Hvor akut er situationen - og hvad gør man?

Det er vigtigt, at du tager alle tanker om selvmord alvorligt. Selv om personen ikke virker følelsesmæssigt berørt, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke har det elendigt eller vil gøre alvor af sine overvejelser.

Hvordan vurderer man, hvor akut situationen er?

Når du skal forsøge at vurdere, hvor akut situationen er, kan det være en god ide at stille disse spørgsmål:

  • Har du selvmordstanker, eller overvejer du at tage livet af dig selv?
  • Har du besluttet, hvordan du vil tage livet af dig selv?
  • Har du besluttet, hvornår du vil tage livet af dig selv?
  • Har du gjort dig nogle forberedelser for at få fat i de ting, du har brug for til at gennemføre din plan?
  • Har du forsøgt selvmord før?
  • Har du indtaget alkohol eller andre rusmidler?

Jo flere af spørgsmålene, personen kan svare bekræftende til, desto større risiko er der for, at vedkommende vil forsøge at tage sit eget liv. 

Selv om personen ikke virker følelsesmæssigt berørt under samtalen, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke har det elendigt eller vil gøre alvor af sine overvejelser. Nogle mennesker, der har det meget svært, kan lukke af for deres følelser og kan ikke mærke sig selv. Derfor skal du tage alle udsagn om selvmord meget alvorligt. Husk, at en manglende plan for selvmord ikke garanterer personens sikkerhed. Det er vigtigt, at du tager alle tanker om selvmord alvorligt. 

undefined

Afhjælp krisen – skab sikkerhed

  • Hvis du ikke selv kan blive hos personen, så find en, der kan, og som er ansvarlig. Fortæl desuden personen, at du er bekymret for ham eller hende, og at du har tænkt dig at skaffe professionel hjælp. Bed personen om tilladelse til at skaffe hjælp, og fortæl hvilken type hjælp du har i tankerne.
  • Hjælp personen med at overveje, hvilke personer der tidligere har været til hjælp, og prøv at få personen til at komme i tanke om, hvad der før har hjulpet. Afdæk om disse støttemuligheder stadig er til rådighed. 
  • Pointér vigtigheden af, at personen har et sikkerhedsnet. Gør evt. opmærksom på en rådgivning fx Psykiatrifondens rådgivning på telefon og chat eller Livslinien 7020 1201, en ven eller et familiemedlem, som indvilger i at hjælpe, eller en sundhedsmedarbejder. Aktiver gerne flere personer. Men selv når sikkerhedsnettet er aktiveret, skal du ikke lade personen være alene. 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883