Ordentlig hjælp kræver sammenhæng
Den enkeltes kamp med afhængigheden er kernen i behandlingen for dobbeltdiagnose. Og det er en kamp, man selv skal tage. Det kræver nye strategier til at regulere sine følelser i stedet for at dulme eller bedøve dem med alkohol eller stoffer. Det er her, et sted som afdeling M på Sct. Hans i Roskilde og cheflæge Jakob Krarup og hans kolleger kommer ind i billedet.
Hvorfor er der ofte en sammenhæng mellem psykisk sygdom og misbrug? Hvis du har en psykisk lidelse, har du også en øget angst og en øget risiko for isolation. Måske har du tanker om, at der er noget i vejen med dig. Og du har helt basalt og menneskeligt brug for at genvinde tilliden til, at du hører til gruppen.
Det er frygten for at ryge ud af fællesskabet, der kan give én brug for at dulme.
”Det er frygten for at ryge ud af fællesskabet, der kan give én brug for at dulme. Det er en stærkt ubehagelig følelse,” siger cheflæge Jakob Krarup, afdeling M på Sct. Hans i Roskilde, som hører under Region Hovedstaden Psykiatri.
Og hans erfaring er, meget enkelt sagt og alligevel komplekst:
”Efter 20 år som kliniker vil jeg sige, at det ikke i sig selv er vanskeligt at behandle dobbeltdiagnose, men vi skal bruge al vores viden og organisere det godt. Der er for mange døre i behandlingen i dag. Ordentlig hjælp kræver sammenhæng,” siger han.
Succes kan kræve flere forsøg
På afdeling M er mennesker med dobbeltdiagnose indlagt i tre måneder. Dørene er åbne, for behandlingen er frivillig, og succes opnår man kun, hvis ønsket om forandring er ens eget. Det kan være svært at holde fast i, og nogle mister motivationen og går ud ad dørene igen.
”At komme ud på den anden side af livet med dobbeltdiagnose – når behandlingen lykkes – kan man måske forsimplet sammenligne med noget, mange har prøvet eller gjort: at holde op med at ryge. Det kan kræve flere forsøg. Man tager det ad nogle omgange. Nogle gange ryger motivationen, og man ryger ud af behandlingen – så vender man forhåbentlig tilbage igen, og for hver gang har man større succes med at komme hele vejen igennem,” fortæller Jakob Krarup.
Titel
Når man på samme tid både har en psykisk lidelse og et misbrug, kaldes det dobbeltdiagnose.
Læs mere om dobbeltdiagnose
Tekniske konsulenter i det menneskelige sind
På afdeling M arbejder man med kognitiv adfærdsterapi. Det er der evidens for virker, ikke mindst til at dæmpe den angst, der i mange tilfælde er kernen.
”Det er den enkeltes kamp med afhængigheden. Man skal selv tage den kamp. Man skal lære nye strategier til at regulere sine følelser i stedet for at dulme dem med alkohol eller stoffer,” siger han.
Det er en stor succes, når Jakob Krarup hører, at en tidligere patient er kommet i arbejde. Måske ikke fuld tid, men i arbejde. At være en del af det arbejdende fællesskab er sundt og giver livskvalitet for mennesker, mener han og sætter ord på den rolle, han ser sig selv og sine kolleger indtage:
”Vi er tekniske konsulenter i det menneskelige sind, og vi er her 24/7.”
Man kan møde mange døre i sit forsøg på at få hjælp, når man har en dobbeltdiagnose. Mange af dem er lukkede eller smækker i, når en anden går op.
Motivationen findes i noget, der er med til at give en sin identitet.
Find motivationen i identiteten
For ham at se begynder rejsen tilbage med motivationen for forandring. Og den skal komme indefra.
”Hvad motiverer? For nogle er det, at man vil have kontakt til sine børn igen – for andre, at man vil af med sin angst. Helt groft sagt er kvinder ofte motiveret af at holde sammen på deres familie, og mænd kan fx motiveres af, at de ellers mister deres kørekort. Motivationen findes i noget, der er med til at give en sin identitet,” siger Jakob Krarup.
Jeg er der, når du er klar til det
At leve med dobbeltdiagnose er et svært liv, ikke mindst for de pårørende: Hvis man fx er forælder til et ungt menneske, som har psykisk sygdom og misbrug, vil man typisk gerne hjælpe, og man bliver fortvivlet over, at det tilsyneladende ikke lykkes. Man spørger sig selv, hvad man har gjort forkert.
”Man skal finde modet til at sige til den, man elsker, at man er der, når den anden er klar til det. Og samtidig føler man måske, at det er at gøre vold på sine instinkter som forælder, hvis man siger til den unge med et misbrug: ’Nej, du får ikke flere penge,’” siger Jakob Krarup.
Afhængighed er mere alvorligt end skizofreni. Det giver måske lidt perspektiv.”
Det, misbruget gør ved den anden, betyder nogle gange også, at familien bryder sammen, eller at der sker meget voldsomme ting.
”Det er måske lettere at forstå, hvor svært det kan være at bryde sin afhængighed, hvis man tænker på, at i det internationale diagnoseregister er psykiske lidelser listet op efter alvorlighed. Demens er den mest alvorlige. Så kommer afhængighed. Afhængighed er mere alvorligt end skizofreni. Det giver måske lidt perspektiv,” mener Jakob Krarup.
Erstatter behovet for mad og sex
Det gør det i hans øjne ”endnu mere forfærdeligt, når folk siger, at man jo bare kan tage sig sammen”.
”Der sker det, at rusmidler overtager den plads, behovet for mad og sex normalt har i vores hjerne. Man mister sit drive. Man skal forstå, at det her er en sygdom – det er med til at normalisere. Og så skal man validere, at følelserne i det morads, det helvede, er meget svære, fx når det stikker af, eller når familien går i opløsning,” siger han og betoner, at indsatsen for at bevare familien eller en lignende meget tæt relation og fællesskab omkring mennesker med dobbeltdiagnose er helt afgørende.