SKAM: Du er så megafin!

Den norske hitserie Skam aftabuiserer psykisk sygdom og bryder med den skam over det uperfekte ungdomsliv, som mange unge føler, mener Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt. Serien lærer de unge, at det at være ”megafin” er godt nok – et budskab, som de tilsyneladende hungrer efter, istemmer lederen af Center for Ungdomsforskning.

”Har du også en tosset mor?” spørger Isak.

”Hun er ikke tosset. Hun er bipolar,” svarer vennen Magnus og fnyser lidt af Isaks uvidenhed.

Isak ser trist ned i kantinebordet, imens han forklarer, at kæresten Even også er bipolar og i sin maniske tilstand løb nøgen ud i Oslos gader midt om natten. Tilmed har Even måske aldrig rigtig været forelsket i Isak. Det hele har bare været ”bullshit”, fordi Even var manisk, forklarer Isak. 

Magnus trækker igen på smilebåndet og ryster lidt på hovedet. ”Du må da spørge Even, hvad han føler. Han er ikke hjernedød, fordi han havde en manisk episode.”

Under bumserne og den halvkiksede pilotjakke er Magnus faktisk temmelig cool, konstaterer vennerne. Scenen er fra tredje sæson af den norske ungdomsserie Skam. Hitserien, der er blevet stemplet som ”verdens bedste ungdomsserie” herhjemme. Måske fordi den rammer direkte ned i et stort behov i befolkningen.

 

Ungdomslivet i dag er spændt hårdt for af en præstations- og perfektionskultur

 

I 2014 viste en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse i hvert fald sort på hvidt, at 26 procent af de unge piger var stressede, hvilket var næsten dobbelt så mange som ti år forinden, ligesom antallet af selvmordsforsøg var fordoblet siden 1994. I tv-serien Skam kommer vi helt tæt på de unges liv i dag og den skam, der følger med.

Værktøjer til at være ung

Det kan være skammen over at leve med en spiseforstyrrelse eller en anden psykisk sygdom. Eller skammen over utroskab, forliste venskaber og brudte forhold.
I sommer løb fjerde og sidste sæson over skærmen, og serien, der henvender sig til 16-årige piger, skal ifølge seriens forfatter, Julie Andem, give dem værktøjer til at være unge i dag.

På grund af travlhed med optagelserne til fjerde sæson har det ikke har været muligt for Psykiatri-Information at få Andem i tale. Men hun har tidligere fortalt til dagbladet Information, hvordan hun forud for seriens tilblivelse lavede dybdegående interviews med unge norske piger for at forstå deres hverdag, drømme og udfordringer. 

”Vi fandt, at de gerne vil præstere på alle parametre. Skole, job, fritidsinteresser, udseende, kærester, venner, og så vil de dokumentere det på de sociale medier,” udtalte Julie Andem.

”Et af de værktøjer, vi prøver at give dem, er selvironi. Hvis de unge kan lære at gøre alle de her idiotiske ting, de gør for at prøve at være gode nok, så kan de også lære det modsatte – nemlig ikke at gøre det.”

Præstationskulturen hersker

De værktøjer ser der ud til at være efterspørgsel efter: 

Seriens første afsnit er blevet set 560.000 gange på DR TV og er dermed kanalens mest streamede nogensinde. Der er tilsyneladende en hunger efter Skams fremstilling af det uperfekte ungdomsliv, vurderer Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København.

”Ungdomslivet i dag er spændt hårdt for af en præstations- og perfektionskultur. De unge skal hele tiden forholde sig til, om deres karakterer er tilstrækkeligt høje, om de har venner nok, om de har det rigtige fritidsjob, og om deres krop er tilpas veltrænet. Derfor er der en enorm tyngde på de unges identitetsprojekt. Især lige i overgangsperioden fra barn til voksen, hvor de former identiteten intensivt,” siger hun.

 

Her bliver psykisk sygdom italesat på en meget selvfølgelig måde. Det bliver vist som nuancer af almindelige menneskers liv, hvilket jo er helt korrekt

 

Ambitioner er for så vidt en god drivkraft af have, tilføjer Noemi Katznelson. Men i dag, hvor det perfekte er blevet det normale, tager det overhånd. For når man altid måler sig selv i forhold til det perfekte, vil man ofte føle, man vejer for lidt.

”Hvornår har man likes nok på de sociale medier? Det er svært at sige, og derfor har mange unge aldrig følelsen af at have gjort det godt nok. Derfor giver nogle unge helt op,” siger hun.

Bag det perfekte ydre

I anden sæson af Skam møder vi en af seriens kvindelige hovedpersoner Vilde i færd med at sortere sin salat i fem lige store felter. På en subtil måde viser serien, at en spiseforstyrrelse spøger i hendes liv.

"Du er så megafin,” beroliger veninden Noora.

"Bare ikke fin nok,” svarer Vilde nedslået.

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

Og Vilde er ikke alene. Når det perfekte liv bliver vist frem og vurderet med hurtige klik på de sociale medier, så påvirker det de unges søgen efter identitet, mener Anne Lindhardt, der er psykiater og formand for Psykiatrifonden. Men det ydre, ideelle billede og den indre usikkerhed stemmer ikke overens, og det er det, de unge føler skam over. I en grad så de bliver syge af det.

”Ingen lever jo det perfekte liv, så selvfremstillingen på sociale medier giver et falsk billede af virkeligheden. Men vi forsøger at forme vores identitet efter, hvordan, vi tror, andre ser os. Vores indre, og dermed sandheden om, hvordan vi virkelig har det, tør Skam vise os,” siger hun.

Anne Lindhardt er selv meget begejstret for serien. Ikke mindst fordi den viser alle facetter af det mangfoldige menneskeliv – også det at leve med en psykisk sygdom. 

”Her bliver psykisk sygdom italesat på en meget selvfølgelig måde. Det bliver vist som nuancer af almindelige menneskers liv, hvilket jo er helt korrekt. Samtidig fornægter den ikke, hvor svært det også kan være. Det er et realistisk billede, som kan aftabuisere og bryde fordomme ned. Og vigtigst af alt: Det kan vise unge, at det er okay at være uperfekt,” siger hun. Du kan gratis se Skam på dr.dk eller på YouSee.dk, hvis du er kunde.

Af Lea Holtze, freelancejournalist

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883