25.OKT.2017

Skizofreni

Skizofreni – eller rettere skizofrene sindslidelser – påvirker tanker, følelser og sanser. Skizofreni bryder typisk ud i ungdomsårene og kan optræde på forskellig vis fra person til person.

SÅ MANGE HAR SKIZOFRENI

I Danmark lever ca. 40.000 mennesker med skizofreni – lidt flere mænd end kvinder. Det svarer til ca. 0,8% af befolkningen. Den typiske debutalder for skizofreni er 16-24 år – og tidligere for mænd end for kvinder. Der er ca. 3.500 nye tilfælde af skizofreni per år.

(Flachs EM et al 2015).

Fælles for de skizofrene sindslidelser er en række karakteristiske symptomer, om ofte er meget anderledes end det, vi ellers forbinder med normale følelser og sanseindtryk.

Det kan fx være vrangforestillinger, hallucinationer og apati. Man skelner mellem forskellige former for skizofreni såsom simpel skizofreni og paranoid skizofreni.

Hvilke symptomer ses ved skizofreni?

For at have skizofreni, skal mindst et af følgende symptomer være til stede i mindst én måned 

Tankeforstyrrelser (tankeekko, tankepåførsel, tanketyveri, tanketransmission), forestilling om ydre kontrol eller styring af tanker, følelser eller bevægelser, hørehallucinationer (fx omtalende eller kommenterende stemmer), vrangforestillinger af bizar karakter.

Eller man skal have mindst to af disse symptomer i mindst én måned: 

Vedvarende hallucinationer, udtalte formelle tankeforstyrrelser, f. eks dannelse af nye ord eller ulogisk opbyggede sætningskæder (inkohærens), katatone fænomener (fx bevidsthedssvækkelse, indtagelse af påfaldende kropsholdning eller voldsom motorisk uro), negative symptomer såsom udtalt mangel på energi, initiativløshed, sprogfattigdom eller udtalt mangel på følelser. (WHO 2016).

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med skizofreni? 

Depression, angst og misbrug forekommer ofte hos personer med skizofreni. En undersøgelse har vist, at over halvdelen af patienter med skizofreni har mindst én psykisk sygdom udover skizofreni (Tsai J & Rosenheck RA 2013) 

Personer med alvorlig psykisk sygdom (herunder skizofreni) dør i gennemsnit mindst 10 år før andre. Årsagen menes at være en kombination af den medicinske behandling, som patienterne modtager, en øget risiko for at begå selvmord og en uhensigtsmæssig livsstil (fx rygning), som øger risikoen for at dø af kræft og hjertesygdomme (Connolly M & Kelly C 2005).

Skizofreni and andre psykoser

Skizofreni er en af de sværeste psykiske sygdomme, der findes. Skizofreni påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden. De mest iøjnefaldende symptomer er hallucinationer og forfølgelsesforestillinger, men ofte er sygdommen også præget af en grundlæggende splittethed i tanker og følelser, en svigtende evne til at koncentrere sig og være sammen med andre.

Bogen beskriver skizofreni og andre psykoser og kommer i et lettilgængeligt sprog rundt om symptomer, årsager og behandling, hvad man selv kan gøre, de pårørendes rolle, recovery og samarbejdet mellem brugere, pårørende og behandlere. Bogen henvender sig til alle, der er berørt af eller interesseret i skizofreni og andre psykoser. 

Køb bogen - al overskud går til arbejdet for et godt liv til flere!

Typer af skizofreni 

De skizofrene sindslidelser kan opdeles i fire hovedtyper: 

  • Paranoid skizofreni domineres af hallucinationer og vrangforestillinger.
  • Hebefren skizofreni domineres af følelsesmæssige forandringer, blege eller utilpassede følelser og usammenhængende tale og adfærd.
  • Kataton skizofreni domineres af katatone symptomer fx stivnen.
  • Udifferentieret (blandet) skizofreni betyder, at man kan have fremtrædende (blandede) træk fra flere af ovenstående typer på én gang.

