Noél brød med sin adoptivmor og indlagde sig selv: ”Jeg var nødt til at ansvar for mit eget liv"
Resumé
[Trigger warning: Selvmordstanker. Hvis du går med selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201]
Noél har tidligt oplevet store tab og har i sin opvækst følt sig overset og nedprioriteret. Så da Noél er 23 år gammel og kæmper med en dyb depression og med at finde lysten til livet, tager de et afgørende valg: De bryder med deres adoptivmor og indlægger dem selv på en psykiatrisk afdeling. Her bliver Noél diagnosticeret med Borderline.
Efterfølgende skal Noél bygge sit liv og sit værd op på ny. Noéls historie er en rå historie om at have svært ved at finde sin plads i livet, om længsel efter omsorg og tillid, om sorgen over at mistet forældre og om følelsen af at have mistet sig selv. Men den er også en historie om stærke venskaber og om at turde lytte til sin indre stemme og skabe sin egen identitet.
I efteråret 2022 tager Noél en markant beslutning. Beslutningen kommer i kølvandet på et skænderi. Noél har på det tidspunkt længe haft det skidt. De har angst, er depressiv og mørke tanker om at gøre det forbi fylder mere og mere.
Titel
Noél omtales som de/dem, fordi de identificerer dem som nonbinær. Er du i tvivl om pronominerne de/dem, kan du læse mere her: Guide til kønsneutrale pronominer LGBTQ+ Danmark
Vil du læse mere om psykisk sygdom blandt minoritetsgrupper, kan du gøre det her
Noéls angst er så overvældende, at de er nødt til at flytte hjem til deres adoptivmor, men i stedet for støtte ender Noél med det samme i et mønster, de kender alt for godt, med at føle sig forkert og nedprioriteret.
Noél pakker endnu en gang tasken og tager hjem til en ven, som de har gjort så mange gange før. Denne gang kan de bare stadig ikke finde ro. Noél fortæller:
”Lige så snart jeg kommer op til min veninde, kan jeg mærke, at jeg ikke kan blive ved med at tage hen til mine venner, når jeg har det svært. At jeg bliver nødt til at tage mig af mig selv,” fortæller de.
Der er bare ét problem: Noél har det så skidt, at de ikke kan passe på dem selv. De fortsætter:
”Så jeg følte ikke, at jeg havde noget valg andet end at indlægge mig selv. Og det gjorde jeg så dagen efter.”
Indlæggelse giver ro og støtte
Under indlæggelsen på en psykiatrisk afdeling får Noél ro og støtte til at processere deres situation.
Diagnosen var med til at give mig svar på nogle ting, som jeg før i tiden havde gået rundt og skammet mig rigtig meget over.
Undervejs bliver de udredt for diagnosen borderline, samtidig med, at årsagerne bag Noéls svære følelser stille og roligt begynder at tage form:
”Diagnosen var med til at give mig svar på nogle ting, som jeg før i tiden havde gået rundt og skammet mig rigtig meget over,” siger de.
Den skam har oftest handlet om, hvordan Noél har forholdt dem til dem selv, og har været tydeligst i Noéls forhold til andre. Relationen mellem Noél og deres adoptivforældre havde gennem hele Noéls opvækst været smertefuld.
Deres adoptivfar døde, da Noél gik i 1. klasse, og de følte ikke, de kunne gå nogen steder hen med deres sorg over tabet. I stedet blev afstanden til Noéls adoptivmor gradvist større og større. Som konsekvens voksede Noél op uden rigtig at føle, de var gode nok, hvilket smittede af på deres relationer uden for barndomshjemmet.
Har man borderline, er forholdet til andre ofte præget af kaos. Og ofte handler man impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.
Zombieagtig tilstand
I dag fortæller Noél om de mønstre, der ligger bag deres relation til mennesker omkring dem:
”Jeg havde det med at putte andre op på en piedestal. Jeg gjorde det med alle mennesker, især når jeg datede en person,” siger de og forklarer:
”Jeg følte altid, de havde noget, som jeg ikke havde - en personlighed. Jeg anede ikke, hvem jeg selv var og følte faktisk ikke, at jeg var nogen.”
Noél beskriver sin indre tilstand som ”zombieagtig” og fortsætter:
”Det virker så basalt, når jeg siger det højt. Jeg synes, det er lidt flovt, men jeg undrede mig virkelig over, hvordan folk kunne leve deres liv.”
