Luk

Din fortælling former dit liv

Når man fortæller sin egen historie om psykisk sygdom, kan man genvinde kontrollen over og troen på sit liv. Psykolog og forsker Dorthe Kirkegaard Thomsen fortæller om livshistorier – og hvordan man er en god lytter.

Illustration, hånd, tegning
Billedet er AI-genereret.

Der er mange fordomme forbundet med psykisk sygdom. Hvis man har en psykisk sygdom, kan man derfor nemt blive påvirket negativt af de mange misforståelser, som fylder alt for meget.

”Mange kommer sig, og man kan stadig leve et godt liv med psykisk sygdom, også selvom man har tilbagefald.”

Dorthe Kirkegaard Thomsen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet
Dorthe Kirkegaard Thomsen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet.

Det fortæller Dorthe Kirkegaard Thomsen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet. Hun forsker i narrativ identitet, altså hvordan vi fortæller vores livshistorier, og hvad det betyder at kunne fortælle sin egen historie, når man har en psykisk sygdom.

Der er altid en sammenhæng

”Vores identitet er i risiko for at lide overlast af psykisk sygdom. Når vi falder ud af parforhold, ud af uddannelse eller ud af et arbejde, har det betydning for vores identitet, fordi sammenhænge og roller giver os identitet. Der er altid en social og kulturel kontekst.”

Hun forklarer, at historien om recovery – om at komme sig – ofte kan forsvinde blandt de negative historier. Men der ligger en enorm styrke i at få lov at fortælle sin historie.

”Vi skal ikke bare fortælle positive historier og tro, at alt så går væk. Det handler om også at kunne fortælle historier om det svære og smertefulde. Det har den værdi, at man ikke længere er alene med det, når man fortæller sin historie – og samtidig at andre kan få historier at spejle sig i.”

Vælg din lytter med omhu

Skal du så bare finde den første den bedste at dele din livshistorie med? I forskningen af narrativ identitet omtaler man den lyttende part som ”medforfatter”, fordi lytteren ofte er pårørende og taler med. Dorthe Kirkegaard Thomsen fortæller, at man kan ende med at dele sårbare sider af sig selv med folk, som ikke lytter på en støttende måde, så man i værste fald bliver endnu mere sårbar. ”Du har jo også altid været dårlig til at tage vare på dig selv,” kunne man risikere at få at vide.

Dorthe Kirkegaard Thomsen og kollegaer har netop udgivet en bog om narrativ identitet og vigtigheden af personlige fortællinger. Bogen indeholder også en guide, der hjælper pårørende med at støtte på en åben måde, der ikke virker fordømmende. Fx at man skal undlade at grave i negative fortolkninger.

”Andre kan støtte eller stå i vejen for historiefortællingen. Vælg din lytter med omhu. Hvem er en god støtte til din historie?”

Bog, "Storying Mental Illness and Personal Recovery" af Dorthe Kirkegaard Thomsen med flere

Storying Mental Illness and Personal Recovery af Dorthe Kirkegaard Thomsen med flere. En dansk oversættelse er på vej.​​​
Graf, maleri, tal og fakta (lavet i Firefly)
Billedet er AI-genereret.

Recovery er et begreb, som stammer fra USA. På dansk oversætter vi det til ”at komme sig”. Begrebet er opstået og har udviklet sig i forskellige faglige miljøer sammen med mennesker, som selv har haft erfaring med psykisk sygdom. Hvad recovery mere...