Luk

Mød nogle af ambassadørerne

Her kan du møde fem af Sig det højts ungeambassadører.

Ambassadører, Sig det højt

Mia, 29 år


My, 24 år

Lige efter My var dimitteret fra gymnasiet blev hun udredt for depressionen. Siden blev hun diagnosticeret med generaliseret angst, der kulminerede i et mentalt breakdown.

For My har det været en længere rejse med at forstå sig selv og sin angst, men med hjælp fra blandt andet metakognitiv terapi, har hun fået det bedre. Især er bøgernes univers Mys yndlingsmåde at koble fra på.

”Det er det bedste, jeg kan gøre for mig selv, fordi man kommer fuldstændig ud af hovedet og kan ikke sidde og gruble samtidig med, at man følger med i en god bog”. 


Rigmor, 24 år

Rigmor er diagnosticeret med depression og angst, men lader det ikke styrer hendes liv.

Den ting, der hjælper hende, når hun har det svært, er at sige det højt, række ud efter hjælp og være ærlig. Hun deler ud af sit liv gennem sin Instagram Grocommunity

Ved at dele sit indre liv og sine oplevelser både online og i virkeligheden, har hun lært endnu mere om sig selv.


Anja, 27 år

Anja har altid haft en oplevelse af at føle sig forkert og bange. Da hun fyldte 19 år, blev hun diagnosticeret med social angst, dødsangst og siden OCD. 

Til at starte med fyldte dødsangst mest, senere hen tog den sociale angst mere og mere over. 

”Jeg kan se det slemme, der kan ske i en hver situation”, fortæller hun.

I dag er Anja ambassadør for Sig det højt. Hun har fået det bedre, efter hun er begyndt at fortælle sin omgangskreds, hvordan hun har det. 


Kamilla, 25 år

Kamilla har haft det følelsesmæssigt svært, siden hun var helt lille, og oplevede allerede fra barnsben en stor grad af ængstelighed og overtænkning.

Som følge af mobning og klasseskift i syvende klasse udviklede hun en atypisk spiseforstyrrelse, som har fulgt hende de seneste 12-13 år. For to år siden blev hun henvist til psykiatrien og er i dag i udredning for en personlighedsforstyrrelse. 

”Det har været rigtigt vigtigt for mig at arbejde med mit mentale helbred, men samtidig også leve mit liv og gribe alle de muligheder, der byder sig. Selvom det kan være skræmmende at begive sig ud i nye situationer, når man kan kæmpe med psykisk sygdom, betyder det i dag rigtig meget for min selvforståelse, at jeg tør kaste mig ud i nye ting og stole på mine egne evner”. 

Kamilla studerer til daglig multimediedesign og er i bedring. Hun taler højt om psykisk sygdom - både som ambassadør for Sig det højt og via sin egen podcast ’Skør Ungdom’.  

”Selvom jeg kæmper med de samme ting til daglig, har det haft stor betydning i forhold til at acceptere mig selv, møde andre i samme situation og især at arbejde med den skam, der ofte følger med dårligt psykisk helbred”. 

PSF

Alt for mange unge oplever angst, stress eller føler et urimeligt stort pres for at præstere. Vi skal gøre op med perfektionskulturen og præstationssamfundet – ingen er eller kan være perfekte, og det er stærkt, når vi tør tale om netop det. Sig det...