Herudover findes: 

  • Postskizofren depression, der opstår efter en skizofren sindslidelse, og hvor der er enkelte skizofrene symptomer til stede sammen med depressionen.
  • Skizofren residualtilstand – en kronisk udvikling præget af negative symptomer.
  • Simpel skizofreni – en sjælden skizofreniform, som karakteriseres ved en snigende, gradvis udvikling af negative symptomer og adfærd med svigtende evne til at klare omgivelsernes krav og forventninger. Disse symptomer og adfærdstræk skal have været til stede i mindst et år, og der må ikke på noget tidspunkt have været psykotiske symptomer i form af hallucinationer, vrangforestillinger, sprogforstyrrelser eller katatone træk. 

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved skizofreni? 

Årsagen til skizofreni er en kombination af arv og miljø – og der foreligger mange teorier om risikofaktorer. Det er dog vigtigt at huske på, at selvom skizofreni forekommer i ens familie er det ikke ensbetydende med, at man selv får sygdommen, ligesom der også skal andre faktorer end arvelighed til, før man udvikler skizofreni. 

Der er foretaget mange undersøgelser af miljøets betydning for udviklingen af skizofreni. Blandt faktorer, hvor forskerne har fundet en sammenhæng med udvikling af skizofreni er lav fødselsvægt, iltmangel under fødslen, brug af cannabis og høj alder hos faderen. (Harper m.fl. 2015).

Desuden er der også fundet en genetisk sammenhæng ved udvikling af skizofreni. Hvis begge forældre har skizofreni, vil barnets risiko være væsentlig forøget. Dette gælder også, selvom det blot er én forælder med skizofreni.

Der er en øget risiko for at få skizofreni, hvis ens søskende eller forældre lider af sygdommen. Tvillingestudier viser, at risikoen for at få en skizofrenidiagnose er langt højere, hvis ens enæggede tvilling har sygdommen sammenlignet med ens tveæggede tvilling. Det tyder på, at der også er en ren genetisk komponent i sygdomsudviklingen. Der er ikke tale om ét enkelt gen, der giver skizofreni, men om mange gener, der i samspil med miljøet kan disponere til sygdommen. (EU-GEI 2014) 

Hvilken behandling findes der til patienter med skizofreni? 

Behandling af skizofreni kan være både farmakologisk med antipsykotisk medicin og psykologisk behandling både med (neuro)kognitiv terapi til patienten og som familieterapi, der også inddrager de pårørende (Sundhedsstyrelsen 2015). 

Skizofreni er en meget alvorlig sygdom, men heldigvis kommer mere end hver 5. sig fuldstændigt og lever uden behandling eller symptomer. Yderligere en tredjedel kan leve et aktivt liv ligesom andre uden at være indlagt eller på institution (Nordentoft M et al 2009).

  • Referencer

    - Connolly M & Kelly C 2005: "Lifestyle and physical health in schizophrenia". Advances in Psychiatric Treatment; 11: 125-132.

     

    - EU-GEI (European Network of National Networks studying Gene-Environment Interactions in Schizophrenia) 2014: "Identifying Gene-Environment Interactions in Schizophrenia: Contemporary Challenges for Integrated, Large-scale Investigations". Schizophrenia Bulletin; 40(4): 729-736.

     

    - Flachs EM et al 2015: "Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme". Sundhedsstyrelsen.

     

    - Harper, S et al 2015:"The aetiology of schizophrenia: what have the Swedish Medical Registers taught us?". Social Psychiatry Psychiatric Epidemiology; 50(10): 1471-1479.

     

    - Nordentoft M et al 2009: "Psykose hos unge - symptomer, behandling og fremtid". Psykiatrifondens Forlag.

     

    - Sundhedsstyrelsen. 2015. National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb - vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning.

     

    - Tsai J & Rosenheck RA 2013: "Psychiatric comorbidity among adults with schizophrenia: a latent class analysis". Psychiatric Research; 210(1): 16-20.

     

    - WHO (2016): ICD-10 (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision).

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883