Tak for støtten i 2023. Alt dette har vi opnået takket være jer!
I år ser vi lidt lysere på fremtiden, end vi gjorde sidste år. Der bliver i højere grad lyttet til vores stemme. Det kan vi se i medierne, og vi kan mærke det i dialogen med politikerne. Og vigtigst af alt kan vi se, at der afsættes flere midler, og at nye initiativer bliver igangsat. Det er godt! Men der er stadig lang vej, før psykiatrien når op på niveau med de andre store sygdomsområder som fx kræft og hjertekarsygdom.
Psykiatrien er blevet underprioriteret alt for længe. Det har haft alvorlige konsekvenser for både samfundet og den enkelte. De mange løfter fra politikerne om forandring er ikke blevet til andet end løfter. I vores arbejde ser vi – oftere og oftere – hvordan psykisk sygdom ødelægger liv. Og endda koster liv.
Vi spørger os selv og politikerne: Hvor længe skal det stå til? Hvor mange liv skal ødelægges? Hvor stor skal regningen være for den enkelte og for samfundet, før der gøres noget? Vi kigger på andre vigtige sygdomsområder med misundelse. Her har fejl og mangelfuld behandling tydelige konsekvenser for de ansvarlige. Konsekvenser, som vi ikke ser i psykiatrien. For hvem tager egentlig ansvar?
Men i år ser vi lidt lysere på fremtiden, end vi gjorde sidste år. Der bliver i højere grad lyttet til vores stemme. Det kan vi se i medierne, og vi kan mærke det i dialogen med politikerne. Og vigtigst af alt kan vi se, at der afsættes flere midler, og at nye initiativer bliver igangsat. Det er godt! Men der er stadig lang vej, før psykiatrien når op på niveau med de andre store sygdomsområder som fx kræft og hjertekarsygdom.
Vores appel er klar: Langtidsinvesteringer i HELE psykiatrien. Kvaliteten skal være markant højere, og man skal kunne få den rette behandling i rette tid. Fokus skal være på den samlede sektor, ikke isolerede diagnoser. Det er vejen til en robust og tillidsvækkende psykiatri, som patienter og pårørende fortjener.
I Psykiatrifonden overvåger og vurderer vi nøje, om de kommende skridt i psykiatriplanen lever op til visionen om et vedvarende og systematisk løft.
Sammen sikrer vi, at psykisk sundhed bliver prioriteret lige så højt som fysisk sundhed.
Her har vi samlet nogle af de alvorlige problemer, som du har været med til at løse gennem din støtte til Psykiatrifonden. Din hjælp gør en forskel.
Kærlig hilsen 💜
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden
- Vores rådgivning redder liv
-
”Du har ringet til Rådgivningen i Psykiatrifonden. Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Over 16.000 gange er personer med psykisk sygdom og pårørende blevet mødt med de ord i løbet af året. Det kan være den midaldrende mand, der overvejer at tage sit eget liv. Den unge kvinde, der har brug for akut hjælp, men ikke møder hjælp i systemet. Eller forælderen til den 9-årige søn, der ikke længere kan komme i skole på grund af invaliderende angst, og som nu på tolvte måned venter på at komme i behandling i børne- og ungepsykiatrien. Over 16.000 personer – alle med hver sit problem.
Fælles for alle er, at de oplever alvorlige og nogle gange endda livstruende udfordringer. Og har brug for hjælp til at komme videre. Den hjælp giver vores mere end 160 frivillige rådgivere. Hver dag. Året rundt. I år har vi kunnet hjælpe endnu flere: Åbningstiderne er blevet længere, og som noget helt nyt har vi nu åbnet for vores chat-rådgivning om natten fire gange om ugen. Dette har vi kun kunnet takket være dig og de mange andre, der støtter vores arbejde.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
- Hjælp på vej til børn og unge med tegn på psykisk sygdom
-
I hver skoleklasse sidder der i gennemsnit 1-2 børn med psykiske problemer. Men hjælpen til alle de børn har været præget af tilfældighed, mangel på systematik og viden om, hvad der faktisk hjælper børnene. Hvis der overhovedet har været nogen hjælp at hente!
Hvis børnene ikke får kvalificeret hjælp – og hvis de ikke får den i tide – kan det få meget alvorlige konsekvenser. Både for barnet og for resten af familien. Børnene kommer ikke i skole og går glip af de sociale fællesskaber, som andre børn er del af. Venskaberne smuldrer, og de kommer bagud fagligt. Det er ødelæggende for det enkelte barns liv her og nu – men endnu værre kan det trække dybe spor resten af barnets liv.
Derfor har Psykiatrifonden gennem de seneste ti år arbejdet på at skabe en model for tidlig opsporing og hjælp til de mange børn og unge, der oplever tegn på psykisk sygdom. Det har vi gjort i samarbejde med førende forskere, og resultatet hedder Mind My Mind. Det har kørt i otte kommuner over en årrække, hvor indsatsen har vist overbevisende resultater: Behandlingstilbuddet har hjulpet børnene tilbage til det liv, alle børn fortjener.
Det er en politisk mærkesag for os, at tilbuddet bliver bredt ud til alle landets kommuner. Postnummeret må aldrig være afgørende for, om man får hjælp! Takket være bl.a. din støtte er det lykkes at få politikerne til at afsætte 257 mio. kroner til tidlig hjælp til børn og unge. Det gør en kæmpe forskel!
I gennemsnit har et til to børn i hver skoleklasse psykiske problemer i en grad, der hæmmer deres liv og udvikling. Derfor har Psykiatrifonden sammen med tre regioner og fire kommuner udviklet Mind My Mind: Et program, som afhjælper psykisk...
- Retssikkerhed for alle? Ikke for mennesker med psykisk sygdom
-
Personer med svær psykisk sygdom bliver alt for ofte forskelsbehandlet negativt. Vi har fået aktindsigt i klager over anvendelse af tvang i psykiatrien. I vores rapport ”Klagesager afsluttet i Det Psykiatriske Patientklagenævn”, som udkom i 2023, kan vi konkludere, at retssikkerhed altså ikke gælder alle.
Frihedsberøvelse og tvangsbehandling er alvorlige indgreb i menneskers personlige frihed. De, der udsættes for indgrebene i Danmark, er alvorligt syge på grund af psykisk sygdom og derfor i en udsat og sårbar position. Når man har en så udstrakt mulighed for at frihedsberøve et menneske, som psykiatriloven giver gennem tvang, skal det menneske have en lige så udstrakt retsgaranti og dermed sikkerhed for, at en klage over et uønsket indgreb bliver behandlet efter loven.
Vores rapport viser, at sagsbehandlingstiden på klager om tvang og frihedsberøvelse kontinuerligt over en periode på tre år IKKE var blevet overholdt. Lovens bestemmelser om borgerens retssikkerhed SKAL behandles med størst mulig alvor. Dette inkluderer overholdelse af klagefrister.
Vi krævede Det Psykiatriske Patientklagenævn flyttet fra Erhvervsministeriet, hvor det er organiseret side om side med klageorganer for sager om udbud og telesager, til en instans, der behandler klagesagerne over tvang og frihedsberøvelse rettidigt og værdigt.
23. november fik vi besked om, at politikerne har lyttet til os: På denne dato blev det annonceret, at Det Psykiatriske Patientklagenævn flytter til Styrelsen for Patientklager, der behandler klagesager fra resten af sundhedsvæsnet! En stor sejr, der forhåbentlig betyder, at klagesager i psykiatrien bliver behandlet på lige fod med klagesager på andre sygdomsområder!
Alvorligt psykisk syge har ingen retssikkerhed, når de klager over tvang i psykiatrien. Det kan Psykiatrifonden afsløre efter en aktindsigt i klagesagsbehandlingen i Det Psykiatriske Patientklagenævn. ”Systemet beskytter de svageste dårligst. Det er...
Alt dette kan kun lade sig gøre med jeres opbakning. Vi har nået meget i år, men vi har langt endnu. Vi har arbejdshandskerne på og vil nå endnu mere i 2024. Tusind tak for jeres støtte!