25-årige Joy: Det har givet ro at få diagnoserne

Joy har haft en lang identitetskrise. Frem for at mærke en kerne af ubøjelige værdier har hun ofte skiftet mening for at passe ind i fællesskabet.

Det har ført til lange perioder med depression, stress og angst. Angst for at dø, angst for at leve. Angst for at være den, hun er, og angst for aldrig at finde ud af, hvem hun er. Angst for at være alene og angst for at være sammen med andre.

Det var først, da hun fik diagnoserne ADHD og borderline, at hendes store følelser pludselig gav mening.

I sensommeren 2019 blev Joy diagnosticeret med borderline, og sidste år blev hun udredt for ADHD. Men det krævede mange år og flere håndsrækninger at få den hjælp, hun havde brug for.

”Det er vildt svært at række ud efter hjælp, når man i forvejen har det svært og mangler overskud. Jeg følte mig mærkelig og meget alene. Jeg havde ikke et stærkt nok bagland til at støtte mig, så jeg måtte helt ned og ramme bunden, før jeg fik hjælp,” fortæller Joy.

Festlivet blev en flugtvej 

De svære følelser larmede i Joys hoved. Hun festede meget for at slukke følelserne, og i kombination med et stofmisbrug og udiagnosticeret ADHD og borderline traf hun en række impulsive beslutninger med alvorlige konsekvenser.

Pludselig havde Joy misbrugt sin mormors dankort, shoppet på kredit med sin roomies identitet og tilbageholdt depositum fra lejere af hendes lejlighed, som alt sammen blev politianmeldt. Det betød, at Joys verden faldt sammen omkring hende, og hun indså, at hun måtte søge hjælp.

”Jeg kan ikke ændre fortiden, men jeg ville ønske, at jeg havde fået hjælp langt tidligere, for så havde mit liv nok set helt anderledes ud,” fortæller Joy.

Diagnoserne er en styrke

Det er længe siden, at Joy har følt sig overvældet af følelser, men hun kan stadig være udfordret. ”Jeg har altid haft let til tårer og været bange for at blive forladt af dem, jeg elsker,” siger hun.

Det viser sig i venskaber, hvor hun kan føle sig omklamrende og nemt tolke sine venners reaktioner, som om de er sure på hende.

I dag kender Joy sig selv bedre, blandt andet fordi hun nu forstår sine diagnoser: ”Fordi mit følelsesliv er så levende, er jeg meget empatisk. ADHD giver mig en særlig livsenergi. Det gør mig kreativ, giver mig et drive og et virvar af gode idéer – så skal der nogle gange bare sorteres lidt ud i dem for at få de mest realistiske fulgt til dørs.”

Viden giver ro

Joy har lært, hvad hun kan gøre, når hun mærker, at følelserne trapper op. ”Jeg trækker vejret og mærker efter. Spørger mig selv, hvorfor jeg har det sådan uden at tale ned til mig selv, men byder følelsen velkommen.”

Kendskabet til diagnoserne er sammen med terapi og spirituelt arbejde faktisk dét, der har hjulpet hende allermest. ”Efter jeg er dykket ned i mine diagnoser, har jeg fundet ud af, at psykiske lidelser også findes i en udgave, hvor man ser helt almindelig ud. Jeg ser det slet ikke som et nederlag. ADHD og borderline er jo bare diagnoser på papiret, som ikke definerer mig som menneske, men blot er en lille del af den, jeg er.”