Luk

Restriktive receptregler mindsker ikke danskernes behov for beroligende midler

I december 2022 publicerede et hold af danske forskere og læger et nyt studie om danskernes brug af beroligende midler fra 2000-2019. Resultatet viser, at det kan tyde på, at regler og reguleringer ikke fjerner behovet for beroligende medicin i den danske befolkning.

Piller, beroligende

Studiet drejer sig nærmere bestemt om beroligende stoffer som for eksempel benzodiazepiner, der blandt andet har angstdæmpende, beroligende, søvnfremkaldende og muskelafslappende virkning.

Formålet med undersøgelsen var at få en bedre forståelse for, hvordan danskernes brug af beroligende medicin har udviklet sig i takt med nye reguleringer og nye lægemidler i perioden 2000-2019.

Studiet har med andre ord undersøgt danskernes brug af beroligende midler i forhold til løbende og mere restriktive regler om udstedelse af recepter fra 2000-2019. Resultatet tyder på, at regler og reguleringer ikke mindsker behovet for beroligende medicin i den danske befolkning.

Udviklingen var synlig hos både mænd og kvinder og stort set i alle aldersgrupper. Desuden viser studiet, at depression, angst og alkohol og stofmisbrug var blandt de mest udbredte komorbiditeter og årsager til brug af beroligende midler.

Studiet viser desuden et højere forbrug blandt personer uden hverken psykiske eller somatiske lidelser.

Et detaljeorienteret dyk ned i undersøgelsen viser, at brugen af benzodiazepiner og Z-medikamenter (zopiclon, eszopiclon, zaleplon og zolpidem) faldt gradvist fra 2000-2019, mens brugen af nyere alternativer som melatonin, quetiapin, pregabalin og promethazin steg.

Kilde

Sedative drug‑use in Denmark, 2000 to 2019: a nationwide drug utilization study”, Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology.

...
Pige, kigger i kamera

Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.