Nødvendig beslutning
Men da Noél er indlagt, beslutter de sig for, at det skal være anderledes - at de er nødt leve deres liv, og at de må give dem selv plads til at finde ud af, hvem de var og hvad de kunne lide. For at passe på dem selv, bryder Noél derfor med deres adoptivmor, mens de er indlagt.
En beslutning Noél selv beskriver som nødvendig for, at de har kunnet lære at elske dem selv igen. I dag bor Noél alene, tager lettere på tingene og vil gerne arbejde som forfatter. Noél har tætte venner omkring dem, de betragter som familie.
Lyt til resten af Noéls historie i podcasten ’Jeg er ikke den eneste’, hvor Noél ærligt fortæller om at håndtere svære relationer fra deres opvækst og om at bearbejde traumer, sorg og svære følelser af skyld, skam og ikke at føle sig ønsket.
Om podcastserien ”Jeg er ikke den eneste”:
I ”Jeg er ikke den eneste” står ti modige unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (blandt andet kendt fra Taarekanalen).
Sammen går de i dybden med de udfordringer, de unge møder i hverdagen, som fx præstationspres og perfekthedskultur, og taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykiske diagnoser som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression.
Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene, men også at de har fundet styrke i at tale højt om det, der føles svært.
Du finder podcasten der, hvor du plejer at finde dine podcasts, du kan også finde alle afsnittet på vores hjemmeside: Jeg er ikke den eneste. Psykiatrifonden og SIND Ungdom står bag podcastserien, der er støttet af TrygFonden.
Er du ung, og har du haft det svært? Så er du ikke den eneste. Følg med i ny ungepodcast om at leve med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.
Der har i en årrække været fokus på børn og unges mentale sundhed foranlediget af en markant stigning i diagnosticeringen af børn og unges psykiske lidelser, men også af stigende selvrapporteret lav mental sundhed blandt børn og unge.
Figur 7.1 nedenfor er fra Psykiatrifondens rapport, der viser tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023. Figuren viser, at personer, der f.eks. identificerer sig som nonbinære, ligesom Noél, har en overforekomst af depression og angst.
Læs også
Camilla fik først en ADHD-diagnose som 21-årig. Men gennem det meste af sit liv har Camilla kæmpet en usynlig kamp mod ADHD. Fra at føle sig anderledes i barndommen til at gå gennem alvorlige depressioner, som ender med to selvmordsforsøg, som ung, får Camilla i efteråret 2022 endelig stillet den diagnose, der giver hende en ny forståelse...
Nogle gange føles et angstanfald som at stå midt i en orkan, men man kan lære at leve med den, siger Frederik Broch fra Give. Angsten ramte ham i gymnasieårene. Nu er han 24 og i fuld gang som selvstændig fotograf – og angsten kan stadig lure. Det fortæller han i denne uges afsnit af en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom, ”Jeg...
Daniel Rohde, der bor i Aarhus, medvirker i en ny podcast om unge og svære følelser, og hans historie handler om at føle sig bagud i forhold til vennerne. Han er 24 år og har følt sig under pres gennem det meste af sit ungdomsliv, hvor frygten for at fejle og ikke at være god nok har luret igen og igen.
For Kamilla betød jagten på det perfekte liv, at hun allerede i 6. og 7. klasse levede under en stærk selvkontrol, som udviklede sig til en spiseforstyrrelse – og som blev en årelang kamp med et selvbillede, hvor hun aldrig har følt sig god nok.
30-årige Ida Hestbech har lidt af tvangsoverspisning (BED), ængstelig personlighedsforstyrrelse og depression. Hun blev længe kastet rundt mellem afdelinger og behandlere, fordi hun enten var for syg eller ikke syg nok. Systemet kunne ikke rumme, at hun havde flere diagnoser.
I folkeskolen ville Signe bare gerne passe ind. For at sikre, at hun ikke kom til at sige noget forkert, skrev hun i sin dagbog: ”Ti stille. I morgen snakker du mindre”. Denne tankegang forfulgte Signe gennem gymnasiet, hvor hun blev en del af en gruppe venner, som hun forestillede sig skulle være hendes venner for livet. Men sådan gik...