Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Skizofreni og andre psykoser

Når man er psykotisk, smelter virkelighed og fantasi sammen. Man kan føle sig forfulgt eller høre stemmer, ingen andre kan høre. Den mest alvorlige form for psykotisk sindslidelse er skizofreni.

Skizofreni, ikon
Jeg tænker ikke på mig selv som enten syg eller rask, mere som at være symptomdæmpet, som jeg er det meste af min tid.
Trine Lindhardt Roux, kulturkonsulent

Indhold

Om sygdommen

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en alvorlig og sjælden psykisk sygdom. Skizofreni er en såkaldt psykose.

En psykose påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden og er kendetegnet ved, at man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi. Man har svært ved at sortere i sanseindtrykkene og tillægge dem korrekt betydning, og man bruger meget energi på det.

Typiske tegn på skizofreni er psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Hallucinationer kan være at høre stemmer eller se ting, andre ikke kan høre eller se. Vrangforestillinger ved skizofreni er typisk forfølgelsesforestillinger.

Andre tegn på skizofreni kan være en manglende evne til at koncentrere sig, et forstyrret sprog, og at man har svært ved at være sammen med andre.

Skizofreni kan vise sig på mange forskellige måder og have mange forskellige forløb. Nogle er kronisk og langvarigt syge og har vedvarende psykotiske symptomer, og andre bliver helt raske. Andre igen har tilbagevendende psykotiske perioder og mellemliggende perioder, hvor de psykotiske symptomerne er i ro eller få. Og andre har mellemliggende perioder, hvor symptomer er færre, men stadig er der. Jo tidligere, man opdager sygdommen og får hjælp og behandling, jo bedre er fremtidsudsigterne.

Oplever du, at du ikke kan stole på dine sanseindtryk, og at du for eksempel hører stemmer eller lyde, og at du måske føler dig forfulgt, skal du søge hjælp, fx hos din læge.

Film: Livet med skizofreni

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.

Tema om psykoser

Henning Jensen, skuespiller

En psykose kan vare ganske kort tid eller mange dage. Nogle får en akut og enkeltstående psykose og oplever det aldrig igen. Andre lever med psykoser det meste af livet.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved skizofreni?

Skizofreni kan have mange forskellige forløb. Nogle har mange symptomer, og andre kun enkelte. Symptomerne kan være lette eller svære og invaliderende.

Almindelige symptomer på skizofreni er:

  • Hallucinationer
  • Vrangforestillinger
  • Tankeforstyrrelser, tankemylder og forstyrret sprog
  • Uro og problemer med at sove
  • Depression og angst
  • Problemer med at sortere i sanseindtryk og fx sortere baggrundsstøj fra
  • Indadvendthed og forandringer i følelseslivet
  • Nedsat evne til at huske og koncentrere sig og til at danne overblik
  • Svært ved kontakt med andre mennesker
  • Manglende erkendelse af egen sygdom

Når man udvikler skizofreni, kan man miste sociale evner, man tidligere havde. Man bliver mere indadvendt og dårligere til at være sammen med andre. Typisk udvikler symptomerne sig over flere år. Og hen ad vejen kommer nye symptomer til som hallucinationer, vrangforestillinger og vanskeligheder med at udtrykke sig. Men sygdommen kan også udvikle sig pludseligt.

Hallucinationer

Hallucinationer er sanseoplevelser, der ikke finder sted i virkeligheden. Fx hvis man ser, hører, lugter, smager eller føler noget, der i virkeligheden ikke er der.

Ved skizofreni er hørehallucinationer almindelige. Det vil sige oplevelsen af at høre noget, fx stemmer, uden nogen har talt. Især stemmer, der taler om én eller til én, er almindelige. Men mange oplever også to eller flere stemmer, der taler om én i tredje person, og fører en samtale hen over hovedet på én. Stemmerne kan fx være bebrejdende, nedvurderende eller skælde ud eller være truende. De kan fx sige: ´Se hvor sjusket hun er med sit udseende. Hun er grim og fortjener at dø´1. I værste fald kan de opfordre til vold.

Nogle oplever, at stemmerne kommer inde fra hovedet. Andre, at de kommer udefra, fx fra radioen, tv’et, fra vandrørene eller ude fra rummet. Stemmerne kan lyde, som om de kommer fra en person, man kender. Men typisk kan ‘afsenderen’ ikke identificeres. Nogle oplever, at det er deres egne tanker, de hører som stemmer, og tror at andre kan høre deres tanker. Det kan også være alle mulige andre lyde, man hører, fx mumlen, musik, kirkeklokker eller støj.

