Luk

Psykisk Førstehjælp til unge

Psykisk Førstehjælp til unge er et kursus målrettet voksne, som er i kontakt med unge (13-25 år) i hverdagen, fx lærere, mentorer, forældre med flere. Fokus på dette kursus er på unges generelle udvikling og hvordan psykiske sygdomme og kriser viser sig hos unge, og hvordan man som voksen kan støtte og hjælpe unge, som er i mistrivsel bedst muligt.

Rekordmange unge har det svært. Mobning, angst, pres i forhold til uddannelse og sociale medier er bare nogle af de udfordringer, der bidrager til, at mange unge mistrives. Forældre, lærere, mentorer, trænere med flere kan ofte se, at de har det svært, men de ved ikke, hvordan de kan hjælpe bedst muligt.

Der er et behov

Der er behov for, at du har kompetencerne

Forskning viser, at psykisk sygdom ofte starter i ungdommen eller i den tidlige voksenalder. Det er påvist, at halvdelen af alle, der bliver ramt af psykisk sygdom bliver syge inden de fylder 18 år (National Survey of Mental Health and Wellbeing 2007).

Hænder, gestikulere, samtale, uskarp baggrund

Når en ung får en psykisk sygdom, kan det påvirke hans eller hendes muligheder for at gennemføre en uddannelse, at blive etableret på arbejdsmarkedet og danne gode sociale relationer. Psykisk sygdom kan med andre ord påvirke hele personens livsforløb. Det er derfor helt afgørende, at personens mistrivsel opdages tidligt, og at den fornødne hjælp og behandling etableres.

Dit udbytte

Få tryghed til at handle

Kurset er evidensbaseret og bliver anvendt i 22 lande verden over.

På kurset får du viden om de mest udbredte psykiske sygdomme og kriser, som rammer unge. Du får kompetencer til at handle, når du står over for en ung, som viser tegn på psykisk mistrivsel. Du lærer at genkende tegn og symptomer på psykiske sygdomme og kriser, og du får kendskab til, hvor den unge kan få relevant professionel hjælp.

Du får tryghed til at handle, og du kan være med til at hjælpe den unge til at få en hurtigere recovery og forhindre, at en reel psykisk sygdom udvikler sig.

Målet med Psykisk Førstehjælp til unge er, at flere unge, som er i mistrivsel, bliver hjulpet tidligere og bliver mødt med større forståelse. Flere voksne skal have redskaber til at tage hånd om unge, som viser tegn på psykisk sygdom eller krise.

Du bliver ikke uddannet terapeut, men du får helt konkrete redskaber til at lytte, berolige og reagere hensigtsmæssigt i krisesituationer.

Om kurset

Varighed, rammer og pris

Psykisk Førstehjælp til unge er et 2-dages kursus (tilgængeligt KUN for organisationer og virksomheder). Kurset kan gennemføres enten på jeres egne lokationer eller hos Psykiatrifonden på Hejrevej 43, beliggende i Københavns Nordvestkvarter.

Ønsker du at vide mere om pris eller har du spørgsmål, kan du skrive til afdelingschef Nicolaj Christiansen eller ring 23 67 63 66.

 

Indhold