Nøglen er at udfylde tomrummet

Katrine Schepelern Johansen er seniorforsker og leder af det, der hedder Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose. Kompetencecenteret arbejder med forskning og udvikling inden for dobbeltdiagnoseområdet i Region Hovedstadens Psykiatri.

Siden stofmisbrugsbehandlingen i 70’erne blev adskilt fra psykiatrien, har det været en udfordring at få behandlingsindsatsen på tværs af afhængighed og psykisk sygdom i øvrigt til at hænge sammen. Og først fra 90’erne blev dobbeltdiagnose for alvor et forskningsfelt.

Det er dog stadig ofte sådan, at hvis man forsker i det afhængighedsrelaterede, må der ikke være mennesker med psykisk sygdom iblandt – og den anden vej rundt: Når det gælder forskning i relation til psykisk sygdom, er afhængighed eller brug af rusmidler eksklusionsgrund. 

”I dag ved vi, at misbrug og psykisk sygdom hænger sammen og påvirker hinanden: Det er vigtigt at have en god forståelse af, hvilke symptomer og konsekvenser misbrug af de forskellige rusmidler kan have. Misbruget kan fx skabe eller forstærke symptomer på psykisk sygdom,” siger Katrine Schepelern Johansen. 

Delt ansvar kan stå i vejen for behandling

Lige nu optager det Katrine Schepelern og hendes kolleger at følge det såkaldt integrerede tilbud om behandling af mennesker med dobbeltdiagnose, som efter mange års politiske og tværsektorielle tovtrækkerier endelig faldt på plads i foråret. Hun og hendes kolleger følger udviklingen af arbejdet med den nye måde at organisere behandlingen på og effekten for patienterne. 

”Håbet er selvfølgelig, at målgruppen for det nye tilbud får det bedre end af den hidtidige behandling. I dag skal man som patient være meget opsøgende selv, og det kan være svært, i sagens natur. Det kan simpelthen hindre, at man kommer i mål med sit ønske om at få hjælp,” siger hun.

Til dig, der søger behandling

Hverken kommunen eller regionen må sige nej til at behandle dig med henvisning til, at du er afhængig af rusmidler, eller at du har en psykisk sygdom. Ingen af delene må bruges som årsag til at afvise at behandle dig. Insister på at få hjælp.

Til dig, der er pårørende

De fleste kommuner og regioner har også tilbud til pårørende, som kan være relevante at deltage i. 

Du skal ikke stå alene med det. Få nogen til at hjælpe dig.

Hvis du er pårørende til et ungt menneske over 18 år, som er i behandling, fx dit barn, så kan du ikke nødvendigvis få indsigt i behandlingen af vedkommende, men du kan sagtens henvende dig til behandlingsstedet og få gode råd om, hvordan du kan forholde dig, og hvordan du kan hjælpe og passe på dig selv.

Det nye integrerede tilbud skal blive til virkelighed fra efteråret 2024. I dag er behandlingsansvaret delt: Rusmiddelbehandlingen ligger i kommunerne, og behandlingen for psykisk sygdom i psykiatrien, det vil sige i regionerne.

Kun hvis man er indlagt, ligger ansvaret for begge dele hos psykiatrien. Det delte ansvar gør det til en stor udfordring at opnå det tætte samarbejde og koordinering på tværs, der er forudsætningen for, at behandlingen lykkes. Samtidig er de 98 kommuner og de fem regioner meget forskelligt organiseret på det her felt.

Mange kæmper med sig selv

For mennesker med dobbeltdiagnose er noget af det mest udfordrende at finde det, der skal udfylde det tomrum eller mangel på mening, der kan opstå, når man slipper sit misbrug. Hvad skal træde i stedet?

”I Ricos tilfælde er det i høj grad hans kæreste og børn, der giver ham mening. For andre noget andet. Mange kæmper med sig selv og tror ikke på, at det kan lade sig gøre. Følelsen af, at de lige så godt kan opgive, kan fylde det hele og gøre det meget svært at komme videre med tanker og handlinger, der kan føre til et andet liv,” siger Katrine Schepelern Johansen.