Også andre hallucinationer som smags- og lugthallucinationer kan forekomme. De ses ofte sammen med vrangforestillinger om at blive forfulgt, og hvor man tror, at nogen vil forgifte én. Smagshallucinationer kan være en oplevelse af, at maden smager mærkeligt. Lugthallucinationer kan være oplevelse af at lugte gasser. Og nogle har følehallucinationer. Det kan fx være en følelse af, at nogen eller noget rører ved én. Eller det kan være en følelse af, at der kravler noget rundt under huden. Synshallucinationer er sjældne ved skizofreni, men de forekommer. Synshallucinationer kan være skikkelser eller skygger. Men der er sjældent tydelige ting som mennesker eller dyr, der fuldstændig ligner virkelige mennesker eller dyr.

Der er ikke nødvendigvis tale om skizofreni, hvis man har hallucinationer eller vrangforestillinger. Det ses fx indimellem også ved depression og demenssygdomme. Svær søvnmangel, stress eller høj feber kan også fremkalde psykotiske symptomer.

Hallucinationer minder om drømme, hvor den kontrollerede bevidsthed er koblet fra, og hvor de mest mærkværdige sanseoplevelser udspiller sig som den rene virkelighed. Hallucinationer er en slags overfølsomhed i sanserne og hænger sammen med en særlig sårbarhed i hjernen. Også raske kan have hallucinationer2.

Vrangforestillinger

Vrangforestillinger er forestillinger, som ikke er rigtige. Mennesker med skizofreni oplever selv vrangforestillingerne som sande, men ingen andre tror på forestillingerne. Typiske vrangforestillinger er forestillinger om at blive forfulgt eller aflyttet og være genstand for en sammensværgelse. Andre har forestillinger om, at de stammer fra en anden planet eller har indbygget en mikrofon i tænderne. Man kan også have storhedsforestillinger og være overbevist om, at man har helt særlige evner eller er en meget speciel person eller en person med en helt særlig mission.

Nogle oplever, at deres tanker bliver sendt ud i verden, fx gennem radioen, så alle kan høre dem. Eller at andre kan sætte tanker ind i ens bevidsthed, så det ikke er ens egne tanker men andres tanker og handlinger, man bliver påført. Eller at andre kan læse ens tanker eller stjæler ens tanker.

For mennesker med skizofreni er vrangforestillingerne ofte en måde at finde en forklaring på de mange usædvanlige oplevelser, som de har. Fx oplevelser i form af stemmer, som giver dem beskeder, eller andre hallucinationer. På den måde bliver vrangforestillingerne en slags ´falsk´ fortolkning af omverdenen. Fordi mennesker med skizofreni selv oplever vrangforestillingerne som sande, kan de være stort set umuligt at overbevise om, at forestillingerne ikke er rigtige.

Bevægeforstyrrelser

En form for bevægeforstyrrelser, der knytter sig til en lang række forskellige tilstande og ikke kun skizofreni, er katatoni. Katatoni er en forandring i bevægelserne. Det kan dreje sig om stumhed, der pludseligt opstår, fordi der ikke dannes lyde. Andre eksempler er gentagne bevægelser eller sætninger eller uforklarlig imitation af andres bevægelser. Det kan også dreje sig om uforståelig modvilje mod at udføre bevægelser på opfordring. Bedst kendt er nok den voksagtige fleksibilitet. Her er personen stivnet i en position, som herefter kan formes, som var man lavet af voks. Det kan også være små aparte bevægelser som at gå på tæer, når man går. Eller at man aer sig i hovedet på en bestemt måde eller har hævede øjenbryn hele tiden. Bevægeforstyrrelserne kan vare fra et par minutter til timer, dage og år.

Tankeforstyrrelser

Tankeforstyrrelser indebærer, at måden man tænker på, bliver ændret. Det drejer sig ikke om, hvad man tænker, men hvordan man tænker.

Personer med skizofreni kan fx opleve, at tankerne pludselig hører op. Det er et såkaldt tankestop. Når tankerne kommer igen, har de nye tanker måske ingen eller kun en fjern forbindelse med de foregående. Eller de kan opleve, at de ikke kan styre tankerne, eller at uvedkommende tanker trænger sig på og tager hele opmærksomheden, uden man selv ønsker det.

