Skizofreni

Skizofreni – eller rettere skizofrene sindslidelser – påvirker tanker, følelser og sanser. Skizofreni bryder typisk ud i ungdomsårene og kan optræde på forskellig vis fra person til person. Fælles for de skizofrene sindslidelser er en række karakteristiske – ofte meget særprægede – symptomer, som man på et eller andet tidspunkt i løbet af sin sygdom har haft.

Symptomer på skizofreni

Skizofrene førsterangssymptomer er en samling af særligt karakteristiske symptomer. 

Man har en skizofren sindslidelse, hvis man har et eller flere af symptomer som:

  • abnorm oplevelse af tankepåvirkning fx at få påført tanker eller frataget tanker. Eller at andre kan høre eller læse ens tanker.
  • karakteristiske hørehallucinationer - fx kommenterende eller diskuterende stemmer. Eller hvor man kan høre sine egne tanker udtalt højt inde i hovedet.
  • påførte handlinger, følelser eller viljes-impulser udefra, uden at man kan stille noget op.
  • kropslige oplevelser, hvor kroppen bliver påvirket med elektrisk strøm eller stråler, der trænger ind og forandrer noget i de indre organer.
  • vrangforestillinger, der opstår i forbindelse med normale sanseoplevelser. Man kan fx få øje på en klart lysende stjerne om aftenen og pludseligt forstå, at man er udset til at skulle frelse verden. 

Bizarre vrangforestillinger 

SÅ MANGE HAR SKIZOFRENI

Her og nu har cirka 25.000 danskere skizofreni, som typisk bryder ud, når man er mellem 15 og 30 år. For hver 100 mennesker, der får diagnosen, er de 65 mænd.

Kvinders skizofreni bryder typisk ud lidt senere end mændenes og har et lidt mildere forløb.

Dobbelt så mange mænd som kvinder er indlagt med skizofreni. Mænd er mere indadvendte, går mere i stå, bliver oftere aggressive og begår oftere selvmord.

Hvis man er blevet 50 år uden at blive syg, falder risikoen drastisk, uanset hvor alvorligt arveligt belastet man er.

Man har skizofreni, hvis man har såkaldte bizarre vrangforestillinger.

Det usandsynlige og urealistiske forestillinger, som ikke kan opleves af andre. Det kan fx være, at man føler sig styret af marsmænd, som kan overføre tanker. Eller at man føler sig overvåget via ledninger i væggen.

Hvad der er bizart i én kultur (fx hekse), er normalt i en anden. Derfor skal vrangforestillingen også altid stikke voldsomt ud fra den kulturelle norm, man er en del af. 

Andre symptomgrupper

Der er tale om skizofreni, hvis man har mindst to af følgende fire grupper af symptomer samtidig: 

  • Vedvarende hallucinationer af enhver art ledsaget af vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold.
  • Sproglige udtryk for en rodet og forstyrret tankegang. Ord og vendinger bruges på en usædvanlig eller privat måde eller nye ord opfindes (neologismer). Tankegangen kan også være helt kaotisk og munde ud i ”sort snak”.
  • Katatone symptomer med en række forstyrrelser af bevægelser og holdning fx sære manerer, stivnen i underlige stillinger eller gentagne, ensformige, formålsløse bevægelser.
  • Negative symptomer med nedsatte eller manglende normale funktioner. Man er fx udpræget sløv, træg, initiativløs passiv, apatisk. Sproget bliver fattigt på ord og indhold, kontakten til andre er overfladisk, og følelsesudtrykkene afblegede. Man mangler fremdrift og interesser, adfærden bliver tom og formålsløs, eller man bliver tilbøjelig til at synke ind i sig selv og isolere sig fra omgivelserne.

Man opdeler ofte symptomerne i positive symptomer, som lægger noget ekstra til personligheden – fx hallucinationer og forestillinger om, at man er forfulgt. Og negative symptomer, som trækker noget fra personligheden fx energiløshed og koncentrationstab.

Hvis man i en måned eller mere har førsterangssymptomer, bizarre vrangforestillinger eller symptomer fra mindst to af de fire øvrige symptomgrupper har man en skizofren sindslidelse. Hvis man samtidig er depressiv eller manisk, vil der være tale om en skizoaffektiv sindslidelse. 

Typer af skizofreni  

De skizofrene sindslidelser kan opdeles i fire hovedtyper:

  • Paranoid skizofreni domineres af hallucinationer og vrangforestillinger.
  • Hebefren skizofreni domineres af følelsesmæssige forandringer, blege eller utilpassede følelser og usammenhængende tale og adfærd.
  • Kataton skizofreni domineres af katatone symptomer fx stivnen.
  • Udifferentieret skizofreni betyder, at man kan have fremtrædende træk fra flere af ovenstående typer på én gang.

Herudover findes:

  • Postskizofren depression, der opstår efter en skizofren sindslidelse, og hvor der er enkelte skizofrene symptomer til stede sammen med depressionen.
  • Skizofren residualtilstand – en kronisk udvikling præget af negative symptomer.
  • Simpel skizofreni – en sjælden skizofreniform, som karakteriseres ved en snigende, gradvis udvikling af negative symptomer og adfærd med svigtende evne til at klare omgivelsernes krav og forventninger. Disse symptomer og adfærdstræk skal have været til stede i mindst et år, og der må ikke på noget tidspunkt have været psykotiske symptomer i form af hallucinationer, vrangforestillinger, sprogforstyrrelser eller katatone træk. 

Årsager til skizofreni 

Man kender ikke præcist årsagen til skizofreni. Forskere mener, at en del af forklaringen ligger i generne. Derfor er der større risiko for at udvikle skizofreni, hvis forældre eller søskende har sygdommen. Mennesker med skizofreni har en særlig følsomhed i hjernen til fælles, lige som omstændighederne under graviditet og fødsel spiller ind. Fx mener forskere, at for lidt ernæring, visse infektioner under graviditeten og for tidlig fødsel er risikofaktorer.

Blandt enæggede tvillinger kan den ene udvikle skizofreni, mens den anden ikke gør. Derfor har også psykologiske og sociale forhold stor betydning for udviklingen af skizofreni. Voldsomt pres som omsorgssvigt, mobning, overgreb, alvorlige ulykker eller dødsfald blandt de nærmeste kan udløse sygdommen.

Behandling af skizofreni

Med intensiv og kombineret behandling, kan man bremse sygdommens udvikling og invalidering hos de fleste. 1 ud af 5 med skizofreni kommer sig. 

Der er sket betydelige fremskridt i behandlingen af skizofreni i de seneste år. De vigtigste behandlingsprincipper er:

  • Tidlig diagnose og behandling (intervention)
  • Nye medikamenter (med relativt få bivirkninger)
  • Psykologisk intervention
  • Socialpsykiatrisk støtte og aktivering
  • Psyko-edukation (oplysning)

Sandsynligheden for bedring eller helbredelse er størst, hvis behandlingen bliver startet tidligt i forløbet. Tilbagefald er ikke ualmindelige, særligt hvis man stopper med den anviste behandling. Manglende evne til at erkende, at man er syg, kan desværre forsinke eller hindre nødvendig behandling. Så er der risiko for at sygdommen bliver kronisk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden