Luk

Psykisk Førstehjælp

Hvad gør man, når en kollega, en ven, et familiemedlem eller en tilfældig person på gaden rammes af psykisk sygdom eller oplever en akut psykisk krise? Ofte for lidt. Et kursus i psykisk førstehjælp har til formål at øge din viden om psykisk sygdomme og kriser samt give dig mod til at handle, når du står over for et menneske med psykisk sygdom.

Psykiske sygdomme er blandt de mest belastende sygdomme – både for den enkelte og for samfundet. Derfor skal den danske befolkning lære at yde psykisk førstehjælp. 

Berøringsangsten skal mindskes, da den i sig selv kan give uhensigtsmæssige reaktioner. Det er med andre ord helt centralt, at vi alle reagerer, hvis vi møder en medborger, pårørende eller klient, der har brug for psykisk førstehjælp.

Målet med Psykisk Førstehjælp er, at flere mennesker med psykiske problemer bliver hjulpet tidligere og bliver mødt med en større forståelse.

Målgruppe

Hvem henvender kurset sig til?

Målgruppen for et kursus i Psykisk Førstehjælp er dig, som til daglig er i berøring med mange mennesker, og som mangler generel viden om psykiske sygdomme og håndtering af psykiske kriser. Disse kan være fagpersoner som eksempelvis socialrådgivere, ejendomsfunktionærer, sagsbehandlere og personer, som arbejder i frivilligorganisationer med rådgivning og/eller borgerkontakt. Det kan også være private som pårørende til personer med psykiske sygdomme.

Kurset er altså ikke målrettet personer, som i forvejen arbejder med mennesker med psykisk lidelser, og som har stor viden inden for dette, da kurset ikke sigter mod at opkvalificere denne gruppe. Her anbefaler vi i stedet nogle af Psykiatrifondens andre kurser, som er målrettet fagprofessionelle - fx. Psykiatrivejlederuddannelsen.

Dit udbytte

Tryghed til at handle

På et Psykisk Førstehjælpskursus får du viden om psykiske sygdomme og kriser, og får kompetencer til at handle, når de står over for et menneske, som viser tegn på psykisk mistrivsel.  

På kurset lærer du ikke at stille en diagnose eller udøve terapi. Men derimod bliver du i stand til at genkende forskellige symptomer, der knytter sig til forskellige sygdomme og psykiske kriser. Samt hvordan du hjælper og guider en person, så han eller hun kan opsøge en passende behandling eller anden form for støtte. 

Jeg vil gerne høre mere

Indhold

Indhold på kurset

Psykisk Førstehjælpskurset består af et 12 timers træningsprogram, som afvikles over to dage. På første kursusdag udleveres en manual, som udgør grundlaget for undervisningen. Undervisningen varetages af en certificeret instruktør i Psykisk Førstehjælp. 

Tema 1: Psykiske sygdomme

  • Depression
  • Angst
  • Psykoser
  • Misbrug

Tema 2: Krisesituationer og krisereaktioner

  • Selvmordstanker og selvmordsadfærd
  • Selvskadende adfærd
  • Panikanfald (angst)
  • Reaktioner ved traumer
  • Akutte psykotiske tilstande
  • Alvorlige reaktioner ved misbrug
  • Aggressiv adfærd

Om kurset

Varighed, rammer og pris

Psykisk Førstehjælp er et 2-dages kursus (tilgængeligt KUN for organisationer og virksomheder). Kurset kan gennemføres enten på jeres egne lokationer eller hos Psykiatrifonden på Hejrevej 43, beliggende i Københavns Nordvestkvarter.

Ønsker du at vide mere om pris eller har du spørgsmål, kan du skrive til afdelingschef Nicolaj Christiansen eller ring 23 67 63 66.

 

Indhold