Sprogforstyrrelser

Hos nogle bliver sprogforstyrrelser meget udtalte. De taler typisk i lange, omstændige og usammenhængende sætninger, som andre kan have svært ved at forstå. Og nogle bruger ord og sætninger, som kun giver mening for personen selv. Måske ord, som slet ikke findes, men som personen selv har fundet på. Eller ord som får en ny og anden betydning end normalt. Sprogforstyrrelser er et udtryk for tankeforstyrrelser. Fordi tankerne er forstyrrede, bliver sproget det også. Fx kan personer med skizofreni ved et tankestop standse op midt i en sætning og i et øjeblik virke fraværende for kort tid efter at fortsætte med det samme eller et andet emne.

Forandringer i følelseslivet

Skizofreni viser sig ofte i ungdomsårene, og i starten bliver symptomerne som regel ikke opfattet som sygdom. Typisk sker der en ændring i adfærd, hvor den unge trækker sig mere og mere ind i sig selv og går i stå og bliver mere og mere passiv, apatisk og uinteresseret i omgivelserne og i tidligere interesser. Måske vender man op og ned på dag og nat. Efterhånden bliver det tydeligere, at der er noget alvorligt galt. Opførslen ændrer sig, og forholdet til familie og venner bliver som regel dårligt, og uddannelse eller arbejde bliver forsømt.

    Tilbage til oversigten

    Varianter

    Hvad er forskellen på de forskellige former for skizofreni?

    Skizofreni kan vise sig på mange forskellige måder og som mange forskellige forløb. Derfor er der flere skizofrenidiagnoser. Den kliniske betydning af inddelingen er omdiskuteret.

    Diagnoserne er vigtige for at få den rigtige behandling. Og selvom det er hårdt at få en diagnose, er mange også glade for at få sat navn på de symptomer og den usikkerhed, de måske har gået med i længere tid.

    Man inddeler de forskellige former for skizofreni efter de træk, der dominerer. Der findes fem forskellige diagnoser3:

    1. Paranoid skizofreni:
      Den mest almindelige form. Den er især præget af vrangforestillinger og hørehallucinationer. Vrangforestillingerne er typisk forestillinger om at blive forfulgt. Symptomerne kan være nogenlunde begrænsede til vrangforestillingerne, og følelseslivet kan på mange måder være upåvirket.
    2. Hebefren skizofreni:
      Er domineret af kontakt- og kommunikationsproblemer, uforudsigelige stemningssvingninger og usammenhængende adfærd.
    3. Kataton skizofreni:
      Er kendetegnet ved specielle bevægelser og ejendommelige kropsstillinger.
    4. Udifferentieret (blandet) skizofreni:
      Det betyder, at man har nogle af trækkene fra flere af ovenstående diagnoser.
    5. Simpel skizofreni:
      En sjælden form for skizofreni. Den udvikler sig langsomt som en svigtende evne til at klare omgivelsernes krav og som nedsat funktionsevne. Sygdommen er karakteriseret ved, at der ikke er hallucinationer og vrangforestillinger.

    Post-skizofrenidepression

    Opstår efter de kraftigste symptomer på skizofreni har lagt sig, og hvor de psykotiske symptomer ikke længere dominerer.

    Skizofren residual-tilstand

    Er en kronisk tilstand, der sommetider ses efter en eller flere perioder med skizofreni. Tilstanden er præget af inaktivitet og tilbagetrækning og ingen glæde ved noget.

    Fuld remission

    Nogle mener, at der også burde findes en diagnose for fuld remission. Altså en diagnose, der siger, at man er blevet rask. Diagnosen findes ikke, og udsigten til at blive rask efter skizofreni har da også tidligere været opfattet som meget dårlig. Men nyere forskning har givet et mere nuanceret billede4. En dansk undersøgelse viser, at hver femte bliver rask5.

    Psykoser, der ikke er skizofreni

    Desuden findes en række psykoser, som har fællestræk med skizofreni, men som ikke er skizofreni. En psykose er kendetegnet ved, at virkelighed og fantasi smelter sammen. Psykoserne er:

    Skizotypi

    En lettere form for skizofreni uden hallucinationer eller i hvert fald kun forbigående hallucinationer. De kan vare fra et par minutter til et par timer. Det er en øget risiko for, at man senere udvikler skizofreni. Skizotypi er mere almindelig end skizofreni, men mange er ikke i kontakt med behandlingssystemet6. Karakteristisk for skizotypi er blandt andet, at man fejlfortolker signaler, og at man er mistroisk og har paranoide ideer og har svært ved relationer og følelser.
    Læs mere om skizotypi her.

