Daniel følte sig bagud fra start i præstationsræset. Nu vil han skabe en modkultur blandt unge
Resumé
I folkeskolen og gymnasiet begyndte det med, at Daniel Rohde havde ængstelige og OCD-lignede tanker, som udviklede sig til en depression. Dengang navigerede Daniel efter, at høje karakterer var adgangsbillet til det gode liv, og han havde altid fremtidsbekymringer, hvilket gjorde det svært for ham at være i nuet.
Lige siden har Daniel, der i dag er 24 år gammel, kæmpet med det pres, han og mange andre unge føler kommer fra en præstationskultur, hvor han ikke har kunnet undgå at sammenligne sig med andre. For Daniel har det betydet, at frygten for at fejle og ensomheden i ikke at have nogen at tale med det om, har fyldt det meste af teenageårene og starten af tyverne.
I dag kæmper han fortsat med at finde sin plads i verden og med at acceptere, at det er normalt at have dårlige dage. Men nu vil Daniel skabe en modkultur blandt unge og droppe præstationspresset. Derfor fortæller han sin historie i podcasten ’Jeg er ikke den eneste’.
I begyndelse af 1.g mistrives Daniel i en grad, at han udvikler en depression og udviser tegn på angst- og OCD-tanker. Det starter allerede i folkeskolen, hvor følelsen af ikke at være god nok, kun bliver stærkere og stærkere op igennem de større klasser.
I folkeskolen var det ren overlevelse. Man skulle have de bedste karakterer og være ”up to date” i forhold til venner og det sociale. Man skulle også gerne være i god form og fysisk aktiv. Og på sociale medier, skulle man dele alle de fede oplevelser, man har fået.
I podcasten ’Jeg er ikke den eneste’ forklarer Daniel, hvordan det føltes at være fanget i en spiral af hele tiden at føle sig forkert.
Han føler ikke helt, han passer socialt med resten af klassen, og Daniel går rundt med en følelse inden i af, at hans klassekammerater kigger skævt på ham. Derfor beslutter Daniel sig for at sørge for at blive rigtig god fagligt, som kan give ham en social adgangsbillet i klassen, men i stedet bliver skolen på de større klassetrin til et langt og uoverskueligt sprint:
”Det blev selvforstærkende, fordi der skete så mange ting, som man på én gang skulle tage stilling til: Kærester, venner, fester, familie, uddannelsesvalg. Det føltes som et pres om at skulle træffe det rigtige valg hele tiden,” siger Daniel.
Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.
At føle sig som den eneste, der kæmper med presset
Til trods for at han mistrives, kommer Daniel igennem gymnasiet, men ikke med det karaktergennemsnit, han drømmer om, og som giver adgang til drømmeuddannelsen. Efter gymnasiet føler Daniel sig fortabt, og han kan ikke træffe en beslutning om, hvad der så skal ske. Dette forstærkes af, at Daniel ikke har nogen, han taler med om de svære følelser, som fylder en masse i ham.
Jeg havde en overbevisning om, at vi alle sammen var en slags superhelte, og når vi havde det svært, så var det bare at knokle og komme videre.
I årevis navigerer Daniel efter en idé om, at hans problemer vil forsvinde, hvis han bider det i sig og gør sig umage:
”Jeg havde en overbevisning om, at vi alle sammen var en slags superhelte, og når vi havde det svært, så var det bare at knokle og komme videre, i stedet for at italesætte de udfordringer, man egentlig kæmpede med. I dag kan jeg jo godt se, at det er forkert,” siger han.
Daniel har følte sig alene med sin følelse af pres og de mange ængstelige tanker, der er fulgt med, i årevis.
”Og så er det jo svært, når det bliver sådan en ensom kamp at kæmpe,” fortsætter han.
Det er først, da han samler modet til at åbne op for, hvad han går rundt med overfor et par venner, at de svære tanker begynder at lette. Han opdager, at han ikke er alene.
