Øger rygning risikoen for psykisk sygdom?

Studiet understøtter hypotesen om, at psykisk sygdom er højest forekommende blandt rygere, i mindre grad blandt tidligere rygere og sjældnest forekommende blandt aldrig-rygere. Studiets resultater viser, at tidligere rygere 1,5 gange oftere vil blive indlagt for psykisk sygdom, mens rygere 2,6 gange oftere vil blive indlagt med en psykisk sygdom sammenlignet med aldrig-rygere.

Undersøgelsens resultater peger på, at forebyggelse af rygning blandt unge sandsynligvis forebygger psykisk sygdom, da de fleste begynder at ryge, inden de bliver 20 år, og gennemsnitsalderen for udvikling af psykisk sygdom ligger mellem 25-33 år. Studiet kan dog ikke endeligt fastslå, at rygning er en årsag til udviklingen af psykisk sygdom.

Der er tidligere påvist sammenhænge mellem rygning og psykisk sygdom, men behandling har altid fokus på psykisk sygdom og ikke rygning. Mængden af rygere blandt personer med psykisk sygdom er ikke faldet tilsvarende med den generelle befolkning. Dette betyder blandt andet, at dobbelt så mange personer med alvorlig psykisk sygdom dør af hjertekarsygdomme i forhold til den generelle befolkning.

Undersøgelsen bygger på data fra Storbritannien og indeholder blandt andet data om selvrapporteret rygerstatus (ryger, tidligere ryger og aldrig ryger) samt genetisk data fra UK Biobank, som er en database over en halv million briters gener. Både rygning og psykisk sygdom er moderat arvelige, da de har rødder i vores gener. Studiet finder frem til, at det at holde op med at ryge har cirka samme effekt som det at have gode ryge-relaterede gener, når det kommer til risikoen for psykisk sygdom.