men flere og flere børn og unge mistrives og har alvorlige psykiske udfordringer. Og et stigende antal børn og unge får en psykiatrisk diagnose.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at omkring 15 procent af alle børn og unge under 18 år bliver diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse. Og 16 procent oplever mentale problemer eller psykisk sygdom, inden de fylder 10 år. 

Der er tale om en markant stigning de senere år. Nye tal fra Landspatientregistret viser, at børn og unge i årene 2012 til og med 2021 har fået stillet en psykiatrisk diagnose sammenlagt 113.000 gange. Det er en stigning på 30.000 tilfælde svarende til knap 37 procent de seneste 10 år.

Angst og ADHD

De fleste psykiske sygdomme, herunder udviklingsforstyrrelser, starter i ungdomsårene.

Angst, tristhed og forstyrrelser som fx ADHD er de mest udbredte psykiske lidelser blandt børn under 10 år.

Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af alle psykiske lidelser har deres debut inden 14-års alderen. Derfor har tidlig opsporing og behandling stor betydning for, hvor meget og hvordan psykisk sygdom udvikler sig.

Hvorfor er der en stigning i psykiatriske diagnoser?

Der er stigende fokus på børn og unges mistrivsel og psykiske lidelser. Mistrivsel er ikke det samme som psykisk sygdom, men der er en tæt sammenhæng, for uden hjælp og behandling kan mistrivsel føre til psykisk sygdom – også alvorlig sygdom.

Den selvrapporterede mistrivsel er steget betydeligt. Og det er et faktum, at flere børn og unge får en psykiatrisk diagnose. Men det er ikke entydigt hvorfor. Det kan både være, fordi flere bliver syge, og fordi flere kommer i behandling.

Vi er generelt blevet mere opmærksomme på børns mentale problemer og bedre til at diagnosticere, og det betyder, at flere kommer i behandling. Nogle undersøgelser peger desuden på det øgede tempo og pres på børn og unge, andre fremhæver dårlige rammer i skolerne, og andre igen taler om betydningen af sociale medier og skærme. 

Uanset hvad årsagen er, og uanset om der er tale om mistrivsel eller en psykiatrisk diagnose, så er det vigtigt, at vi i et velfærdssamfund som Danmark giver den rette hjælp og behandling til hvert enkelt barn, som har brug for det – i tide. Det kæmper Psykiatrifonden for.

Psykisk sygdom kan ødelægge et barns liv

Psykisk sygdom hos børn og unge kan have alvorlige konsekvenser. Først og fremmest for børnene og de unge selv, men også for deres pårørende.

Forældre til børn og unge med psykiske lidelser er ofte under et stort pres. 57 procent af forældre til indlagte børn føler sig meget belastet i deres hverdag. Det samme gælder for 32 procent af forældre til børn, som går i ambulant behandling i psykiatrien.

Og mange forældre oplever stor frustration i forhold til mødet med systemet og de lange ventetider. Barnets sygdom kan også kræve så meget af forældrene, at den ene må sige sit job op. 

For barnet kan psykisk sygdom medføre isolation, ensomhed og måske ødelagte venskaber. Lavt selvværd og manglende livstilfredshed kan bremse barnets udvikling og læring. Dårlig søvn og manglende motion kan også påvirke barnets energi og trivsel.

Det kan blive en negativ spiral, som fører til skolefravær og måske frafald. 40 procent af børn og unge med psykiske lidelser får specialundervisning, og 50 procent gennemfører ikke folkeskolens afgangsprøve. 

En lang række danske registerstudier viser en tydelig sammenhæng mellem forskellige psykiatriske diagnoser i barneårene og sværere vilkår senere i livet.

Psykisk sygdom hos børn kan have negativ betydning for beskæftigelse og uddannelse, og det kan øge risikoen for udvikling af yderligere psykisk sygdom og behov for behandling.

Psykisk sygdom koster liv 

Omkring 600 mennesker i Danmark tager hvert år deres eget liv, og der er cirka ti gange så mange selvmordsforsøg.

Den hyppigste årsag til selvmord er ubehandlet depression. Spiseforstyrrelser, som især rammer unge kvinder, kan på grund af voldsom underernæring også være livstruende.

Anoreksi er den psykiatriske diagnose, som har den højeste dødelighed. Desuden har personer, som selvskader, også en øget risiko for selvmord. En undersøgelse viser, at der er sket en bekymrende stigning i selvskade blandt børn og unge. Op mod 1 ud af 4 unge har skadet sig selv. 

Derfor er det vigtigt at sætte ind over for psykisk mistrivsel hos børn og unge og opdage tegn på psykisk sygdom i tide, så problemerne ikke eskalerer. Udredning og diagnosticering er en vigtig forudsætning for at give den rette behandling. Jo før, jo bedre.

Ventetider og behandling 

Behandling af børn og unge, som mistrives eller har en psykiatrisk diagnose, kan bestå af mange elementer.

Medicin kan være en del af behandlingen, men ofte omfatter behandlingen også samtaleterapi, særlig støtte i folkeskolen, tilbud om specialskole eller støtte til forældre.

For det enkelte barn er det helt afgørende at blive udredt hurtigst mulig og eventuelt få stillet en psykiatrisk diagnose og komme i behandling. Vigtige forudsætninger for det er ikke mindst, at der er godt samarbejde mellem kommuner og regioner, og at der er tilstrækkelig kapacitet begge steder. Det er desværre ikke tilfældet. 

De seneste 10 år er der sket en 50 procent stigning i udredning og behandling blandt børn og unge i den regionale psykiatri. I dag er der udrednings- og behandlingsgaranti, og der er i princippet maksimalt en måneds ventetid.

Det har betydet, at børne- og ungdomspsykiatrien undersøger og behandler langt flere børn og unge i dag end for ti år siden, hvor der var op til 1 års ventetid. Garantien bliver dog langt fra overholdt, først og fremmest fordi der mangler kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien.

I 2022 blev kun 4 ud af 10 børn på landsplan udredt til tiden. Og i nogle regioner har børn og unge skullet vente op til næsten 3 måneder på en udredning.

Ventetiderne til behandling hos psykiatrisk speciallæge eller psykologer er også steget markant. I børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis er der i perioden 2017-2021 sket en stegning i ventetiden fra 20 uger til 38 uger i gennemsnit.

I 2012 var ventetiden fem uger for behandling hos en psykolog for angst og depression. I dag er ventetiden cirka fire måneder.

Kilder

'Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser', Sundhedsstyrelsen, fagligt oplæg til en 10-årsplan, 14. jan, 2022. 

'Mental sundhed og psykisk sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år', Vidensråd for forebyggelse, rapport fra 2020.