Luk

25-årige Joy: Det har givet ro at få diagnoserne

Joys verden skulle falde sammen omkring hende, før hun fik hjælp til at håndtere larmen i sit hoved. I dag har diagnoserne ADHD og borderline givet hende en forståelse af sig selv.

Joy, Sig det højt

Joy har haft en lang identitetskrise. Frem for at mærke en kerne af ubøjelige værdier har hun ofte skiftet mening for at passe ind i fællesskabet.

Det er vildt svært at række ud efter hjælp, når man i forvejen har det svært og mangler overskud
Joy

Det har ført til lange perioder med depression, stress og angst. Angst for at dø, angst for at leve. Angst for at være den, hun er, og angst for aldrig at finde ud af, hvem hun er. Angst for at være alene og angst for at være sammen med andre.

Det var først, da hun fik diagnoserne ADHD og borderline, at hendes store følelser pludselig gav mening.

I sensommeren 2019 blev Joy diagnosticeret med borderline, og sidste år blev hun udredt for ADHD. Men det krævede mange år og flere håndsrækninger at få den hjælp, hun havde brug for.

”Det er vildt svært at række ud efter hjælp, når man i forvejen har det svært og mangler overskud. Jeg følte mig mærkelig og meget alene. Jeg havde ikke et stærkt nok bagland til at støtte mig, så jeg måtte helt ned og ramme bunden, før jeg fik hjælp,” fortæller Joy.

ADHD, ikon

ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Den kan også vise sig som impulsiv adfærd, mens andre mest sidder stille og dagdrømmer.

Festlivet blev en flugtvej 

De svære følelser larmede i Joys hoved. Hun festede meget for at slukke følelserne, og i kombination med et stofmisbrug og udiagnosticeret ADHD og borderline traf hun en række impulsive beslutninger med alvorlige konsekvenser.

Pludselig havde Joy misbrugt sin mormors dankort, shoppet på kredit med sin roomies identitet og tilbageholdt depositum fra lejere af hendes lejlighed, som alt sammen blev politianmeldt. Det betød, at Joys verden faldt sammen omkring hende, og hun indså, at hun måtte søge hjælp.

”Jeg kan ikke ændre fortiden, men jeg ville ønske, at jeg havde fået hjælp langt tidligere, for så havde mit liv nok set helt anderledes ud,” fortæller Joy.

Personlighedsforstyrrelse, ikon

Har man borderline, er forholdet til andre ofte præget af kaos. Og ofte handler man impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.

Diagnoserne er en styrke

Tema: Kvinder og ADHD

ADHD er typisk noget, man forbinder med hyperaktive mænd og vilde drenge. Men kvinder kan også have ADHD. Mød tv-værten Mette Cornelius og en række andre kvinder, der fortæller om livet med ADHD. Og du kan møde en ekspert, der fortæller om, hvorfor kvinder bliver udredt så sent i livet.

Læs mere: Kvinder og ADHD​​​​

...

Det er længe siden, at Joy har følt sig overvældet af følelser, men hun kan stadig være udfordret. ”Jeg har altid haft let til tårer og været bange for at blive forladt af dem, jeg elsker,” siger hun.

Det viser sig i venskaber, hvor hun kan føle sig omklamrende og nemt tolke sine venners reaktioner, som om de er sure på hende.

I dag kender Joy sig selv bedre, blandt andet fordi hun nu forstår sine diagnoser: ”Fordi mit følelsesliv er så levende, er jeg meget empatisk. ADHD giver mig en særlig livsenergi. Det gør mig kreativ, giver mig et drive og et virvar af gode idéer – så skal der nogle gange bare sorteres lidt ud i dem for at få de mest realistiske fulgt til dørs.”

Viden giver ro

Joy har lært, hvad hun kan gøre, når hun mærker, at følelserne trapper op. ”Jeg trækker vejret og mærker efter. Spørger mig selv, hvorfor jeg har det sådan uden at tale ned til mig selv, men byder følelsen velkommen.”

Kendskabet til diagnoserne er sammen med terapi og spirituelt arbejde faktisk dét, der har hjulpet hende allermest. ”Efter jeg er dykket ned i mine diagnoser, har jeg fundet ud af, at psykiske lidelser også findes i en udgave, hvor man ser helt almindelig ud. Jeg ser det slet ikke som et nederlag. ADHD og borderline er jo bare diagnoser på papiret, som ikke definerer mig som menneske, men blot er en lille del af den, jeg er.”

Ambassadør for 'Sig det højt'

I dag er Joy ambassadør for Psykiatrifondens indsats 'Sig det højt', som arbejder med at nedbryde tabu og få flere unge til at åbne op om de svære ting i livet. Joy bruger også sin Instagramprofil @joyleeonie til at tale højt om sine diagnoser. 

Tal fra Psykiatrifonden viser, at 31 procent af de 16-24-årige altid eller ofte føler, at deres venner eller veninder har et bedre liv, når de ser på deres sociale medier. Joy fortæller også, at hun bliver påvirket af det og sammenligner sig selv med andre.

Derfor vil hun gerne tale åbent om sine tanker og følelser med sine 10.000 følgere på Instagram. ”Jeg vil gerne bidrage med noget, der peger i en anden retning, end at vi bare skal se godt ud og være mega tynde, have den rigtige taske, og tage det rigtige sted hen på ferie,” siger hun.

...