Luk

Dobbeltdiagnose

Når man både har en psykisk lidelse og et misbrug, kaldes det dobbeltdiagnose. De to sygdomme kan i nogle tilfælde forstærke hinandens symptomer.

Dobbeltdiagnose, ikon
Alkoholen var min løsning på at håndtere alle følelser på én gang.
33-årige Rico Rasmussen, der lever med ar fra unødvendigt mange år i et ulogisk system

Indhold

Om sygdommen

Hvad er dobbeltdiagnose?

Som ordet siger, så betyder dobbeltdiagnose, at man har to diagnoser samtidig. I dag anvendes det oftest, når man både har en misbrugssygdom og en anden psykisk sygdom. Det er den betydning, vi vil beskrive her.

Selv om der er mange psykiske sygdomme og mange former for misbrug, kan der alligevel beskrives nogle generelle fællestræk for kombinationen psykisk sygdom og samtidigt misbrug.

    Tilbage til oversigten 

    Symptomer

    Hvilke symptomer er der ved dobbeltdiagnose? 

    Titel

    Se også vores tema om dobbeltdiagnose

    ...

    Der vil både være symptomer for den psykiske sygdom og misbruget.

    De to forskellige sygdomme kan i nogle tilfælde forstærke hinandens symptomer og i andre tilfælde skjule dem og gøre dem vanskeligere at konstatere.

    Tilbage til oversigten 

    Varianter

    Hvad er forskellen på de forskellige former for dobbeltdiagnose? 

    Der kan være mange kombinationer af psykisk sygdom og misbrug. Der er som nævnt ikke tale om en veldefineret diagnose, men blot en dagligdags betegnelse for sammenfald af to eller flere psykiske sygdomme.

    Alligevel er der to forskellige kombinationer, som skiller sig ud:

    • Den ene er en bred definition, hvor der menes sammenfald af en hvilken som helst psykisk sygdom og alle former for misbrug.
    • Den anden er smal definition, hvor der menes en samtidig psykosesygdom fortrinsvis skizofreni og blandet misbrug.

    Tilbage til oversigten 

    Udvikling

    Hvordan udvikler dobbeltdiagnose sig? 

    Der er ikke noget i vejen for, at psykisk sygdom kan optræde først og siden blive kompliceret med misbrug. Det omvendte kan også være tilfældet.

    Da psykisk sygdom ofte begynder i barn- og ungdommen, vil det også ofte være den sygdom, som optræder først.

    Psykisk sygdom som angst og depression kan udvikle sig hos mennesker, der har haft et længerevarende misbrug. Det sker som en konsekvens af misbruget og vil således være sekundært. 

    Tilbage til oversigten 

    Livet med

    Hvordan er livet med dobbeltdiagnose? 

    Psykisk sygdom og misbrug kan hver for sig have ødelæggende betydning for personens og familiens liv. Men når lidelserne optræder sammen oplever personen summen af de problemer, de hver for sig forårsager. Og i nogle tilfælde kan lidelserne ligefrem forstærke hinandens skadelige virkning.

    Begge lidelser kan behandles med godt resultat, men ofte vil misbruget være det, som stiller sig i vejen for en effektiv hjælp.

    Misbruget kan medføre, at personen ikke kan overholde aftaler, og i det hele taget ikke kan præstere det engagement, som det kræver at opnå hjælp fra de i forvejen overbelastede behandlingssystemer.

    Læs også Rico Rasmussens historie om livet med dobbeltdiagnose:

    Artikel
    Rico Rasmussen, dobbeltdiagnose

    Svære depressioner, et ekstremt forbrug af alkohol, angst og et kritisabelt system. For 33-årige Rico Rasmussen har en tilværelse som svingdørspatient med dobbeltdiagnose været hverdag i mange år. I dag lever han et godt liv, men har ar fra unødvendigt mange år i et ulogisk system.

    Tilbage til oversigten 

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for dobbeltdiagnose? 

    Som udgangspunkt skal hver af de to sygdomme i dobbeltdiagnosen behandles efter de sædvanlige retningslinjer. Det skal ske samtidig og sideløbende.

    Behandlingen skal tage hensyn til, at misbruget kan påvirke patientens evne til at møde som aftalt. Der kræves derfor forståelse og fleksibilitet fra behandlerside. Samtidig kan det være nødvendigt med opsøgende og fastholdende initativer, fx indlæggelse. 

    Der er det særlige problem ved dobbeltdiagnoser, at patienter kan falde mellem to stole. Behandling af psykisk sygdom foregår nemlig i sundhedsvæsenet, mens misbrug behandles i socialvæsenet. 