    Paranoid psykose

    Vrangforestillingerne ved paranoid psykose handler ofte om, at man føler sig forfulgt eller generet. Forestillingerne er som regel afgrænsede inden for et bestemt område, og undgår man at komme ind på det, kan personen virke fuldstændig normal.

    Akut kortvarende psykose

    Er ofte udløst af psykiske eller sociale belastninger eller traumatiske oplevelser. Det kan for eksempel være livstruende begivenheder, pludselig og uventet tab af en nærtstående eller en stor konflikt på ens arbejde eller i ens tætte relationer.

    Skizo-affektiv psykose

    En tilstand, hvor der samtidig kan være symptomer på skizofreni og bipolare symptomer. Diagnosens afgrænsning er omdiskuteret.

    Der kan desuden optræde psykotiske symptomer ved en lang række psykiske og fysiske sygdomme, fx depression, misbrug, Alzheimers sygdom og slagtilfælde.

    Du kan lære mere om forskellen på de forskellige former for skizofreni på vores Grundkursus i psykisk sygdom.

    Tilbage til oversigten

    Udvikling

    Hvordan udvikler skizofreni sig?

    Skizofreni kan udvikle sig på mange måder, uanset hvilken af diagnoserne der er tale om. Sygdommen kan udvikle sig langsomt og komme snigende, men skizofreni kan også opstå pludseligt, fx i forbindelse med en dramatisk begivenhed eller et misbrug. Sygdommen bryder ofte ud i 16-24 års-alderen.

    Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser. Forvarselsfasen, sygdomsfasen og forløbet efter den første psykose. Forvarselsfasen er perioden op til psykosen. Sygdomsfasen er den psykotiske fase med hallucinationer og vrangforestillinger.

    En dansk undersøgelse(7) viser, at:

    • Cirka 20 procent bliver raske. De får ikke flere psykotiske perioder og klarer sig uden medicin. Men nogle kan have forskellige grader af sociale vanskeligheder og kognitive symptomer som fx problemer med at huske og koncentrere sig
    • Cirka 30 procent har perioder med genopblussen af de psykotiske symptomer. I de mellemliggende perioder er symptomerne mere afdæmpede eller næsten i ro, eventuelt med kortvarige indlæggelser
    • Cirka 30 procent har flere svære psykotiske perioder med længerevarende indlæggelser. Mellem de svære perioder er der stadig en del psykotiske symptomer
    • Hos resten, cirka 20 procent, er den psykotiske fase vedvarende med mange symptomer på trods af behandling. Med årene kommer der dog næsten altid en bedring8
    ...

    Hvis sygdommen kommer snigende, vil der være en forvarselsfase. Den kan vare fra få måneder til flere år. I forvarselsfasen er man typisk rastløs, angst, irritabel og nedtrykt.

    Man isolerer sig og har svært ved at være sammen med andre. Og man har svært ved at sove og koncentrere sig. Måske har man mærkelige ideer eller sære interesser. Nogle får også såkaldte perceptionsforstyrrelser, hvor ting ændrer udseende. Fx kan en dørkarm se forvredet ud eller en næse meget stor.

    Op til det psykotiske gennembrud kommer flere og flere symptomer. Man kan også se de symptomer hos mange unge, der ikke er i fare for at udvikle en psykose. Og derfor kan det svært at se, at en psykose er på vej, hvis det er første gang. Men har man en eller flere gange oplevet forvarselssymptomerne, kan man bruge dem til at forudsige, at et nyt psykotisk gennembrud er på vej. Og så kan man sætte ind med behandling i tide.

    Selve sygdomsfasen begynder, når hallucinationer og vrangforestillinger sætter ind. Og så gælder det om at komme i behandling så hurtigt som muligt.

    Den psykotiske fase kan vare fra få måneder til flere år. Hvor længe afhænger af hvilken type skizofreni, der er tale om, og hvor hårdt man er ramt. Og det afhænger af, hvor tidligt man kommer i behandling.

    Forløbet efter den første psykose kan se meget forskelligt ud. Nogle kommer sig fuldstændig og bliver raske, mens andre har vedvarende psykotiske symptomer hele livet. Andre igen har tilbagevendende perioder med psykotiske symptomer med mellemliggende perioder, hvor symptomerne er væk eller mere i ro.

    Derfor er det svært sådan helt at sige, i hvilken grad man kan komme sig, fordi symptomerne er forskellige fra person til person, og fordi symptomerne i nogle perioder kan være milde og i andre perioder mere dominerende. Men man kan komme sig helt eller delvist.

