Sådan får vi skabt mere lighed i sundhed

Flere midler til behandling, væk med aldersbegrænsning og brugerbetaling på psykologhjælp og bedre forebyggelse og efterbehandling. Det er opskriften på, hvordan vi får skabt mere lighed i sundhed, mener Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt.

undefinedDet var et stort skridt i den rigtige retning, da der i september blev indført udredningsgaranti i psykiatrien, ligesom man i mange år har haft det i somatikken – den del af sundhedsvæsenet, der har med de fysiske sygdomme at gøre.

Udredningsgarantien betyder, at patienter, som er henvist fra egen læge til udredning, kan få deres diagnose stillet inden for 30 dage og dermed i teorien også kan hjælpes hurtigere med den rigtige behandling. Udredningsgarantien betyder ikke, at alt dermed er fryd og gammen i psykiatrien, men det er et godt eksempel på det, der er brug for endnu mere af: ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom.

”Det, at man har indført udredningsgaranti ved psykisk sygdom, præcis som vi kender det i forbindelse med fysisk sygdom, er et meget vigtigt politisk og samfundsmæssigt signal, man sender. For det viser, at man i højere grad anerkender psykisk sygdom og vigtigheden af, at psykisk sygdom er lige så alvorligt som fysisk sygdom,” siger Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden.

Lighed kræver flere midler

Det er dog ikke helt problemfrit, for udredningsgarantien sker på bekostning af noget andet. Der er nemlig ikke fulgt midler med, så når læger og personale skal løbe stærkere et sted, må det nødvendigvis gå ud over kvaliteten et andet sted. Noget, man bl.a. har set eksempler på, når patienter får deres diagnose stillet ganske hurtigt, men selve behandlingen lader vente på sig i op til flere måneder.

”Det er klart, at hvis udredningsgarantien for alvor skal give mening og give mere lighed i sundhed, så kræver det også, at der bliver tilført flere økonomiske midler til psykiatrien, så behandlingen kan følge med. Som det er nu, så får patienterne ikke noget oven i udredningsgarantien, men får den på bekostning af noget andet. Nogle patienter oplever at deres behandlingsforløb afkortes, eller at de får færre samtaler, og det nytter jo ikke noget,” siger hun.

Ekstra midler til behandling er afgørende

I forbindelse med forhandlingerne om SATS-puljemidlerne i 2014 blev der faktisk tilført 2,2 mia. kr. til psykiatrien frem til 2018. Det kan lyde af meget, men problemet er, at det ikke er regulære ekstra midler, og at pengene er øremærket mange forskellige indsatser og projekter til fx byggeri og ikke i tilstrækkelig grad varme hænder.

”Det, vi har brug for, er det, som vi har set inden for hjerte- og kræftområdet, hvor der reelt er blevet tilført ekstra og varige midler til særligt prioriterede indsatser. Hvis man ligeledes vil have hurtigere udredning og kvalitet i behandlingen i psykiatrien,så skal der tilføres flere varige penge. Ellers får vi ikke skabt mere lighed i sundhed.” 

Væk med brugerbetaling på psykologhjælp 

Det danske sundhedssystem er kendetegnet ved, at det ikke koster noget at gå til lægen. Det er en vigtig baggrund for, at vi har en generelt høj livskvalitet. Men anderledes forholder det sig, hvis du er ramt af fx depression eller angst og ønsker psykologhjælp.

I dag kan personer over 18 år med let til moderat depression få tilskud til en psykolog. Og personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD, kan få støtte, hvis de er mellem 18 og 38 år. Dvs. at man får et tilskud fra staten på ca. 350 kr. pr. konsultation – men altså ikke, hvis du er over 38 år og lider af fx angst.

”Hvis vi virkelig ønsker mere lighed i sundhed, skal vi have fjernet aldersgrænsen på angstbehandling, og det bør være gratis for alle at få psykologhjælp. Brugerbetalingen skaber et stort socialt skel. De 300-400 kr. som du selv skal betale pr. konsultation, gør ofte hele forskellen for, om du har råd eller ej.”

Betaler sig på den lange bane

I 2015 meldte Sundhedsstyrelsen ud, at de pegede på psykologordningen for depression som et muligt sted at skære ned for at spare penge. Men den tankegang er hul i hovedet, mener Anne Lindhardt.

”Depression er en af de helt store sygdomsbyrder og koster samfundet 4.3 milliarder i tabt produktivitet.I stedet burde støtten til psykolog udvides, så vi kan undgå at udbetale førtidspensioner til mennesker, der kunne have været reddet, hvis de havde fået behandling tidligere.” 

En anden udfordring ved psykologordningen er lange ventetider. I 2014 var den gennemsnitlige ventetid 8,7 uger for hele landet, hvor man i København og Aarhus næsten skal vente hele tre måneder, viser tal fra Dansk Psykolog Forening. Det tyder på, at behovet er stort og nødvendigt, mener Anne Lindhardt.

Mere sundhedsfremme og længere liv

Det er en kendsgerning, at mennesker med psykisk sygdom lever kortere liv end resten af befolkningen. Værst står det til for mennesker med alvorlig psykisk sygdom. Fx dør mænd med skizofreni 20 år tidligere og kvinder ca. 15 år tidligere pga. bivirkninger ved medicin og usund livsstil. Det er en klar ulighed i sundhed, som kræver, at der kommer mere fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og bedre efterbehandling af psykisk sygdom, mener Anne Lindhardt.

En af løsningerne på dette kan være sundhedsfremmende aktiviteter som en integreret del af behandlings- og recoverytilbuddene i regioner og kommuner. Ligesom
rygestop-kampagner, mentorordninger, motionstilbud og lignende er afgørende for, at mennesker
med psykisk sygdom kan leve et godt og langt liv. Præcis som alle

undefinedandre.

”Mennesker med psykisk sygdom vil ligesom alle andre gerne leve sundt, men ofte har de behov for ekstra støtte. Behandlingssystemet og det sociale system skal forstå og tage højde for de vanskeligheder, som en person med en psykisk sygdom kan have. Det er afgørende, hvis levetiden skal forlænges igennem et bedre fysisk helbred,” pointerer formanden.

Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist, Psykiatrifonden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden