Forskningsledere: Mistrivsel skal angribes med empiri og forskning

Debatten om mistrivselskrisen bærer præg af spekulationer, partsindlæg og ideologiske kæpheste. Vi mener, det bliver helt afgørende, at regeringens Trivselskommission bryder med denne trend og i stedet baserer sit arbejde på solid forskning og empiri fra ind- og udland. 

Mental sundhed blandt børn og unge blev første gang kortlagt ved hjælp af systematiske interviews i 1964 (¹). Resultaterne, der siden er blevet bekræftet i adskillige andre studier (²), viste i grove træk, at omkring ti procent af børn og unge har alvorlige mentale sundhedsproblemer.  

Skift i befolkningens mentale sundhed

Danmark kom i 1984 med i det internationale survey The Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Og fra 1994 har Statens Institut for Folkesundhed målt den voksne befolknings mentale sundhed (fra 16 år) i Den Nationale Sundhedsprofil.

Til og med 2013 viser begge undersøgelser stabil eller ligefrem forbedret mental sundhed. Men da HBSC-rapporten med tal for 2014 kommer, er der sket et skift.

Især de ældste skolepiger rapporterer om mere nervøsitet, irritabilitet og tristhed. Tallene forværres de følgende år og forværringen genfindes i Sundhedsprofilen.

Timing, omfang og hvilke grupper, der driver forværringen, ligger på linje med den tredje større tilbagevendende danske undersøgelse, nemlig Vives undersøgelse af Velfærd og trivsel blandt børn og unge i Danmark i 2022 (³), hvor 20-40 procent af de 19-årige kvinder og 15-20 procent af de 19-årige mænd rapporterer om flere former for mistrivsel.

Og det er et internationalt fænomen.

Fra omkring 2012-15 stiger den selvrapporterede mistrivsel i de tværnationale undersøgelser markant. Også her er den absolutte stigning størst for yngre kvinder. (⁴)

De tre danske undersøgelser har udløst en massiv dansk debat om årsagerne til den voksende mistrivsel. De danske undersøgelser er ikke designet til at udpege årsagerne. Der har derfor været et stort frirum for spekulationer, partsindlæg og ideologiske kæpheste.

Men det står enhver frit at vurdere troværdigheden af de forskellige forklaringer ved at overveje svaret på to kritiske men simple spørgsmål:

(i) Passer forklaringen med, at der skete et markant skift omkring 2014 – også internationalt? Og (ii) giver det mening, at det specielt er yngre kvinder og delvist yngre mænd, der rammes – og altså ikke andre grupper? 

Er det præstationskultur eller sociale medier?

Den formentlig mest udbredte forklaring på mistrivslen er, at samfundet presser de unge ind i en usund præstationskultur – eventuelt fremmet af fænomener som ”konkurrencestaten”, arbejdsudbudsreformer eller ’samfundsacceleration’.

Her viser rapporten, at andelen af drenge, der oplever skolepres, har været svagt faldende siden 2006. Piger har gradvist rapporteret om mere skolepres fra første undersøgelse i 1984 og frem.

Så her er ikke noget tidsmæssigt sammenfald med den kraftige vækst i mistrivsel omkring 2014. 

Debatten om 12-talspigerne har fyldt meget.

Antagelsen er, at en del af den negative udvikling i mental sundhed er sket blandt unge kvinder, der klarer sig godt i uddannelsessystemet.

Ikke fordi de klarer sig godt, men at de klarer sig godt skulle indikere, at de har presset sig selv alt for meget.

Det afviser en omfattende analyse fra ROCKWOOL fonden. Succes i uddannelsessystemet er forbundet med bedre mental sundhed – det gælder også piger og unge kvinder. (⁵) 

En serie yderligere forklaringer dumper alle på ét eller begge af de kritiske spørgsmål.

Det gælder ’Det er psykologiseringen af sproget’, ’Det er klimaangsten’, ’ Det sidder i kroppen: overvægt og inaktivitet’, ’Det er corona, sociale problemer, børnefattigdom, nedskæringer, folkeskolereform, curling-forældre osv. 

Det er skærmene og sociale medier. Denne forklaring er også udbredt i debatten, men også her typisk uden de større nuancer eller henvisning til eksisterende forskning.

Men her kan der faktisk svares positivt på de to kritiske spørgsmål: Overordnet matcher timing og international udbredelse af mistrivselskrisen nøje med udbredelsen af smartphones med billedbaserede sociale medier. Det matcher også kønsprofilen.

Og den nyeste forskning konkluderer, at specielle karakteristika ved udvalgte SoMe-platforme – mere intens og mere udbredt social konkurrence om status – gør dem til én plausibel forklaring på mistrivselskrisen (⁶), (⁷). 

Mistrivselskrisen er et historisk nyt fænomen, og vi har derfor knapt begreber, der kan anvendes.

Desværre er der ikke rigtigt nogen i Danmark, der prøver at foretage den helt nødvendige systematiske og kritiske analyser af de eksisterende danske og internationale surveys og forskning.

En analyse der er helt afgørende for at komme videre med at udvikle en dybere forståelse og effektive indsatser.

Vi mener derfor, at det er helt afgørende, at Trivselskommissionen bryder med denne trend og i stedet baserer sit arbejde på solid forskning og empiri fra ind- og udland.