    Tilbage til oversigten

    Børn og unge

    Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

    Skizofreni diagnosticeres hos børn og unge efter de samme kriterier som for voksne. Symptomerne er præget af alderen, så hallucinationer og vrangforestillinger kan fx omfatte monstre og tegneseriefigurer.

    Børn helt ned til 7-årsalderen kan få diagnosen, men det er meget sjældent før 10-årsalderen. Hyppigheden tiltager med alderen, men tager først rigtig fart i den unge voksenalder.

    Fem til ti procent af dem, der får skizofreni, er diagnosticeret, før de fylder 18 år.

    Symptomerne hos børn og unge er mere vage, og vrangforestillingerne handler sjældent klart om forfølgelse. Det er først senere, at man ser, at angst, tristhed, tomhedsfølelse og koncentrationsbesvær i virkeligheden var begyndelsessymptomer på sygdommen.

    Det kan være svært at stille diagnosen, fordi barnet eller den unge, kan være tilbageholdende med at fortælle om sine oplevelser. Det kan fx være på grund af skam.

    Det er vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt for at komme i gang med behandling. Flere undersøgelser tyder nemlig på, at det kan mildne forløbet. Der kan dog være nogle udfordringer med at få stillet en tidlig diagnose, da udviklingen som oftest kommer snigende og ikke sker pludseligt.

    Behandling af børn og unge indeholder de samme elementer som for voksne. Men de er tilpasset alderen. Forældrene vil altid være inddraget tæt i behandlingen.

    Når sygdommen begynder i de tidligere år, så har forløbet en tendens til at være lidt sværere. Det betyder dog ikke, at chancerne for at komme sig er væsentligt mindre.

    Tilbage til oversigten

    Livet med

    Hvordan er livet med skizofreni?

    Har man skizofreni, kan oplevelsen af verden indimellem være forandret. Man kan opleve, at ting og farver ændrer udseende, eller at fornemmelsen af tid ændrer sig.

    Man kan også opleve, at andre ændrer sig, eller at man selv ændrer sig. Og derfor kan den tryghed, man normalt har, forsvinde. Og man kan være overbevist om, at alle andre mennesker er skuespillere, der kun er ude på at narre en.

    Mange med skizofreni har også såkaldte kognitive vanskeligheder. Det kan fx være problemer med at koncentrere sig og med at huske og danne overblik. Man kan også have svært ved at aflæse andre og sætte sig i deres sted og have svært ved at forstå ironi og humor.

    Symptomerne gør, at man måske er mere glemsom og lettere bliver forvirret. Og at man har svært ved at lære nyt og måske ikke overholder aftaler. De kan også betyde, at man har brug for længere tid til at udføre dagligdags opgaver som at lave mad, og at man kan få problemer med at gå i skole eller passe et studie eller et arbejde. For nogle kan det også være svært at være sammen med andre.

    I andre tilfælde kan den unge måske godt gå i skole, starte ungdomsuddannelse, få et fritidsjob og have et socialt ungdomsliv. Symptomerne kan være lette, svære eller invaliderende. Nogle klarer sig selv, andre har brug for praktisk hjælp. Og andre bor på et bosted.

    Mange, som lever med skizofreni, er velfungerende og har en normal hverdag mellem de psykotiske perioder. Andre kæmper i de mellemliggende perioder med forskellige symptomer. Det kan fx være ængstelighed, initiativløshed og problemer med at føle glæde og lyst. Har man symptomer, kan det hjælpe meget, at man lærer nogle strategier til at tackle dem, så de fylder mindst muligt i dagligdagen.

    Det er også forskelligt, hvor meget de psykotiske symptomer påvirker den enkelte. I nogle tilfælde er hallucinationer og vrangforestillinger altoverskyggende. I andre tilfælde er de begrænsede, og den ramte kan måske godt gå på arbejde eller passe sit studie eller købe ind og lave mad.

    Skizofreni er en af de psykiske sygdomme, der er mest omgivet af mystik, fordomme og uvidenhed. For dem, der lider af sygdommen, er det hårdt at blive møde med misforståelser og afstandtagen – oven i selve sygdommen.