    Sundhedsvæsenet har ment, at misbruget først skulle behandles i socialvæsenet, før den psykiske sygdom kunne behandles. Socialvæsenet har ment det modsatte. Og patienten har så stået tilbage uden hjælp. 

    Det har nu ført til, at det politisk er vedtaget at flytte hele behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnose til sundhedssektoren.

    Hvordan man vil definere dobbeltdiagnose og trække grænser til behandlingen af misbrug i socialvæsenet, er endnu ikke vedtaget.  

    Tilbage til oversigten 

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Tidligere har der været en udbredt holdning om, at personen med misbrugsproblemet, selv kan gøre det meste ved bare at stoppe med at indtage misbrugsstoffet. Det ved man i dag ikke er rigtigt, og derfor betragtes misbrug nu som en sygdom. 

    Det er dog vigtigt at gøre sit bedste for at opretholde behandlingsforløbet. Og når det er afsluttet holde fast i de aftaler og forholdsregler, der skal forhindre tilbagefald. 

    Det kan være en hjælp for nogle at deltage i selvhjælps- og støttegrupper som fx anonyme alkoholikere og lignende for andre stofafhængige.

    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten 

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende

    Det kan være en stor hjælp for patienten at have en pårørende, som støtter og samarbejder. Men det skal ske på patientens egne præmisser. Det er ikke en hjælp at have en pårørende, som kun vil hjælpe på egne præmisser.

    Samtidig er det vigtigt, at den pårørende ikke overskrider sine egne grænser og skader sig selv.

    Det er en ligevægt, som kan være svær at finde. Man må som pårørende være opmærksom på sit eget psykiske helbred og sommetider selv søge hjælp for at opretholde sin egen sundhed.

    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Udbredelse

    Hvor mange har dobbeltdiagnose? 

    Vi har aldrig målt den præcise forekomst af psykisk sygdom herunder misbrug i Danmark. Vi ved, hvor mange der søger behandling, dog ikke præcist hvis det sker hos egen læge. Vi ved også, at der er et stort mørketal. 

    Ser vi på mennesker, som har en alvorlig langvarig psykisk sygdom som skizofreni, så har op mod halvdelen et misbrug hovedsagligt af alkohol men også hash.

    Ser vi på alle med psykisk sygdom, så er hyppigheden af misbrug større end i baggrundsbefolkningen. Det drejer sig om flere hundredetusinde.

    Tager vi udgangspunkt i mennesker, som har et misbrugsproblem, så vil flertallet have en psykisk sygdom eller symptomer på det. 

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved dobbeltdiagnose?

    Dobbeltdiagnose kan, ligesom sygdommene enkeltvist, skyldes et samspil mellem arv og miljø.  

    Derudover er der det særlige, at sygdommene kan være årsag til hinanden.

    Man taler ofte om, at misbrug i forbindelse med psykisk sygdom kan være ”symptomatisk”. Det betyder, at misbruget er forårsaget af den psykiske sygdom, eller sagt mere almindeligt, at man indtager et misbrugsstof for at mildne generne, som den psykiske lidelse medfører. 

    Misbrug kan modsat forårsage psykisk sygdom. Mange mennesker, som har et længerevarende og mere omfattende misbrug, vil hen ad vejen udvikle nogle psykiske symptomer som fx angst eller depression.

    Måske har et eller adskillige behandlingsforsøg ikke kunnet bringe dem ud af misbruget, og det har øget følelsen af angst og depression. Derudover kan især alkohol skade hjernen og forårsage demens.

    Tilbage til oversigten 

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med dobbeltdiagnose? 

    Dobbeltdiagnose betyder i sig selv to selvstændige psykiske sygdomme, som forekommer samtidigt.

    Det er tidligere nævnt, at der kan være tale om flere psykiske sygdomme, og ofte er der tale om blandet misbrug. I alt kan det blive mange sygdomme, som gensidigt påvirker hinanden.

    Køb bogen 'Godt at vide om angst' i vores webshop

    Tilbage til oversigten 

    Kilder

    Kilder

    Per B. Vendsborg, Søren Blinkenberg, Niels Reisby, Anne Lindhardt: 'Distriktspsykiatri - en lærebog', Hans Reitzel 2000.

    Katrine Schepelern Johansen, Signe Wegmann Düring, Lei Blandin Jobe, Solvej Mårtensson og Jonathan Led Larsen: 'Sammen om dobbeltdiagnose - en tværfaglig grundbog om samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer', Samfundslitteratur 2022.

    Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech: 'De psykiatriske diagnoser', Psykiatrifondens Forlag, 2010.

    Jes Gerlach: Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag 2011.

    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten