Luk

Voksne omkring familien 

Når voksne spørger ind, er det lettere at være barn. Og et spørgsmål er et godt sted at starte. Hvordan har du det? Hvordan går det derhjemme? Er der noget, vi skal tale om? Når voksne spørger ind, får barnet en vej ud.

Voksne omkring familien

Når børn vokser op med psykisk sygdom som ekstra familiemedlem, er støtte og omsorg afgørende. For nutiden, men også for fremtiden. For over halvdelen af alle børn, hvis forældre har svær psykisk sygdom, udvikler selv en psykisk lidelse.

Nogle forældre, der både har børn i huset og sygdom i sindet, har svært ved at give al den omsorg, børn har brug for. Og det er her, hjælpen kommer ind i billedet: klasselæreren og fodboldtræneren. Onklen og tanten. Naboen og forældrene i vennekredsen.

For når voksne spørger ind, er det lettere at være barn. Og et spørgsmål er et godt sted at starte. Hvordan har du det? Hvordan går det derhjemme? Er der noget, vi skal tale om? Når voksne spørger ind, får barnet en vej ud. Det føler sig set. Skuldrene sænkes, ensomheden mindskes, og selvværdet vokser. Alle børn fortjener et godt liv. Med alle de muligheder og umuligheder, det indebærer.

Og vi kan starte med at spørge lidt mere ind.

Gode råd

Vores gode råd til at spørge mere

Du har muligheden for at blive en vigtig voksen i et barns liv og gøre en forskel!

Uanset om du er familiemedlem, nabo, forælder til barnets ven, spejderleder eller gymnastiktræner, så er du en voksen i barnets liv, og har potentialet til at gøre en vigtig forskel for barnet. 

Her på siden finder du gode råd til hvordan du kan støtte børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom. Det er enormt vigtigt at støtte disse børn, og her spiller du en vigtig rolle! Du er en vigtig voksen i barnets liv og kan gøre en forskel. Det kan føles sårbart og svært, men din omsorg og støtte kan hjælpe barnet både nu og på sigt. Vi håber, at du kan bruge de gode råd, til at hjælpe et barn du kender. 

Selvom man kender barnet godt, kan det være svært at starte en samtale om en forælders psykiske sygdom eller situationen i familien derhjemme. Det er et svært emne, og det kan føles grænseoverskridende at tage hul på samtalen. Man kan føle sig usikker, frygte at ens antagelser er forkerte eller være bange for at sige noget forkert. Det er helt i orden at føle sådan, men det er vigtigt at huske, at det værste man kan gøre, er ikke at gøre noget.

Selvom du føler dig utryg ved at åbne samtalen, så HUSK - du kan ikke gøre situationen værre. Dit spørgsmål udspringer af omsorg, og man kan ikke give for meget omsorg. Det kan også være, at du bliver afvist i første omgang, men spørg hellere en gang for mere end en gang for lidt, for vi ved, at det kan gøre en kæmpe forskel for et barn, at du rækker ud. 

Nedenfor finder du en række gode råd til, hvordan du kan støtte et barn, som har forældre med psykisk sygdom. Simple spørgsmål og omsorg kan gøre en stor forskel. 

1. Spørg mere

Spørg mere – så fylder det mindre hos barnet

Interesse og spørgsmål gør en forskel. Når voksne spørger ind til barnet og situationen derhjemme føler barnet sig set, og får mulighed for at fortælle om svære følelser, tanker og oplevelser. Skuldrene sænkes, ensomheden mindskes og selvværdet vokser. 

Det kan være svært og uoverskueligt at begynde en samtale med barnet. Brug dine egne observationer og kendskab til barnet. Den viden kan du bruge i samtalen med barnet. F.eks. ved at spørge ind til konkrete situationer eller at du lagt mærke til ændringer i barnets humør.

Her kommer nogle forslag til formuleringer du kan bruge: 

  • Jeg har lagt mærke til … (f.eks. at du tit kommer for sent, at du ikke har dine ting med dig, at du går og fryser) … er det noget din mor eller far kan hjælpe dig med? Hvorfor ikke?
  • ”Jeg har lagt mærke til … (f.eks. at du er mere stille, bliver hurtigere vred, har været meget væk) ... er du ok?” 
  • ”Er der noget, der er særlig svært for tiden? Måske i skolen eller derhjemme?”
  • ”Hvordan har du det derhjemme?”
  • ”Hvordan har mor og far det?”
  • ”Synes du at mor/ far kan være uretfærdig nogle gange? Hvornår?” 
  • Jeg har lagt mærke til at din mor/far …  (bliver hurtigt sur, ikke kommer så tit, ikke kan deltage så meget og så videre) … har du også lagt mærke til det? Ved du hvorfor?
  • Nogle gange når ens far eller mor ikke har det så godt, så kan det påvirke børnene. Er det sådan for dig?
...

    Det behøver ikke at være lange, komplicerede spørgsmål, da helt almindelig interesse og omsorg for barnet er netop det, som gør forskellen. Voksne føler ofte, at det er uhøfligt at blande sig i andres liv, og derfor kan det virke grænseoverskridende at skulle stille personlige spørgsmål. Men det er helt afgørende for at hjælpe barnet, så pak overhøfligheden væk og gør en forskel med et spørgsmål. Det er det, som børn, der har brug for hjælp, ønsker sig.

    2. Igen og igen

    Spørg igen – og igen

    Første skridt er at stille et spørgsmål. Det er dog sjældent, at børn åbner op for bekymringer og følelser ved første spørgsmål. Derfor kan det være nødvendigt at spørge og være oprigtig interesseret flere gange over en længere periode.

    Du må være vedholdende, åben og nysgerrig, så barnet overbevises om, at du er oprigtig interesseret og er en voksen, der er værd at åbne op for. Sig til barnet at du vil spørge til det igen på et nærmere angivet tidspunkt.

    Undersøgelser viser, at børn gerne vil spørges ind til deres trivsel og livssituation, og at de gerne vil spørges flere gange. Det er vigtigt, at du ikke efterlader barnet med en åben invitation til, at de selv kan henvende sig – stil hellere det samme spørgsmål igen og igen, så barnet bliver bekræftet i, at du faktisk er interesseret og fortjener tillid. Det tager tid at opbygge tillid, så tålmodighed er afgørende. 

    3. Tag ansvar

    Tag ansvar for kontakten og skab struktur

    Ligesom det er vigtigt at spørge flere gange, er det også vigtigt, at du som den voksne tager ansvar for kontakten. Det betyder, at du skal tage initiativet til samtalen og holde fast, og at det er dit ansvar at forsøge at opbygge en tillidsfuld relation til barnet.

    Børn trives med faste aftaler og forudsigelighed, særligt hvis hverdagen derhjemme mangler netop dét. Når du tager ansvar for rammerne om samtalen, fjerner du ansvar fra barnets skuldre og giver mulighed for ro og frirum. Derfor kan det hjælpe barnet, at I laver aftaler, fx for hvornår I skal tale sammen igen.

    Det er vigtigt at du tager ansvar for at lave disse aftaler og at du ikke lover mere end du kan holde. Du kan sige: 

    • ”Jeg ringer til dig igen på torsdag på samme tidspunkt”
    • ”Jeg kører dig til fodbold hver torsdag, så kan vi tale sammen i bilen”
    • ”Vi går en tur sammen igen på søndag” 

    Du kan have en tillidsfuld og vigtig relation til barnet, uanset hvor tæt du er på familien. Hvis du er en del af barnets liv, enten tæt på eller hvis du er en ven/venindes forælder, en nabo, er bedsteforælder, barnets træner, leder, lærer eller pædagog. Det relevante er, at du er den voksne, der tager ansvar og viser omsorg. 

