Luk

Psykiatrifonden: Stop lappeløsningerne i psykiatrien og lav en langsigtet plan som på kræftområdet

Det står værre til i psykiatrien, end det gjorde for ti år siden, og mentale helbredsproblemer er en overset dræber. Der er brug for langsigtede beslutninger, hvis gevinster ikke nødvendigvis høstes i denne valgperiode. Det mener Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Marianne Skjold Larsen

Titel

Kommentar af Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden
Bragt i Altinget 23. november 2023

...

Behandlingen af psykisk sygdom i Danmark er på samme lavpunkt som kræftbehandlingen var for 25 år siden, eller som hjertekarsygdomsområdet var for 30 år siden.

På mange parametre står det værre til i psykiatrien, end det gjorde for ti år siden.
Marianne Skjold, direktør, Psykiatrifonden

Begge områder er ved hjælp af kræftplaner og hjerteplaner blevet løftet substantielt til patienternes gavn. Det har været tiltrængt, og selvom det har krævet et langt og sejt træk, har det reddet utallige liv og forlænget endnu flere.

Der har ikke været samme fundamentale ændringer på psykiatriområdet, som i stedet har været præget af lappeløsninger, besparelser og spredte, puljefinansierede indsatser, der ikke har højnet den samlede kapacitet og kvalitet.

Skiftende regeringer har i de sidste ti år lanceret ikke færre end tre psykiatriplaner. Alle med store ambitioner, men uden det politiske mod og vilje til at skabe det nødvendige løft. På mange parametre står det værre til i psykiatrien, end det gjorde for ti år siden.

Puljeinvesteringer over kapacitetsopbygning

Borgerne er udsat for mere tvang, antallet af retspsykiatriske patienter er næsten tredoblet de sidste 20 år, og ventetiderne til en psykiater er i nogle regioner over et år. Hvorfor er det gået så galt?

En væsentlig årsag er, at indsatserne på psykiatriområdet stadig bærer præg af puljeinvesteringer og ikke den nødvendige, generelle kapacitetsopbyning, der er behov for.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har tidligere på året erkendt dette forhold, da hun sagde til Politiken: ”For mange mennesker er gennem tiden blevet svigtet af psykiatrien. Det er ikke, fordi personalet ikke har forsøgt, men der har manglet et systematisk og vedvarende fokus og løft af psykiatrien.”

Alvoren er forhåbentlig ved at gå op for en hver, også politiker, både nationalt og regionalt. Hvis vi vitterligt ønsker at rette op på psykiatrien, er vi nødt til at sidestille somatiske og psykiske sygdomme og gå til dem med samme alvor.

I sidste måned kom sundhedsministeren så med regeringens psykiatri-forhandlingsoplæg, og der er formentlig ikke lang tid til, at politikerne præsenterer næste skridt på rejsen mod en psykiatri, vi kan være bekendt.

Marianne Skjold Larsen, administrerende direktør, Psykiatrifonden, 7. april 2022

Tiltrængt løft og de rigtige hensigter for børne- og ungepsykiatrien samt vigtigt fokus på tryghed i psykiatrien. Men vi skal huske at have patienten i centrum i de tryghedsskabende løsninger, mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Omfattende plan ligger klar

Rejsen er lang, og der er mange bakker på vejen, men heldigvis har politikerne denne gang et udførligt kort, de kan navigere efter. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udgav nemlig sidste år den mest omfattende og detaljerede plan, Danmark nogensinde har haft, for hvordan vi skal forbedre behandlingen af psykisk sygdom.

Hvis vi vitterligt ønsker at rette op på psykiatrien, er vi nødt til at sidestille somatiske og psykiske sygdomme og gå til dem med samme alvor.
Marianne Skjold, direktør, Psykiatrifonden

Et 200-siders gennemarbejdet fagligt oplæg, der mundede ud i 37 konkrete anbefalinger, som samlet set ville forbedre tilværelsen for mennesker med psykisk sygdom.

Der er med andre ord ikke længere nogen rimelig grund til at fortsætte de sidste mange års usammenhængende og sporadiske tiltag, når vi skal genopbygge psykiatrien. Tiden og problemernes omfang er ikke til puljer og små, spredte indsatser.

Psykiatrifonden kommer til at måle politikernes næste skridt på, om det bidrager til et vedvarende og systematisk løft af psykiatrien: At det medfører, at færre mennesker bliver svigtet af psykiatrien, og politikerne præsenterer forslag og indsatser, der i ambitionsniveau står mål med sagens alvor.

Kort sagt, om næste politiske udmelding viser vejen til at forbedre behandlingen af psykisk sygdom lige så meget, som vi har forbedret kræftbehandlingen.

Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden, 26. april 2022

Klare mål, høje ambitioner og ubøjelighed som med kræftplaner er vejen til en stærk psykiatri. Det skriver Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen i forbindelse med, at det faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien nu er offentliggjort.

Visionære beslutninger og store investeringer

I dag mister mennesker dobbelt så mange leveår på grund af skizofreni som på grund af kræft. Mennesker med skizofreni dør statistisk set helt op til 20 år før gennemsnitsbefolkningen. Og selv de mere udbredte psykiske sygdomme som eksempelvis depression stjæler i gennemsnit syv et halvt år af et menneskes liv, sammenlignet med kræftens gennemsnitlige ti år og hjertekarsygdommenes fire år.

Der er ikke længere nogen rimelig grund til at fortsætte de sidste mange års usammenhængende og sporadiske tiltag, når vi skal genopbygge psykiatrien.
Marianne Skjold, direktør, Psykiatrifonden

Hvis mennesker med psykisk sygdom skal opleve samme løft i kvalitet, kapacitet og møde med sundhedsvæsenet som patienterne med kræft eller hjertekarsygdomme, kræver det, at politikerne tør være visionære for alvor, træffe langsigtede beslutninger og foretage store investeringer, hvor gevinsterne ikke nødvendigvis høstes i deres egen valgperiode.

Det er med det blik, jeg, Psykiatrifondens 22.000 støttemedlemmer og de mange andre tusinder af mennesker og familier ramt af psykisk sygdom skal og vil vurdere de kommende politiske udmeldinger om, hvordan man vil forbedre tilværelsen for mennesker med psykisk sygdom.

Kære politikere. Lad puljetyranni og klatinvesteringer være fortid. Vær visionære, modige og villige til langsigtede investeringer, hvis psykisk sygdom ikke skal ødelægge og i sidste ende koste liv.

Marianne Skjold, administrerende direktør, Psykiatrifonden

2023 blev et år, hvor politikerne lovede et substantielt løft af psykiatrien. Samtidig så vi tragiske hændelser som konsekvens af det nuværende system. Derfor er det for Psykiatrifonden en bunden opgave i det kommende år at sørge for, at de...