Sindsyge udtryk og skizofrene metaforer

”Behandlingen af psykisk syge er skizofren. På den ene side handler alt om helbredelse – på den anden fratages vi permanent basale rettigheder.” Det er nok et af de grelleste eksempler på stigmatiserende sprogbrug, den nyuddannede journalist Lise Torp Burmester fandt, da hun skrev sit speciale.

Psykiatrifonden stillede de seneste tyve års artikler i danske medier til rådighed for hendes arbejde, der nu har resulteret i en tankevækkende kortlægning af, hvor meget stigmatiserende og misforstået sprogbrug om psykisk sygdom fylder i medierne og glider over i vores dagligsprog.

”Behandlingen af psykisk syge er skizofren. På den ene side handler alt om helbredelse – på den anden fratages vi permanent basale rettigheder.” Sådan lyder indledningen til en kronik med overskriften ”Rend mig i min såkaldte recovery”, bragt i Politiken i 2017, som indgår i specialet. Specialet har bl.a. afdækket, hvor tilbøjelige vi er til at benytte metaforiske udtryk med ord fra det psykiatriske område.

Disse metaforer har det med at glide over i dagligsproget og påvirke vores syn på de pågældende diagnoser. Det kan medvirke til stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Skizofreni bliver fx ofte brugt som et billede på noget splittet, ambivalent eller dobbeltmoralsk, og det forstærker potentielt den udbredte og misforståede opfattelse af, at skizofreni er det samme som personlighedsspaltning. 

Psykiatrifonden mener: Man har en sygdom - man er den ikke

Psykiatrifonden mener, at det er meget vigtigt at forstå, at mennesker med psykisk sygdom ”har” en sygdom, de ”er” ikke deres sygdom – dvs. man ”er” ikke skizofren. Man ”har” skizofreni.

Nedladende, tilintetgørende metaforer

Den metaforiske og beskrivende brug af ord fra det psykiatriske område er et tema, som for nylig er blevet påpeget af studerende Maria Liv Kjærgaard i et debatindlæg bragt i Information. Her skriver den unge kvinde, som selv har paranoid skizofreni, bl.a.: ”Det er direkte nedladende, at man bruger et så svært stigmatiserende udtryk som psykiske lidelser som beskrivende ord. Det underminerer og tilintetgør betydningen af, hvad der i virkeligheden burde beskrive nogle svære sygdomme.”

– En skizofren tilværelse

Et bud på en forklaring af, hvordan metaforisk sprogbrug stigmatiserer, findes i filosoffen Mark Johnson og lingvisten George Lakoffs værk ”Hverdagens metaforer”: Den måde, vi bruger sproget på, kan betragtes som spejlinger af verden omkring os, og derved kan en bestemt sprogbrug ses som et udtryk for, hvordan vi mennesker opfatter virkeligheden – og i forlængelse heraf, hvordan vi vælger at forholde os til og handle på den.

Ved fx at kalde skilsmissebørns pendlen frem og tilbage mellem mor og far for en ”skizofren tilværelse” får vi serveret en måde at forstå disse skilsmissebørns situation på, som i kraft af metaforen antyder, at det må være en splittet og kaotisk tilværelse. Ergo er vi nødt til at tage stilling til denne urimelighed og se, om vi kan gøre noget for at ændre det.

– Sindssygt vigtigt

Ordet ”sindssyg/-t” er gennem årene blevet mere og mere almindeligt at bruge som forstærkende adjektiv. Fx i artiklen ”Kvindernes kampdag har ændret fokus” bragt i Berlingske Tidende i 2007, hvor det lyder: ”Jeg synes, det er sindssygt vigtigt i forhold til globaliseringen at se på nogle af de skævheder, der findes og at hjælpe hinanden ud over landegrænser.” 

At bruge ordet forstærkende kan lægge ekstra vægt i vores budskab, når noget er ”sindssygt vigtigt” fremfor bare at være ”meget vigtigt”. Derudover er der tendens til en anden måde at bruge udtrykket på. Det er, når vi kalder nogen for ”sindssyge”, uden at de er det i lægelig forstand, men fordi de gør noget, som vi finder overdrevet eller uopnåeligt – fx at gennemføre en ironman. Hvorfor vi er begyndt at bruge ordet på denne måde i højere grad end førhen er ikke til at sige, men ikke desto mindre er det meget tankevækkende.

Medierne har et stort ansvar

Specialet konstaterer, at medierne har et stort ansvar for, hvordan de vælger at benævne mennesker med psykisk sygdom, og ligeledes bør være varsomme med den metaforiske sprogbrug. 

Det er et område, vi alle med fordel kan være mere opmærksomme på, så vi ikke med brug af ”sindssyge udtryk” og ”skizofrene metaforer” kommer til at støde eller såre mennesker, som kæmper med psykisk sygdom, eller puster til myten om, at mennesker med skizofreni lider af personlighedsspaltning. Når det kommer til aftabuisering og afstigmatisering er sproget et rigtig godt sted at starte!

Fem ord i fem aviser i tyve år

I arbejdet med specialet søgte Lise Torp Burmester på brugen af følgende fem ord: psykisk syg, psykisk sårbar, sindslidende, sindssyg og skizofren i de fem største landsdækkende dagblade: Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og B.T.

Undersøgelsen viste, at der ikke er den store ændring i, hvilke ord der er blevet brugt fra 1997 og frem til 2017, men at mennesker med psykisk sygdom ofte bare betegnes ”psykisk syge” over en bred kam.

Dog viste undersøgelsen en stigning i brugen af ordene psykisk syg, sindssyg og skizofren i 2007, da Jyllands-Posten dette år bragte en serie artikler om stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter. Psykiatrifonden bruger konsekvent udtrykket ”mennesker med psykisk sygdom” og ikke udtryk som ”psykisk syge” i kommunikationen.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883