    Podcast: Kristian fortæller om livet med skizofreni

    Lyt til podcast om Kristian, der fortæller om livet med skizofreni (del 1 af 2):

    Lyt til podcast om Kristian, der fortæller om livet med skizofreni (del 2 af 2):

    Læs også

    Artikel
    Henning Jensen, skuespiller

    Skuespiller Henning Jensen har kæmpet med depression og oplevede i den forbindelse en længerevarende psykose. Her fortæller han ærligt om et halvt år i helvede, hvor han nærmede sig afgrunden – og om det samfund, som fortsat er præget af tavshed og fordomme.

     

    Artikel
    Billede af Trine Lindhardt Roux

    Trine Lindhardt Roux har skizofreni. Hun er ansat i fleksjob som kulturkonsulent, festivalarrangør, taleskriver og meget mere gennem foreløbig 11 år i Lejre Kommune: ”Min personlige fortælling på arbejde er min faglighed. Ikke min skizofrenidiagnose. Den er ikke relevant”. Og Trines chef bakker hende op: ”Jeg fokuserer ikke på Trines...

     

    Artikel
    Portrætbillede af Tina

    Da Tina for 30 år siden blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, afskar hun kontakten til vennerne. For hun skammede sig. I dag har hun lært at takle skammen. Blandt andet fordi forståelsen for psykisk sygdom er større nu. 

     

    Artikel
    Portrætbillede af Hanne Oppenhagen

    I Hanne Oppenhagens familie har de aldrig rigtig talt om hendes skizofreni og depressioner. Og det er hårdt og sårende ikke at blive spurgt til og taget alvorlig, siger hun. "Tavsheden er det værste". Snak om det, så andre ikke skal opleve det samme, lyder hendes opråb.

    Tilbage til oversigten

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for skizofreni?

    Skizofreni opleves forskelligt fra person til person. Derfor er det også individuelt, hvilken behandling, man har brug for. Tit kombineres flere behandlingsformer.

    Såkaldt antipsykotisk medicin kan dæmpe hallucinationer og vrangforestillinger. Medicinen behøver ikke at være for livet, men kan være nødvendig i en periode sammen med fx psykoterapi, gruppetilbud med andre unge med skizofreni, kropsterapi eller pårørendesamtaler. En vigtig del af behandlingen er også at lære sin sygdom at kende.

    Ikke-psykotiske symptomer er ofte vanskeligere at behandle med medicin, men kan behandles med forskellige former for psykoterapi. Det kan være symptomer som tankemylder og mylder af synsindtryk og lyde, som skizofreniramte ofte oplever meget voldsommere end andre, fordi hjernen kan svært ved at sortere i sanseindtrykkene.

    Manglende sygdomserkendelse kan være problem ved behandling af skizofreni, fordi den ramte i perioder ikke har indsigt i sin egen sygdom og ikke føler sig syg.

    Psykoedukation - lær din skizofreni at kende

    En vigtig del af behandlingen for skizofreni er, at man lærer sin sygdom at kende. Det er formålet med såkaldt psykoedukation. Her lærer man om årsager, symptomer, og behandlingsmuligheder. Og man lærer om, hvordan man kan blive bedre til at håndtere symptomerne, og hvordan man kan arbejde med at få dem til at forsvinde. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb.

    Psykoterapi

    Der findes en lang række psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsformer, som bliver brugt ved skizofreni. Gennem terapien får man indsigt i sine reaktionsmønstre og får indsigt i redskaber til at takle sin sygdom og hjælp til at bearbejde vrangforestillinger og hallucinationer.

    Medicinsk behandling

    Antipsykotisk medicin kan i de fleste tilfælde dæmpe psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. I nogle tilfælde forsvinder symptomerne helt. I andre tilfælde virker medicinen ikke. Og medicinen virker kun lidt på nogle af de andre symptomer ved skizofreni som initiativløshed og dårlig social funktionsevne. Man bliver ikke rask af at tage medicinen, men den forkorter perioden med mange psykotiske symptomer og tager toppen af dem.

    Jo tidligere behandlingen kommer i gang, jo bedre er forløbet, og jo mindre risiko er der for tilbagefald. Hjernen bliver nemlig mere og mere sårbar for hver psykotisk periode. Derfor gælder det om at undgå tilbagefald og forebygge og behandle så tidligt som muligt. Det er der meget, der taler for, giver et mildere sygdomsforløb.

    Og det er vigtigt at tage den medicin, der er aftalt. Undersøgelser viser, at cirka 8 ud af 10 får tilbagefald i løbet af et år, hvis de ikke får medicin. Til gengæld får kun cirka lidt mere end 2 ud af 10 tilbagefald, hvis de passer behandlingen som aftalt9.

