Psykisk sundhed i Danmark

Få overblik over tal og fakta om psykisk sundhed i Danmark.

Vi har samlet tal på psykisk sundhed og sygdom i Danmark i dokumentet ”Tal til Psyken", som du kan hente her.

Hvad er psykisk sundhed?

Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO’s definition af psykisk sundhed:

En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskabet med andre mennesker.

Psykisk sundhed går på tværs af sygdom, og det er derfor muligt at have god psykisk sundhed, selvom man er syg, ligesom det er muligt at være rask, selvom man er psykisk syg. Der er derfor potentiale i at fremme mental sundhed for såvel syge som raske (”Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, Sundhedsstyrelsen, 2012). Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil ca. 20% af den danske befolkning i løbet af et år have problemer med mental sundhed. Det svarer til 700.000-800.000 voksne danskere (”Folkesundhedsrapporten Danmark”, 2007, Statens Institut for Folkesundhed).

Samfundsomkostninger

Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet med 25 % i forhold til det samlede sygdomsbillede, mens kræft står for 17% og kredsløbssygdomme står for 15,2%.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt udgør 55 mia. kr.

De direkte omkostninger til behandling udgør kun ca. 10%. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel arbejdsevne. Psykiske problemer er årsag til 50% af alle langtidssygemeldinger og 48% af alle førtidspensioner. I 4 ud af 5 tilfælde tildeles unge på 30 år en førtidspension grundet psykiske lidelser. (”Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”, 2010, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø).

1 Total Sygdomsbyrde

(Kilde: ”Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, Sundhedsstyrelsen, 2012)

I 2013 blev der anmeldt 4646 sager om psykiske arbejdsskader til Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen. Det svarer til 22% af alle anmeldelser i 2013, og psykiske lidelser er den næststørste sygdomsgruppe, kun overgået af muskel-skelet-lidelser (”Erhvervssygdomme”, 2013, Arbejdstilsynet).

De mentale helbredsproblemer medfører betydelige personlige konsekvenser i form af nedsat livskvalitet samt nedsat funktions- og arbejdsevne. Fremme af mental sundhed kan på sigt reducere forekomsten og forbedre forløbet af en række fysiske og psykiske sygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2008).

Psykiske lidelser

Der findes en lang række diagnoser. Vi gennemgår størstedelen af dem under diagnoser her

Forekomsten af psykiske sygdomme hos voksne

(Kilde: Wittchen H-U & Jacobi F: Size and burden of mental health disorders in Europe – a critical review and appraisal of 27 studies. European Neuropsychopharmacology 2005; 15;357-376.)

Der er flere faktorer, der påvirker den psykiske sundhed i negativ retning:

  • Usikker tilknytning til forældre eller omsorgspersoner
  • Manglende omsorg
  • Belastende begivenheder i nær familie
  • Dårlig trivsel og læring i dagtilbud/skoler
  • Mobning og diskrimination
  • Uafsluttet skolegang
  • Arbejdsløshed
  • Belastende arbejdsmiljø
  • Lav social kapital i boligområder og social isolation

(Kilde: Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, 2012, Sundhedsstyrelsen)

Stress

Statens Institut for Folkesundhed udpegede i 2007 stress til at være et stort folkesundhedsproblem (”Folkesundhedsrapporten Danmark”, 2007, Statens Institut for Folkesundhed).

De nyeste opgørelser over stress og betydningen for sundheden er baseret på tal fra 2000. Dengang blev det estimeret at arbejdsbetinget stress er skyld i:

  • 1400 dødsfald årligt
  • 30.000 hospitalsindlæggelser
  • 500.000 kontakter til praktiserende læge
  • 2.800 tilfælde af førtidspension
  • 686 mio. kr. i ekstraomkostninger i sundhedssektoren

(”Risikofaktorer og folkesundhed”, 2006, Statens Institut for Folkesundhed).

I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer (”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010”, 2012, Statens Institut for Folkesundhed).”

