De fleste bliver behandlet for en psykisk sygdom i løbet af livet

Et dansk studie viser, at 82 procent af den danske befolkning på et tidspunkt i deres liv vil modtage behandling for psykisk sygdom gennem sygehuset, receptpligtige psykofarmaka udskrevet af en læge eller begge dele.

29 procent af befolkningen vil komme i kontakt med et psykiatrisk sygehus i løbet af livet – enten ambulant eller ved indlæggelse. Samtidig vil 70 procent af befolkningen i løbet af deres liv modtage receptpligtig medicin fra en læge uden at have haft tidligere kontakt med et psykiatrisk hospital.

Undersøgelsen viser også, at personer behandlet for psykisk sygdom efterfølgende har en højere sandsynlighed for at opleve socioøkonomiske udfordringer såsom at blive arbejdsløs, have en lav indkomst, blive aleneboende eller fraskilt.

Det vil sige, at de 82 procent gennemsnitligt oplever væsentlige ændringer i deres livssituation efter behandling. Det bekræfter, at der ikke er tale om en overvurdering af forekomsten af psykisk sygdom i befolkningen over et livsforløb. 

1,5 millioner individer 

Studiet undersøger 1,5 million individer tilfældigt udvalgt af den danske befolkning født mellem 1896 og 1994 og følger personer i 11-15 år, efter de er behandlet for en psykisk lidelse.

Opfølgningen viser, at personer behandlet for psykisk sygdom efterfølgende har

• 2,5 gange højere sandsynlighed for at blive arbejdsløse eller modtage invaliditetsydelse
• 2 gange højere sandsynlighed for at være ugift
• 1,8 gange højere sandsynlighed for at bo alene
• 1,5 gange højere sandsynlighed for at ende i den laveste indkomstgruppe.

Studiet viser således en sammenhæng mellem psykisk sygdom og efterfølgende socioøkonomisk situation, men kan ikke direkte konkludere, at psykisk sygdom i sig selv er årsag til ændret socioøkonomisk situation.

De socioøkonomiske udfordringer understøtter, at der ikke er tale om en overestimering af psykisk sygdom, fordi der er målbare ændringer af væsentlige livsvilkår. Disse er størst blandt personer, der har været i kontakt med sygehuset, men forekommer også blandt personer, der kun har en recept på psykofarmaka.

Følsomhedsanalyser understøtter resultater

Ydermere rummer studiet en række følsomhedsanalyser, som ligeledes understøtter, at resultaterne ikke er overvurderet. Blandt andet medregnes ikke medicin, der kan behandle søvnløshed eller stress, recepter, der aldrig blev hentet eller kun udskrevet én gang, og psykofarmaka, der bruges til behandling af en række somatiske sygdomme. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de 82 procent både rummer personer, der kun én gang i deres liv er blevet behandlet for en psykisk lidelse, fx en depression, og efterfølgende har været raske resten af livet, og personer, der gentagne gange og over en længere årrække er blevet behandlet for en psykisk lidelse. 

Artiklens forfattere appellerer til, at vi ændrer vores forståelse af psykisk sygdom, så psykisk sygdom normaliseres, eftersom langt størstedelen af os vil opleve at blive behandlet for psykisk sygdom på et eller andet tidspunkt i livet.

Forfatterne understreger desuden, at selvom deres resultater er ny viden, er fænomenet det ikke. Undersøgelsen viser nemlig et fald i den samlede forekomst af diagnoser og psykofarmaka i perioden.

De fleste af os får en psykisk sygdom

82 procent af danskerne bliver på et tidspunkt i livet behandlet for psykisk sygdom. De fleste bliver raske, og kun en lille del bliver indlagt. Men hvad ligger ellers bag tallet? Vi har spurgt professor og overlæge Lars Vedel Kessing, som står bag...