    Elektrochok

    Elektrochok bliver tilbudt til dem, som har en utilfredsstillende eller ingen effekt af medicinen. Elektrochok bliver også kaldt for Electroconvulsive Therapy eller bare ETC. Behandlingen er især god, hvis man har udtalte symptomer, og særligt hvis man oplever bevægeforstyrrelser. De, der oplever social tilbagetrækning eller hallucinationer som de eneste symptomer, har typisk mindre effekt.

    Tilbage til oversigten

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Har du skizofreni, er det meget vigtigt, at du følger din behandling. Det mindsker risikoen for tilbagefald. Og så er det vigtigt, at du bevarer troen på, at du kan komme dig. Helt eller delvist.

    Det er også vigtigt, at du lærer din sygdom at kende, så du ved, hvordan du kan takle de symptomer, du har. Og så du ved, hvad der belaster dig, og hvad der støtter dig i hverdagen. Her kan det være en god idé, at du inddrager familie, kæreste eller venner. Måske har du brug for hjælp til nogle af de praktiske ting, brug for at snakke eller noget helt andet.

    Det handler om at finde ud af, hvad der virker for dig, så du kan få det bedre.

    Gode råd til dig, der har skizofreni

    • Hold fast i din behandling, indtil du har aftalt andet med din læge. Det mindsker risikoen for tilbagefald. Og gå til lægen, hvis du får det værre.
    • Lær din sygdom at kende. Du kan selv være med til at forebygge nye psykotiske perioder ved at blive bevidst om de advarselssignaler, du får op til. Det er forskelligt fra person til person, hvilke forvarsler der kommer. Typisk bliver man mere irritabel og trist, har svært ved at koncentrere sig og sover mindre og isolerer sig mere. Det er en god ide at skrive ned, hvilke symptomer du har op til en psykotisk periode, for det kan være svært at huske, når du står midt i det. Lærer du signalerne at kende, bliver du klar over, hvornår du skal søge hjælp. Skriv også ned, hvad der virker for dig, når du har det dårligt.
    • Pas på dig selv: Sørg for at få god og regelmæssig søvn og sund kost og husk dine måltider. Og dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag. Og undgå alkohol.
    • Undgå misbrug. Misbrug af hash, alkohol og stoffer som amfetamin og kokain kan udløse eller forværre hallucinationer og vrangforestillinger, og kan gøre behandling sværere. Misbrug er ofte det, der udløser en psykose hos unge.
    • Find ud af hvad der presser dig. Stress kan være med til at udløse psykotiske symptomer. Derfor gælder det om at undgå stress. Så find ud af, hvad der stresser og presser dig, og skru ned for det og læg pauser ind. Og husk at gøre det, der gør dig glad.

    Gratis webinar

    I dette webinar kan du følge en samtale, der veksler mellem viden og personlige fortællinger, mellem psykiater og tidligere formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt og kulturkonsulent og bestyrelsesmedlem i Psykiatrifonden Trine Lindhardt. I samtalen kommer vi tættere på de tematikker, det rummer, at være diagnosticeret med eller være pårørende til en person med skizofreni.

    Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.
    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende

    For mange med skizofreni er det svært at erkende, at de er syge. Derfor er det tit de pårørende, som må gå forrest og tage de første skridt til at få hjælp. Ofte har den, der er ramt af skizofreni, slet ikke lyst til at tale om problemerne og er måske bange og utryg ved situationen.

    Den manglende sygdomserkendelse er noget af det sværeste for pårørende, for den kan gøre det svært at hjælpe. Det er en vigtig del af behandlingen at inddrage de pårørende, så de forstår de forandringer, der sker, når man bliver syg. Og så de kan være medspillere, der kan støtte og opmuntre.

    Er du bekymret for et tilbagefald, skal du kontakte læge eller psykiater. Er det før diagnosen er stillet, er det selvfølgelig langt sværere at se de tidlige tegn. Men du bør kontakte læge eller psykiater, hvis du er pårørende til en ung, som isolerer sig, som begynder at gøre nat til dag, eller som får sære vaner eller virker aparte eller kommer med ejendommelige udtalelser. Vær særlig opmærksom hvis der er skizofreni i nærmeste familie.

    Skizofreni kan være udfordrende og opslidende. Både for den, der er ramt, og for familien. Derfor er det vigtigt, at du passer på sig selv og holder fast i dine egne interesser og aktiviteter. Og det kan være gavnligt at tale med andre i samme situation.