Køn og alder

2 Koen Og AlderSundhedsstyrelsen har spurgt over 160.000 danskere om sygdom, sundhed og trivsel, og undersøgelsen viser, at kvinder i alle aldersgrupper angiver at have dårligere mentalt helbred end mænd. I alle aldersgrupper er andelen af de mennesker, der har dårlig mentalt helbred større blandt kvinder (12,8%) end blandt mænd (8,7%). Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgrupperne 55-64 år og 65-74 år. Andelen af kvinder med dårligt mentalt helbred er dobbelt så stor i alderen 16-24 år (17,5%) sammenlignet med mænd i samme alder (8,2%). (”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2013”, 2014, Sundhedsstyrelsen)

Børn og unge

Blandt 11-15-årige har 1 ud af 5 tre eller flere tegn på daglig dårlig mental sundhed og er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig uden for eller er pressede af skolearbejdet

  • Ca. 12% af børn vokser op i en familie med et alkoholproblem
  • Ca. 8% af børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom
  • 10-14% af alle mødre får en fødselsdepression
  • Ca. 7% af fædre får en fødselsdepression
  • Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb
  • Mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 % af tilfælde af frafald på ungdomsuddannelser
  • Ca. 15% af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år
  • Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år)

(Kilde: ”Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, 2012, Sundhedsstyrelsen)

I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer (”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010”, 2012, Statens Institut for Folkesundhed).

Geografiske forskelle

Der ses ingen nævneværdig forskel i forekomsten af personer med dårligt mentalt helbred i de fem regioner. I alle regioner ligger forekomsten på 10-11%.

 

3 Geografiske Forskelle 

 (Kilde: ”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2013”, 2014, Sundhedsstyrelsen)

Uddannelsesmæssige forskelle

Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og psykisk sygdom. Forekomsten af psykiske sygdomme er højest blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau (15,1%) og lavest blandt personer med en lang videregående uddannelse (7,5%). (”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2013”, 2014, Sundhedsstyrelsen)4 Uddannelse Og Procent

Både blandt mænd og kvinder er andelen med dårlig mental sundhedstilstand størst blandt personer med 10 eller færre års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Størst andel med god mental sundhed ses blandt mænd med 11-12 års og 13-14 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse og blandt kvinder med 13-14 års uddannelse.

De grupper, der har det dårligste psykiske helbred er:

  • Uden for arbejdsmarkedet (langtidssyge, bistandsklienter, personer på revalidering, husmødre, værnepligtige)
  • Førtidspensionister  
  • Arbejdsløse mænd
  • Arbejdsløse og uddannelsessøgende kvinder

 Dårligt psykisk helbred

Dårligt psykisk helbred

(Kilde: ”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2013”, 2014, Sundhedsstyrelsen)


Personer uden for arbejdsmarkedet har en markant højere andel af dårlig psykisk sundhed end personer, der er i beskæftigelse. Flere enlige (separerede, skilte) har dårligere psykisk helbred end blandt gifte.

I 2013 var der 9% flere, der sagde, at de havde dårligt psykisk helbred sammenlignet med 2010. Stigningen ses i de fleste aldersgrupper og for både mænd og kvinder. Andelen med dårligt mentalt helbred stiger i de fleste uddannelsesgrupper fra 2010 til 2013, og er mest udtalt blandt mænd med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau og blandt mænd med en kort uddannelse (”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2013”, 2014, Sundhedsstyrelsen).

Ulighed i sundhed blandt psykisk syge

Dødeligheden er højere for mennesker med psykiske lidelser, og den forventede levetid blandt kvinder med psykiske lidelser er 17,1 år kortere end den øvrige befolkning. Den er 21,9 år kortere for mænd med psykiske lidelser. Herudover er forskellen i forventet levetid mellem mennesker med psykiske lidelser og mennesker uden psykiske lidelser større i Danmark end i fx Finland og Sverige. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for at dø af livsstilssygdomme og bivirkninger af medicin, som medfører en øget risiko for ulykker og selvmord.

Mennesker med psykiske lidelser har en øget forekomst af fysiske sygdomme i forhold til den øvrige del af befolkningen, da fysiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykiske lidelser. Praktiserende læger og sundhedsprofessionelle i kommuner og sygehussektoren er ikke i fornødent omfang opmærksomme på fysiske sygdomme hos mennesker med psykiske lidelser (Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udvikling i diagnoser og behandling”, 2013, Regeringens udvalg om psykiatri).

Af Joan Bentzen, analytiker og Ph.d.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden