Hvad er sygdom og diagnose?
En sygdom er et problem, som samfundet har besluttet, at sundhedsvæsenet skal tage sig af. Hver sygdom har et navn, der kaldes en diagnose. Læs mere om sygdomme og diagnoser her.
I det 19. århundrede blev nogle kvinder diagnostiseret med "hysteri". Symptomerne var brede og kunne inkludere alt fra nervøsitet til "upassende" seksuel lyst.
I mange år blev depression ofte set som en karakterfejl eller en manglende evne til at "tage sig sammen". Og indtil 3. januar 1981 blev homoseksualitet betragtet som en sygdom i Danmark.
Modsat hvad nogle måske tror, så ligger der ikke en ren videnskabelig proces bag beslutningerne om, hvad der er sygdomme. Kultur, samfund og historie spiller også en rolle.
Så hvad er det, der afgør, hvornår noget er en sygdom? Læs med her.
Sygdomme og diagnoser
Titel
Sygdomme er en opgave for sundhedssystemet, hvilket betyder, at det offentlige ofte står for behandlingen.
Der er faktisk ingen fast definition på sygdom. Både kræft, forkølelse og skizofreni kalder vi sygdomme, selv om de ikke har meget til fælles.
Sygdom er blot en betegnelse, som vi i samfundet har valgt at anvende på en bred vifte af problemer/forhold i menneskelivet.
Diagnosen er det navn, læger, psykologer og andre sundhedsprofessionelle skal anvende, når de har fundet ud af, hvad det er for en sygdom.
WHO laver liste over sygdomme
De forskellige sygdomme, som sundhedssystemet skal tage sig af, er oplistede i en publikation fra WHO som hedder ICD.
ICD fungerer som en international ensretning af sygdomsklassifikation, hvor hver sygdom har en kode. ICD er opdelt i kapitler, fx infektionsmedicin, kræft (onkologi), psykiatri og neurologi.
Opdelingen sker efter hvilket lægeligt speciale, som er uddannet til og har forpligtigelsen til at diagnosticere og hjælpe/behandle.
Den diagnoseliste, vi har nu, hedder ICD-10, og den er under afløsning i de kommende år af ICD-11.
Om udviklingsforstyrrelsen autisme
I Psykiatrifonden hører vi tit fra folk, der undrer sig over, at autisme omtales som en psykisk sygdom.
Forklaringen er, at autisme står under kategorien psykiske lidelser i ICD-10 - WHO's internationale klassifikation af sygdomme.
Autisme kan også benævnes efter den måde, den viser sig, fordi det er en udviklingsforstyrrelse. Denne betegnelse omfatter en lang række psykiske og fysiske sygdomme, som viser sig i barndommen og skyldes mangelfuld/fejlagtig udvikling af hjernen.
ICD-11 er ved at blive rullet ud i det danske sundhedsvæsen. Det kan du læse mere om her: Sundhedsdatastyrelsen: ICD-11.
Stor debat
Det er ofte debat om, hvordan en sygdom skal klassificeres.
Nogle taler for, at en tilstand skal ophøre med at være en sygdom, som det fx er sket for homoseksualitet. Andre taler for, at nye tilstande/problemer skal omfattes. Det er fx tilfældet for ludomani (spillemani) og snart for gaming disorder.
Mange mennesker ønsker at få deres sygdom omdefineret fra en psykisk til en fysisk sygdom. Det skyldes formentlig, de mange fordomme, som findes omkring psykisk syge mennesker. Nogle fortæller, at fordommene er værre end selve sygdommen.
Nogle politikere har det som mærkesag at kæmpe for nogle vælgere med en bestemt sygdom og omdefinere deres sygdommen.
Fx blev sygdommen sygelig træthed for nylig tvangsomdefineret politisk fra psykiatrisk til neurologisk sygdom (tilstand der påvirker nervesystemet). Det skete, selv om der kun findes psykiatrisk behandling for den pågældende sygdom. Det kan også ske for andre sygdomme.
Titel
I Psykiatrifonden mener vi, at fordommene er problemet, og det er dem, vi bekæmper. Vi går ikke ind for at omdefinere sygdomme, så de skal behandles af læger, som har mere viden om fysiske end psykiske symptomer.
Læs mere om diagnoser
Hvad er skizofreni? Hvornår har man symptomer på angst? Hvem udvikler en spiseforstyrrelse? Få svar på dine spørgsmål under de enkelte psykiatriske diagnoser.