Camilla fik konstateret ADHD, da hun var 21 år: ”Jeg har altid følt mig anderledes”
Resumé
[Trigger warning: Selvmordsforsøg og selvskade. Hvis du går med selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201]
Camilla fik først en ADHD-diagnose som 21-årig. Men gennem det meste af sit liv har Camilla kæmpet en usynlig kamp mod ADHD. Fra at føle sig anderledes i barndommen til at gå gennem alvorlige depressioner, som ender med to selvmordsforsøg, som ung, får Camilla i efteråret 2022 endelig stillet den diagnose, der giver hende en ny forståelse for sig selv – men som også åbner op for en masse nye spørgsmål.
I podcasten ’Jeg er ikke den eneste’ taler Camilla åbent om sine oplevelser, før og efter hun får diagnosen ADHD. Hun fortæller blandt om konstant at føle sig forkert, om at afprøve forskellige typer af medicin, om skuffelsen, der kommer, når symptomerne vender tilbage efter en periode med forbedring, og om den konstante kamp for at acceptere sig selv.
Da Camilla er 19 år gammel, har hun længe kæmpet med depression og indre uro. Det bliver skæbnesvangert. Camilla kan ikke se meningen med at leve, fordi hun bliver ved med at have det dårligt, til trods for, der ikke er nogle ydre faktorer, der påvirker hende.
Jeg så mig selv som en, der havde brug for aktiv dødshjælp.
"Jeg kunne ikke finde en vej ud. Jeg følte mig fanget og desperat efter en udvej," siger hun.
Dette førte til to alvorlige selvmordsforsøg, som Camilla ærligt åbner op om i podcasten ’Jeg er ikke den eneste’. Til vært Rikke Collin, forklarer hun:
”Jeg så mig selv som en, der havde brug for aktiv dødshjælp - at mit hoved havde brug for aktiv dødshjælp, fordi det var så lammet fra at have det godt, og fordi jeg ikke kunne forklare det overfor mig selv.”
Men i stedet for ”aktiv dødshjælp” blev Camillas selvmordsforsøg starten på en lang rejse, som endelig kunne give hende nogle af svarene på de spørgsmål, Camilla havde stillet sig selv, siden hun var barn.
Hør hele Camillas historie her:
Isoleret og anderledes
I sin opvækst havde Camilla haft lange perioder, hvor hun ikke kunne overkomme at tage i skole og skoletiden var præget af følelsen af at være forkert og socialt pres.
"I skolen følte jeg mig ofte fortabt. Jeg kunne ikke sidde stille, og mine tanker fløj overalt," husker hun. Som barn var Camilla hurtig til at reagere og havde svært ved at kontrollere sine impulser. Det gjorde det vanskeligt for hende at passe ind, og hun følte sig tit isoleret og frustreret.
”Jeg var altid ’den mærkelige', og det var svært," siger Camilla. Hun husker, at hun ofte har følt sig overvældet af at være så impulsiv og svingende i sine følelser.
Camilla har gennem hele sin opvækst tænkt tanker om selvmord. Det var bare først som 19-årig, hun gjorde noget ved det, siger hun. På det tidspunkt boede Camilla sammen med sin mor, og sammen fik de kontakt med psykiatrien.
En samtale, der ændrer alt
Camilla sidder som 19-årig over for en psykiater, som spørger hende om hun mon kan have ADHD? Indtil det øjeblik har Camilla ad flere omgange talt med psykologer, men dette spørgsmål har hun ikke fået før. Så til at starte med er hun skeptisk.
Det viser sig dog hurtigt, at ADHD-diagnosen kan give Camilla svar på meget af det, hun i så mange år følte sig alene med:
”Pludselig faldt alle brikkerne på plads. Min tidlige impulsivitet, de konstante tanker, udfordringerne i skolen – det havde alt sammen en forklaring," siger hun i podcasten.
ADHD er en diagnose, der ofte overses hos kvinder på grund af stereotype forestillinger om fx hyperaktivitet og overdrevne følelsesudbrud, som oftere ses hos drenge med ADHD. Hvor de fleste drenge får deres ADHD-diagnose før de er 10 år, er de fleste piger langt oppe i teenageårene, når de får stillet diagnosen - hvis de overhovedet får den.
Mange voksne kvinder får i disse år diagnosen ADHD. Som Camillas historie bevidner, kan det have store konsekvenser, at vi traditionelt har været dårligere til at opspore ADHD og ADD hos drenge end hos piger.