Slip kontrollen
I dag er Daniel 24 år gammel og kan fortælle åbent om den identitetskrise, der fulgte med, da han som teenager og i starten af sine tyvere hele tiden følte sig presset af både andres og egne forventninger og om, hvordan det sætter sig som en grundlæggende frygt for at fejle, der er svær at tage livtag med. Men det, at han kan tale højt om sin frygt, betyder ikke at følelsen er gået væk:
”Nu er jeg 24 år gammel, og tidspresset følger mig stadig. Mange af mine gymnasievenner er i fuld gang med deres uddannelser, og jeg kan godt føle, at jeg står tilbage efterladt på perronen.”
Derfor har Daniel erklæret sin mission: Han vil skabe en modkultur blandt unge, hvor det er okay at fejle:
”Jeg vil gerne prøve at skabe en modkultur blandt unge. Det er en styrke at kunne snakke om de svære ting. Der er utrolig mange ting, man skal være god til, og der er utrolig mange steder, man skal præstere. Jeg har følt, at det var et tog, man skulle hoppe på eller af," siger han.
Ti unge finder styrke i at tale højt om det svære
Du finder ‘Jeg er ikke den eneste’ der, hvor du normalt finder dine podcasts. Du kan også finde afsnittene uge for uge hos Psykiatrifonden, hvor du samtidig kan læse mere om hele projektsamarbejdet mellem SIND Ungdom og Psykiatrifonden.
Du kan også finde afsnittene på vores hjemmeside:
Er du ung, og har du haft det svært? Så er du ikke den eneste. Følg med i ny ungepodcast om at leve med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.
‘Jeg er ikke den eneste’ er en ny podcastserie til unge om psykisk sårbarhed og psykisk sygdom – fortalt af unge selv. Psykiatrifonden og SIND Ungdom står bag med støtte fra TrygFonden.
I ‘Jeg er ikke den eneste’ står ti modige unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (blandt andet kendt fra podcasten Taarekanalen).
Sammen går de i dybden med de udfordringer, de unge møder i hverdagen, som fx præstationspres og perfekthedskultur, og taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykiske diagnoser som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression.
Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene, men også at de har fundet styrke i at tale højt om det, der føles svært.
Camilla fik først en ADHD-diagnose som 21-årig. Men gennem det meste af sit liv har Camilla kæmpet en usynlig kamp mod ADHD. Fra at føle sig anderledes i barndommen til at gå gennem alvorlige depressioner, som ender med to selvmordsforsøg, som ung, får Camilla i efteråret 2022 endelig stillet den diagnose, der giver hende en ny forståelse...
Nogle gange føles et angstanfald som at stå midt i en orkan, men man kan lære at leve med den, siger Frederik Broch fra Give. Angsten ramte ham i gymnasieårene. Nu er han 24 og i fuld gang som selvstændig fotograf – og angsten kan stadig lure. Det fortæller han i denne uges afsnit af en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom, ”Jeg...
Noél har tidligt oplevet store tab og har i sin opvækst følt sig overset og nedprioriteret. Så da Noél er 23 år gammel og kæmper med en dyb depression og med at finde lysten til livet, tager de et afgørende valg: De bryder med deres adoptivmor og indlægger dem selv på en psykiatrisk afdeling. Her bliver Noél diagnosticeret med Borderline.
For Kamilla betød jagten på det perfekte liv, at hun allerede i 6. og 7. klasse levede under en stærk selvkontrol, som udviklede sig til en spiseforstyrrelse – og som blev en årelang kamp med et selvbillede, hvor hun aldrig har følt sig god nok.
30-årige Ida Hestbech har lidt af tvangsoverspisning (BED), ængstelig personlighedsforstyrrelse og depression. Hun blev længe kastet rundt mellem afdelinger og behandlere, fordi hun enten var for syg eller ikke syg nok. Systemet kunne ikke rumme, at hun havde flere diagnoser.
I folkeskolen ville Signe bare gerne passe ind. For at sikre, at hun ikke kom til at sige noget forkert, skrev hun i sin dagbog: ”Ti stille. I morgen snakker du mindre”. Denne tankegang forfulgte Signe gennem gymnasiet, hvor hun blev en del af en gruppe venner, som hun forestillede sig skulle være hendes venner for livet. Men sådan gik...