Mænd og kvinder med borderline personlighedsforstyrrelse får ikke samme behandling 

Diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse (BP) stilles hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. Det viser registerundersøgelser, hvor der anvendes data fra nationale registre med oplysninger om blandt andet psykiatriske diagnoser. Befolkningsundersøgelser, hvor der spørges ind til symptomer på BP, tyder dog på, at BP er lige udbredt blandt mænd og kvinder. Ud over de konstaterede kønsforskelle i diagnosticeringen af BP er kønsforskelle i behandlingen undersøgt i et begrænset antal studier. Studierne, der primært er fra USA, er forbundet med en række begrænsninger, og der er ikke en entydig konklusion.

Formålet med det svenske registerstudie var derfor at undersøge, om der var kønsforskelle i behandlingen af BP og i patienternes brug af andre sundhedsydelser i psykiatrien. Desuden var formålet at undersøge, om mulige forskelle i behandlingen af BP kunne forklares af socioøkonomiske forskelle og forskelle i psykiatriske følgesygdomme mellem kønnene. 

I de administrative registre blev 6373 patienter identificeret i Stockholm Amt med en klinisk diagnose på borderline personlighedsforstyrrelse i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2016 (940 mænd og 5433 kvinder). Det svarer til en 5-års forekomst på 0,37 procent for BP (0,10 procent for mænd, og 0,65 procent for kvinder). Kriteriet for at indgå i studiet var, ud over BP-diagnosen, at patienterne var i live og stadig havde bopæl i Stockholm Amt per 31. december 2016, hvilket reducerede studiepopulationen til 5530. Der blev også indhentet oplysninger om patienternes socioøkonomiske forhold, psykiatriske følgesygdomme og brug af sundhedsydelser i psykiatrien, receptpligtig psykiatrisk medicin og psykoterapi i registrene.

Af de 5530 patienter med BP var 802 mænd (15 procent) og 4728 kvinder (85 procent). Studiet viser, at det er mindre sandsynligt, at mænd får psykoterapi og medicinsk behandling sammenlignet med kvinder. Den observerede forskel i behandlingen kan ifølge forfatterne nok delvist forklares af forskelle i socioøkonomiske forhold og psykiatriske følgesygdomme. Studiet viser desuden, at mændene var ældre end kvinderne på diagnosetidspunktet, at de havde en lavere uddannelse, og at en større andel modtog offentlig forsørgelse.

Alt i alt tyder undersøgelsen på, at kvinder i højere grad end mænd bliver diagnosticeret og får den nødvendige behandling. Forfatterne opfordrer til, at der kommer større fokus på mænd med BP – mændenes sundhedsadfærd og diagnosticering skal forbedres, så der bliver lige behandling til alle med denne alvorlige lidelse. 

Kilde

Dehlbom et al.: “Gender Differences in the treatment of patients with borderline personality disorder”. Personality Disorders: Theory, Research and Treatment. 2022.

Nyt fra forskningen

Vi sætter fokus på den nyeste forskning inden for psykisk sygdom og sundhed.