Psykiatrifonden: Bekymring for om psykiatriudspil løser psykiatriens reelle udfordringer  

Psykiatrien er efter mange års underprioritering i en kritisk nedslidt tilstand. Der er brug for langsigtede investeringer i en psykiatri, der matcher det behov, befolkningen har for hjælp i psykiatrien. Får man symptomer på psykisk sygdom skal man ligesom andre patientgrupper kunne forvente at få behandling for dem.

Man skal tilgå genopbygningen af psykiatrien med samme alvor og grundighed som man i sin tid gjorde med kræftområdet. Det er ikke det, der kendetegner dagens udspil, mener Marianne Skjold. 

”Sundhedsministeren og regeringen har lovet tre milliarder kroner til området, og det er jeg glad for, da det er et nødvendigt og vigtigt skridt på vejen. Det fortjener ros. Men tre milliarder kan hurtigt få ben at gå på, hvis der ikke er en samlet plan for pengene. Og det kan jeg godt være bekymret for, at der ikke er. Der er et godt fokus på børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der også er nogle gode tiltag, herunder den hurtige opstart af behandling, som vi synes er en rigtig fornuftig ide. Men også her er jeg bekymret for, at man ikke har en tydelig ide om, hvorvidt indsatsen står mål med behovet. 15 procent af de danske børn vil få en psykiatrisk diagnose inden de fylder 18 år. Hvor mange af dem kan man hjælpe for 60 millioner kroner?”, siger Psykiatrifondens direktør.  

Og det er et grundlæggende problem med dagens udmelding, mener Psykiatrifonden, at flere tiltag kun tilgodeser en ganske lille del af en patientmålgruppe i stedet for at bygge en psykiatri op, der tilgodeser de, der har behov for hjælp. 

”Man har tilsyneladende forladt den ellers gode tankegang i det faglige oplæg fra Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, hvor fem prioriterede indsatser var tydeligt angivet, og vi havde en klar forventning om en rækkefølge og en gradvis opbygning og investering i fremtidens stærke psykiatri, der leverer kapacitet og kvalitet efter det behov, der er i befolkningen.

Alle de 14 tiltag, der i dag er blevet præsenteret, er sympatiske, og der er også gode tanker i blandt. Men hvis vi skal gøre livet bedre for patienterne, og dermed også for personalet og de pårørende, så skal vi have fokus på kvalitet og kapacitet”, mener Marianne Skjold. 

Lavpunkt som kræft for 25 år siden

Behandlingen af psykisk sygdom i Danmark er på samme lavpunkt som kræftbehandlingen var for 25 år siden, eller som hjertekarsygdomsområdet var for 30 år siden. Begge områder er ved hjælp af kræftplaner og hjerteplaner blevet løftet substantielt til patienternes gavn. Det har været tiltrængt, og selvom det har krævet et langt og sejt træk, har det reddet utallige liv og forlænget endnu flere.  

”Da man lavede den første kræftplan for over 20 år siden, gik man systematisk til værks. Man undersøgte, hvor mange danskere, der havde hvilke kræfttyper, hvor god behandlingen var for hver enkelt type, og hvordan man skulle forbedre det. Og så fandt man ud af, hvad det skulle koste. Men her har man gjort det modsatte: Man har først besluttet, hvor mange penge, man gerne vil bruge, og så har man fordelt pengene ud for 14 forskellige initiativer. Vi havde drømt om samme tilgang som til opretningen af kræftbehandlingen,” siger Marianne Skjold og fortsætter: ”Hvis vi vitterligt ønsker at rette op på psykiatrien, er vi nødt til at sidestille somatiske og psykiske sygdomme og gå til dem med samme alvor.” 

Svigtet fortsætter 

I stedet er psykiatrien fortsat præget af lappeløsninger, besparelser og spredte, puljefinansierede indsatser, der ikke har højnet den samlede kapacitet og kvalitet. Skiftende regeringer har i de sidste ti år lanceret ikke færre end tre psykiatriplaner.

Alligevel står det på mange parametre værre til i psykiatrien, end det gjorde for ti år siden: Borgerne er udsat for mere tvang, antallet af retspsykiatriske patienter er næsten tredoblet de sidste 20 år, og ventetiderne til en psykiater er i nogle regioner over et år.  

En væsentlig årsag er, at indsatserne på psykiatriområdet stadig bærer præg af puljeinvesteringer og ikke den nødvendige, generelle kapacitetsopbygning, der er behov for.  

Sundhedsminister Sophie Løhde har tidligere på året erkendt dette forhold, da hun sagde til Politiken: ”For mange mennesker er gennem tiden blevet svigtet af psykiatrien. Det er ikke, fordi personalet ikke har forsøgt, men der har manglet et systematisk og vedvarende fokus og løft af psykiatrien”.  

Psykisk sygdom stjæler liv 

I dag mister mennesker dobbelt så mange leveår på grund af skizofreni som på grund af kræft. Mennesker med skizofreni dør statistisk set helt op til 20 år før gennemsnitsbefolkningen. Og selv de mere udbredte psykiske sygdomme som f.eks. depression stjæler i gennemsnit syv et halvt år af et menneskes liv, sammenlignet med kræftens gennemsnitlige ti år og hjertekarsygdommenes fire år.  

Hvis mennesker med psykisk sygdom skal opleve samme løft i kvalitet, kapacitet og møde med sundhedsvæsenet som patienterne med kræft eller hjertekarsygdomme, kræver det, at politikerne tør være visionære for alvor, træffe langsigtede beslutninger og foretage store investeringer, hvor gevinsterne ikke nødvendigvis høstes i deres egen valgperiode.  

”Det er med det blik, jeg, Psykiatrifondens 22.000 støttemedlemmer og de mange andre tusinder af mennesker og familier ramt af psykisk sygdom vurderer dagens politiske udmeldinger om, hvordan man vil forbedre tilværelsen for mennesker med psykisk sygdom. Og det er ikke et opløftet blik”, siger Marianne Skjold.  

Til næste efterår skal politikerne forhandle næste skridt i udmøntningen af tiårsplanen for psykiatrien, og Psykiatrifonden forventer til den tid at se en plan og en politisk, visionær vilje til at opbygge en psykiatri, der er styret af menneskers behov for behandling og støtte.