    Gode råd til dig, der er pårørende

    • Bliv fortrolig med sygdommen, men lad andre om behandlingen.
    • Hjælp med at få hjælp og hold øje med tegn på tilbagefald.
    • Ros for at holde fast i behandlingen og støt med at gøre det.
    • Accepter at du ikke altid har overskud til at yde så megen hjælp, som du gerne vil.
    • Tal med andre i samme situation.
    • Hold fast i håbet og hjælp med at tro på, at tingene kan blive bedre.
    • Undgå bebrejdelser og vær tålmodig. Ting tager tid.
    • Hjælp med at holde en sund livsstil.
    • Vær åben om sygdommen og husk, at skizofreni ikke er nogen skyld og skyldes en særlig sårbarhed i hjernen.
    • Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud.

    Ifølge Vidensråd for Forebyggelse har 0,75 procent af børn og unge mellem 10-24 år en psykose i skizofrenispektret. Halvdelen har en skizofrenidiagnose, og den anden halvdel er diagnosticeret med en mildere tilstand i skizofrenispektret10.

    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

    Tilbage til oversigten

    Udbredelse

    Hvor mange har skizofreni?

    Cirka 43.000 danskere lever med skizofreni12.

    Flere mænd end kvinder har skizofreni. Sygdommen bryder typisk ud i 16–24 års-alderen, og hvert år er der cirka 3.500 nye tilfælde11.

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

    Tilbage til oversigten

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved skizofreni?

    Man kender ikke de præcise årsager til skizofreni og andre psykoser. Men både biologiske, psykologiske og sociale forhold har betydning for sygdomsudviklingen.

    Skizofreni skyldes formentlig sygdom i hjernen. Man ved, at hjernen er særlig sårbar hos mennesker med skizofreni. Sårbarheden i hjernen hænger sammen med en særlig kombination af gener. Men det er vigtigt at huske på, at selvom der er skizofreni i familien, så er det ikke sikkert, at man selv får sygdommen. Og selvom man arver anlægget for at udvikle skizofreni, skal der andre faktorer end arvelighed til, for at man udvikler sygdommen.

    Har begge forældre skizofreni, er risikoen for at udvikle sygdommen cirka 45 procent. Er det kun den ene forælder, er risikoen cirka 12 procent. Og hos et barnebarn til en person med skizofreni er risikoen 4 procent.

    Til sammenligning er risikoen for at udvikle skizofreni på et tidspunkt i løbet af livet lidt mindre end en procent i befolkningen generelt13. Anden psykisk sygdom i familien kan formentlig også øge risikoen for skizofreni.

    Det er en genetisk risiko for at udvikle skizofreni, som man arver. Men andre forhold har også betydning for, om sygdommen udvikles. Fx mener man, at skadelige påvirkninger af hjernen i fostertilstanden eller under fødslen, fx iltmangel, også øger risikoen for, at sygdommen udvikles.

    Belastninger og stress i barndommen eller senere i livet kan være det, der udløser sygdommen. Det kan fx være følelsesmæssige belastninger og traumer som omsorgssvigt, mobning eller seksuelt misbrug under opvæksten, som belaster. Og har man et misbrug, kan det være den udløsende faktor. Gennem misbruget forsøger man at dulme eller modvirke skizofrenisymptomerne.

    Tilbage til oversigten

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med skizofreni?

    Symptomer på depression, angst og misbrug forekommer ofte hos personer med skizofreni. En undersøgelse har vist, at over halvdelen har mindst én psykisk sygdom udover skizofreni14. 

    Psykotiske symptomer ses også ved andre sygdomme. Fx ved demens, hjerneskader, hjernerystelse, høj feber, stress, bipolar sygdom og søvnmangel15.

    Tilbage til oversigten

    Kilder

    Kilder

    1. Mors O, Nordentoft M og Hageman I. 2017. Klinisk Psykiatri, Munksgaard.

    2. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    3. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    4. Mors O, Nordentoft M og Hageman I, Klinisk Psykiatri, Munksgaard, 2017

    5. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    6. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    7. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    8. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag og Nordentoft M et al. 2009. Psykose hos unge - symptomer, behandling og fremtid. Psykiatrifondens Forlag.

    9. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    10. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. 2015. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen.

    11. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. 2015. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen.

    12. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse: 1-359.

    13. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    14. Tsai J & Rosenheck RA 2013: Psychiatric comorbidity among adults with schizophrenia: a latent class analysis. Psychiatric Research; 210(1): 16-20

    15. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.


    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten