Peter Øvig blev sindssyg: - Det er helt afgørende at lytte til de pårørende

”De pårørende får ingen behandling, de har jo ikke været syge – men det er helt afgørende at lytte til dem”. Det siger forfatter og journalist Peter Øvig i forbindelse med åbningen af Psykiatrifondens nye Kompetencecenter for Børn og Unge i Familier med Psykisk sygdom, Kombu. Han voksede op med en psykisk syg mor, og senere - som far til to store børn - fik han selv en meget alvorlig depression og blev indlagt.

Mange kender godt historien fra hans bog ”Min mor var besat”: Forfatteren og journalisten Peter Øvig voksede op med en mor, der var ”sindssyg”, som han bevidst vælger at kalde det. Senere blev han det også selv, og det krævede enorm styrke at komme tilbage til livet. Men det havde også en meget høj pris for de mennesker omkring ham, der så på og prøvede at hjælpe, mens han fik det værre og værre og til sidst blev indlagt.

Da Peter Øvig voksede op i en Aarhus-forstad i 60’erne og 70’erne var psykisk sygdom ikke noget, man talte om. Hans mor havde depressioner og – viste det sig senere – en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Det betød, at det, som Peter Øvig siger, ”ikke var muligt at få omsorg”.

”Hvis jeg kom til hende som barn med et problem, jeg gerne ville have hjælp til, så blev det hurtigt vendt om, så hun blev forfærdelig ked af, at jeg havde et problem. Jeg brugte enorme kræfter på at trøste hende og bringe hende tilbage til normalen. Og så kunne jeg gå igen – stadig med samme problem, som jeg kom med”, fortæller han.

Når mor eller far har en psykisk sygdom: - Tal om det

- Det var ikke i orden

Og i de mange år var der ikke et eneste menneske, der nogensinde spurgte ham eller hans søster om, hvordan det egentlig var i deres familie – selv om mange vidste det. Naboparret, der var hans forældres rigtig gode venner, hans mors kolleger på skolekontoret – hun var sekretær på den folkeskole, han selv gik i. Ingen sagde nogensinde noget.

”Det gjorde man ikke dengang. Og det var ikke i orden”, siger han i dag.

Da depressionen krøb ind for alvor

De mange år med den mor, han i sin bog beskriver som ”besat”, var stærkt medvirkende til, at han selv i teenageårene begyndte at få depressioner. Han eksperimenterede med alverdens former for terapi i sine unge år, og senere som voksen vidste han godt, at når depressionen begyndte at røre på sig, så kunne han komme igennem den ved at droppe alkohol, leve sundt, være bevidst – så gik det over på en måned eller to.

Men da hans mor døde i november 2016 og han bestemte sig for at skrive en bog om hende, krøb depressionen for alvor ind på ham. Hen over nogle måneder sank han længere og længere ned i tunge og senere psykotiske tanker, som gjorde, at hans bedste ven til sidst tog alvorligt fat sammen med hans familie og fik ham indlagt på lukket afdeling på Rigshospitalet.

Tilbud til børn: Det virkede at spejle sig

Et var, at han blev indlagt og blev behandlet med elektrochok med meget stor succes – det er én historie. Men en anden var de pårørendes – hans to store børn, særligt den dengang 14-årige Aske, og hans venner og kæreste.

”Vi opsøgte alt, hvad der var af tilbud til børn, der er pårørende. Det var svært at finde de muligheder, der var. Og det, der i sidste ende viste sig at være bedst, var et tilbud, hvor unge mennesker talte med andre unge om deres egne oplevelser. Et sted, hvor man ikke sidder over for en fagperson, men over for et menneske, der har oplevet noget af det samme. Et sted, hvor du kan spejle dig i andre”, fortæller Peter Øvig.

Se tilbuddene i din egen kommune her

Pårørende får ingen hjælp

Han er glad for at være med til at åbne kompetencecenteret i Psykiatrifonden, for han ved om nogen, hvor vigtigt det er, at børn og unge i familier med psykisk sygdom bliver talt med og lyttet til.

”Det havde en høj pris for mit forhold til Aske. Han var meget vred i lang tid. Han ville hjælpe mig, og det fik han ikke lov til”, fortæller Peter Øvig – som bliver meget rørt, hver gang han nævner sønnens navn, ikke mindst, fordi Aske sidder på tilskuerrækkerne. Deres forhold er stærkt og godt i dag.

”De mennesker, der var omkring mig, min kæreste, mine venner, mine børn – de pårørende har jo ikke været syge, de har ikke fået behandling – og når folk spørger mig, om der ikke var noget godt ved depressionen også? Nej, det kommer jeg aldrig til at sige, at der var. Det, mine pårørende var igennem, kan aldrig veje op. Jeg vil til en hver tid hellere have været foruden alt det, der siden er sket med bogen, foredragene osv., og have skånet dem for den meget svære oplevelse det var at være tilskuer til min depression.”

Tilmeld dig Kompetencecenteret Kombus nyhedsbrev

 

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883