ADHD er typisk noget, man forbinder med hyperaktive mænd og vilde drenge. Men kvinder kan også have ADHD. Her kan du møde tv-værten Mette Cornelius og en række andre kvinder, der fortæller om livet med ADHD. Og du kan møde en ekspert, der fortæller...
Diagnosen er ikke hele svaret
At åbne op om mine udfordringer og føle, at jeg er blevet hørt og forstået, har været utroligt vigtigt for mig.
I dag har Camilla det væsentligt bedre, end før hun fik diagnosen ADHD, men diagnosen i sig selv løser ikke alle livets problemer. Det har taget Camilla lang tid at finde den rette behandling og medicin. Desuden er det også blevet vigtigt for hendes at finde støtte hos familie og venner:
"At åbne op om mine udfordringer og føle, at jeg er blevet hørt og forstået, har været utroligt vigtigt for mig," siger hun.
I dag ser hun mere håbefuldt på fremtiden, end hun før har gjort. Camilla har lært at navigere i livet med sin diagnose og hun bruger aktivt sine erfaringer til at hjælpe andre. Blandt andet i podcasten ’Jeg er ikke den eneste’.
"Det er okay at have det svært, og det er vigtigt at tale om det," understreger hun.
Om podcastserien ”Jeg er ikke den eneste”:
I ”Jeg er ikke den eneste” står ti modige unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (blandt andet kendt fra Taarekanalen).
Sammen går de i dybden med de udfordringer, de unge møder i hverdagen, som fx præstationspres og perfekthedskultur, og taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykiske diagnoser som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression.
Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene, men også at de har fundet styrke i at tale højt om det, der føles svært.
Du finder podcasten der, hvor du plejer at finde dine podcasts, du kan også finde alle afsnittet på vores hjemmeside: Jeg er ikke den eneste. Psykiatrifonden og SIND Ungdom står bag podcastserien, der er støttet af TrygFonden.
Er du ung, og har du haft det svært? Så er du ikke den eneste. Følg med i ny ungepodcast om at leve med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.
Læs også
Nogle gange føles et angstanfald som at stå midt i en orkan, men man kan lære at leve med den, siger Frederik Broch fra Give. Angsten ramte ham i gymnasieårene. Nu er han 24 og i fuld gang som selvstændig fotograf – og angsten kan stadig lure. Det fortæller han i denne uges afsnit af en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom, ”Jeg...
Daniel Rohde, der bor i Aarhus, medvirker i en ny podcast om unge og svære følelser, og hans historie handler om at føle sig bagud i forhold til vennerne. Han er 24 år og har følt sig under pres gennem det meste af sit ungdomsliv, hvor frygten for at fejle og ikke at være god nok har luret igen og igen.
Noél har tidligt oplevet store tab og har i sin opvækst følt sig overset og nedprioriteret. Så da Noél er 23 år gammel og kæmper med en dyb depression og med at finde lysten til livet, tager de et afgørende valg: De bryder med deres adoptivmor og indlægger dem selv på en psykiatrisk afdeling. Her bliver Noél diagnosticeret med Borderline.
For Kamilla betød jagten på det perfekte liv, at hun allerede i 6. og 7. klasse levede under en stærk selvkontrol, som udviklede sig til en spiseforstyrrelse – og som blev en årelang kamp med et selvbillede, hvor hun aldrig har følt sig god nok.
30-årige Ida Hestbech har lidt af tvangsoverspisning (BED), ængstelig personlighedsforstyrrelse og depression. Hun blev længe kastet rundt mellem afdelinger og behandlere, fordi hun enten var for syg eller ikke syg nok. Systemet kunne ikke rumme, at hun havde flere diagnoser.
I folkeskolen ville Signe bare gerne passe ind. For at sikre, at hun ikke kom til at sige noget forkert, skrev hun i sin dagbog: ”Ti stille. I morgen snakker du mindre”. Denne tankegang forfulgte Signe gennem gymnasiet, hvor hun blev en del af en gruppe venner, som hun forestillede sig skulle være hendes venner for livet. Men sådan gik...
Der har i en årrække været fokus på børn og unges mentale sundhed foranlediget af en markant stigning i diagnosticeringen af børn og unges psykiske lidelser, men også af stigende selvrapporteret lav mental sundhed blandt børn og unge.