    4. Husk frirummet

    Lad ikke det svære fylde det hele 

    Det er vigtigt, at det svære ikke fylder alt i relationen til barnet. Det kan være et frirum for barnet at tale om det svære i hjemmet, og det kan være et lige så stort frirum at føle sig normal og tænke på noget helt andet.

    Husk at lave noget andet sammen, og vær opmærksom på ikke at behandle barnet anderledes end andre børn.

    5. Inddrag forældrene

    Tal med forældrene – på barnets præmisser

    Det kan være rart, at forældrene er inddraget i den aftale du har med barnet, så de også er indforstået fx med en gåtur eller at du henter og bringer til svømning.  Det er samtidig vigtigt ikke at bryde barnets tillid, men lad det være op til barnet hvad forældrene skal vide.

    Du kan tilbyde barnet, at I snakker med forældrene sammen, at du taler med forældrene eller blot tale med barnet om vigtigheden af, at forældrene ved, hvad barnet går og bekymrer sig om. Det kan være svært, særligt hvis du er tæt på forældrene, men det er vigtigt, at barnet kan stole på dig, og at jeres relation er tillidsfuld.

    Hvis du vurderer, at noget barnet fortæller, er akut alvorligt, skal du naturligvis reagere. 

    6. Søg hjælp

    Søg professionel hjælp

    Hvis du vurderer, at det, som barnet fortæller, er alvorligt og kompliceret, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp udover den omsorg og støtte du selv kan give barnet.

    Du kan altid lave en underretning, hvis du har kendskab, mistanke eller bekymring for et barn der levet under forhold der kan bringe barnets udvikling eller sundhed i fare, eller hvis barnet oplever vanrøgt eller nedværdigende behandling. Når man har lavet en underretning, er det kommunens ansvar at undersøge sagen nærmere. Underretningen laves på kommunens hjemmeside. 

    Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre i en konkret situation, så kontakt Psykiatrifondens Rådgivning, som kan hjælpe med at afklare, hvilken hjælp, som er den rigtige, alt efter om det er målrettet barnet, til forældrene eller de pårørende omkring familien.

    Det kan være en stor hjælp for barnet, at du har undersøgt hvilken hjælp, der findes. Hvis du ikke har mulighed for at være en fast støtte, så kan det at videreformidle tilbud, der henvender sig til barnet, også gøre en forskel for barnet. 

    Det er vigtigt at understrege, at de gode råd har til formål at vejlede og støtte dig i at være en vigtig voksen for et barn. Der er dog ikke tale om en alt-eller-intet-situation, så gør det, som du synes fungerer for dig og barnet og, lov aldrig mere, end du kan holde.

    Din omsorg og interesse for et barn i en familie med psykisk sygdom gør en stor forskel. 

    Hør andres historier

    Se Elisa og Cecilie fortælle deres historie

    Elisa og Cecilie er begge vokset op med en forælder med psykisk sygdom. Se filmene, hør deres personlige fortællinger om, hvordan det er at vokse op med psykisk sygdom tæt inde på livet - og hvad der hjalp dem ...

    Elisas historie

    Cecilies historie 

    Læs også

    Artikel
    Skolefoto af Cecilie Bau

    Fra billedet af en glad og stolt pige på vej til første skoledag til brevet fra teleselskabet, der sterilt konstaterer, at abonnenten er afgået ved døden. 23-årige Cecilie Bau fortæller om at vokse op med sin mors psykiske sygdom som en stærk negativ kraft.

     

    Læs mere om

    Læs mere om Psykiatrifondens tilbud

     

    Børnegrupper, ikon, lille, med luft

    Psykiatrifonden har stor erfaring med at afholde samtalegrupper for børn, som er pårørende til en forælder med psykisk sygdom.

    Ungegrupper, ikon, lille, med luft

    Har du eller kender du nogen, der har en forælder med psykisk sygdom? Psykiatrifonden tilbyder gratis online ungegrupper.

     

    Indhold